Det subtropiske klima gør Sydvietnam til et eksotisk rejsemål med et udpræget udendørs og livligt leben hele året rundt i byerne, på landet og i floddeltaet. Her findes et overvældende udbud af smagfulde madretter, farverige frugter med sjove navne og strande med svajende palmetræer langs kysten og på øer.
For Vietnam Travels er Vietnam, Laos & Cambodja mere end blot 3 rejsedestinationer. Særligt vietnameserne er et folk, som kalder på glæde og overraskelse – men også befolkningerne i Laos & Cambodia er entusiastiske og beundringsværdige i henhold til deres synlige gåpåmod.
De 3 lande giver den rejsende god mulighed for afveksling i oplevelserne mellem storby, historie, kultur, arkitektur, anderledes religioner/livsfilosofier, natur på land og på vand, et mangfoldigt gadeliv, afvekslende gastronomi, afslapning ved flotte strande og en aktiv ferie med trekking, cykel, golf, kajak og dykning.
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.