Er Laos på ønskelisten over mulige rejsemål kan I kigge nærmere på byerne og seværdighederne som kan opleves. Opdeling er fra Nord mod Syd. Øverst i listen findes landets nordligste by, og herefter præsenteres stederne som de kommer, når man bevæger sig i sydgående retning.
For Vietnam Travels er Vietnam, Laos & Cambodja mere end blot 3 rejsedestinationer. Særligt vietnameserne er et folk, som kalder på glæde og overraskelse – men også befolkningerne i Laos & Cambodia er entusiastiske og beundringsværdige i henhold til deres synlige gåpåmod.
De 3 lande giver den rejsende god mulighed for afveksling i oplevelserne mellem storby, historie, kultur, arkitektur, anderledes religioner/livsfilosofier, natur på land og på vand, et mangfoldigt gadeliv, afvekslende gastronomi, afslapning ved flotte strande og en aktiv ferie med trekking, cykel, golf, kajak og dykning.