inspiration til sydvietnam - cao dai
cao dai
Introduktion:
Tay Ninh, tæt ved den cambodjanske grænse, er tilholdssted for den enestående Cao Dai sekt, hvis helgener inkluderer Jeanne d’Arc, Victor Hugo og Winston Churchill, bare for at nævne nogle få. Religionen blev grundlagt af Ngo Van Chieu, en tjenestemand fra Saigon, i 1920’erne og er en eklektisk blanding af buddhisme, taoisme, konfusianisme, kristendom og islam. Van Chieu fik et kald fra ‘Cao Dai’ – det højeste væsen – om på at skabe en religion, som favner alle de største af verdens religioner. På et tidspunkt havde religionen en meget stærk tilslutning i området ved Mekongdeltaet, specielt i de landlige områder.
Hovedsædet for Cao Dai religionen – Det store Cao Dai tempel i Tay Ninh – er et af de mest opsigtsvækkende bygningsværker i hele Asien.