inspiration til midtvietnam
My son
Introduktion:
Cham Helligdommen My Son er Vietnams vigtigste Cham templer og en af verdens kulturskatte. Området anses for at være Champas modstykke til andre af de sydøstasiatiske civilisationers storbyer: Angkor, Pagan, Authaya og Borbudur.
Helligdommen My Son, der ligger i smuk grøn dal i et bjergrigt område, var Cham folkets religiøse og kulturelle centrum og er sandsynligvis blevet brugt som begravelsessted. Allerede i det 4. århundrede blev My Son erklæret som helligdom af kong Bhadravarman og der blev bygget templer, tårne og andre bygninger til ære for Cham kulturens forskellige guder og helgener, der er i stor grad er hentet fra den hinduistiske trosretning.
I første omgang blev bygningerne lavet af træ og ler, men fra det syvende århundrede begyndte Cham-folket at opføre bygningerne i mursten og indrettede disse med staturer, relieffer og dekorationer i grøn sandsten. Mange af bygningerne blev ødelagt under Vietnam-krigen, hvor My Son blev gjort til “Free fire zone” af amerikanerne, fordi guerillahæren Viet Cong brugte templerne til opbevaring af våben. I dag kun 20 af de oprindeligt 70 bygninger tilbage.
Lokation:
50 km fra Hoi An og ca. 60 km fra Danang