Valuta i Vietnam
Vietnams møntfod er DONG (forkortelse “d” eller VND) og kan anvendes som betaling overalt i Vietnam. Størrelsen på sedlerne 1.000d; 2.000d; 5.000d; 10.000d; 20.000d; 50.000d; 100.000d og 500.000d.
Priser er som udgangspunkt nævnt i VND. På hoteller, restauranter og butikker henvendt til udenlandske gæster står priserne ofte angivet i både VND og USD og efterhånden også i Euro. Selv om priserne ikke er angivet i udenlandsk valuta, er de fleste steder parate til at modtage betaling både i USD og i Euro. Vekselkursen ligger på cirka:
1 USD = 21.330 VND
1 EURO = 26.219 VND
Eller omvendt svarer 100.000 VND til omtrent:
100.000 VND = 5,5 USD
100.000 VND = 4 EURO
De fleste banker, hoteller og guldsmedeforretninger tilbyder at veksle. Nogle steder betales et mindre gebyr for omvekslingen. Oftest giver guldsmedeforretningerne en lidt bedre kurs end bankerne og hotellerne.
I byerne står hæveautomater på mange større gade og uden for bankerne, hvor det er muligt at hæve penge døgnet rundt med Visa, Mastercard eller American Express. Man kan der maksimalt trække 2.000.000VND per hævning. Per hævning tager bankerne enten et fast gebyr eller en pris på 1-5 % af det beløb, der hæves.
Samme kreditkort kan anvendes som betalingsmiddel i større restaurationer og butikker, men kontanter er eneste betalingsmulighed i de mindre steder. Vær opmærksom på at nogle forretninger tager et mindre gebyr for at modtage betaling med kreditkort.
Inden du flyver hjem til Danmark, kan du veksle dine resterende vietnamesiske dong til USD eller Euro ved en vekslingsskranke i lufthavnen.