Udenlandske gæster bliver som regel overvældet af den interesse og åbenhed vietnamesere udviser. Det er yderst sjældent at man møder vietnamesere der føler sig utilpas ved at møde folk fra udlandet. Vietnamesere er generelt utrolige venlige og gæstfri. Åbenheden kommer bl.a. til udtryk ved første møde i form af spørgsmål, som for os kan virke meget direkte og personlige. Det er ikke unormalt at stille spørgsmål såsom hvor gammel er du, har du en kæreste, hvor meget tjener du eller hvor meget har du betalt for dit eller for dat.

Blandt moderne mænd i de større byer er det almindeligt at give hånd, når de møder vesterlændinge. Derimod er det sjældent at kvinderne giver hånd når man mødes på en uformel vis. Stærkere udtryk, som omfavnelser eller kys bliver betragtet med stor forundring eller endog forargelse.

Vietnameserne undgår helst direkte og vedvarende øjenkontakt. Især hvis man ikke kender hinanden særlig godt og særligt hvis det er en mand og en kvinde, der snakker sammen. Manden anses for at være uhøflig hvis han ser direkte på hende medmindre de har et godt kendskab til hinanden.

Den stærkeste uskrevne regel i socialt samvær blandt vietnamesere er at alle er opmærksomme på at skabe og opretholde social harmoni (en god stemning i hele forsamlingen). Selvbeherskelse bliver betragtet som en stærk egenskab i vietnamesiske øjne.

At tabe ansigtet i andres påsyn er det værste, der kan overgå en vietnameser. Eksempelvis ytrer eller viser de sjældent, hvis de er utilfredse med noget eller hvis der noget de ikke forstår. Udtryk for utilfredshed eller manglende indsigt er for vietnameserne lig med at man taber ansigt overfor andre. I det hele taget er det yderst sjældent at man oplever vietnamesere hæve stemmen som tegn på manglende tålmodighed eller forståelse, eller argumenterer højlydt. I vietnamesisk synsvinkel er det både en selv og den man taler til, der taber ansigt, hvis man råber op eller på anden måde udtrykker sig på en aggressiv eller sur måde – det bliver anset som mangel på respekt. Det princip gælder også hvis man handler på det lokale marked og man føler sig snydt – her kommer man langt længere med tålmodighed, høflighed og fair diplomati.

Ved besøg i private hjem skal man huske at tage skoene af. Er man inviteret på forhånd, er det kutyme at medbringe en gave som gives til den ældste i familien. Gavens art er underordnet – frugt eller kage er fint. Det er ligeledes vigtigt at komme rundt og hilse på alle familiens ældre medlemmer, men helst også de yngre medlemmer. Endvidere bør som mand minimum have lange bukser og en polo-shirt på og som kvinde bukser eller lang nederdel og en ikke for nedringet overdel.

Man skal undgå at røre hovedet på andre folk, fordi det betragtes som et symbol på personens forfædre. Ældre personer indenfor familie kan godt røre familiens mindreårige børn på hovedet, men selv som bekendt eller ven af familien skal man helst ikke røre børnene eller andre på hovedet.