OM VIETNAM
Religion & livsanskuelse
Religion og filosofiske ideologier spiller en væsentlig rolle for vietnamesernes spirituelle liv og er af stor betydning, hvis man vil forstå vietnamesernes måde at anskue verdenen på. Dog er vietnameserne på ingen måde fanatiske i udøvelsen af religionen.
Der er religionsfrihed i Vietnam. Friheden begrænses dog en smule, idet de religiøse ledere (ligesom alle andre samfundsinstitutioner) ikke må anfægte den måde kommunistpartiet styrer landet på. Vietnam rummer mange forskellige religioner inklusive buddhisme, protestantisme, katolicisme, hinduisme, islam og nogle særegnede og særdeles farverige trosretninger, Cao Dai og Hoa Hao. En del etniske minoriteter dyrker en naturbaseret spiritualitet, hvor universet, jorden, bjerge, jorden og floden har guder, som man kan tilbede i håbet om at naturen vil arte sig på en god måde.
Dertil kommer et par filosofiske ideologier, henholdsvis konfusianisme og taoisme, der på mange måder supplerer og går godt i spænd med flere af de fremherskende religioner i Vietnam.
Konfusianisme er en morallære, der angiver kodeks for rigtig opførsel hos det enkelte menneske, som samtidig er det basale element for samfundets opbygning. Taoisme er i højere grad en livsanskuelse, der har en bestemt vinkel på, hvordan universet hænger sammen.
Forfædre dyrkelse står centralt og har stor betydning for de fleste vietnamesere, uanset personens religiøse trosretning eller livsanskuelse. At tilbede sine forfædre skaber ingen problemer i forhold til at dyrke guder og helgener eller at pålægge sig selv moralske forpligtelser fra de filosofiske ideologier.
Religioner
Buddhismen Ifølge buddhismen er menneskets eksistens kendetegnet ved lidelse i form af selvisk begær. En buddhists overordnede mål er at opnå nirvana, dvs. man overgår til den åndelige verden og dermed undgår genfødsel på jorden (reinkarnation). “Stadiet” nirvana realiseres når en buddhist har frigjort sig fra enhver form for stræben efter nydelse. Der er 8 retningslinier man som buddhist skal følge i alle livets henseender for nå nirvana: Ret anskuelse, ret tanke, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret omtanke og ret koncentration. Det kan kræve “flere liv” før man opfylder alle kravene til fulde. Buddhismen foreskriver sine troende at være fleksible, tolerante og søge kompromisser i bestræbelserne på at følge middelvejen og søge harmonien i alle livets formål. Man vil således sjældent opleve at vietnamesere kaster sig ud i store holdningsdiskussioner eller viser uenighed, fordi det let kan sætte andre i en ubehagelig situation og ødelægger harmonien. Efter Vietnam-krigen kom alle religiøse trossamfund under pres af den kommunistiske regering, som så alle andre samfundsinstitutioner som potentielle udfordrere til magten i landet. I perioden efter krigen blev religiøse ledere fængslet eller fik forbud mod at opholde sig bestemte steder i landet, hvis regeringen fik opfattelsen af at de udgjorde en trussel mod regeringens magtmonopol. Med tiden har regeringen sluppet sit stramme greb om de religiøse trossamfund i Vietnam. |
Kristendommen Kristendommen blev bragt til Vietnam af de portugisiske og franske missionærer, der kom i slipstrømmen af de europæiske handelsskibes verdensomsejlinger. De første katolske missionærer kom til Vietnam i 1500-tallet i forsøget på at omvende vietnameserne. Særligt missionærernes påbud mod flerkoneri faldt dengang vietnameserne for brystet, men denne anbefaling er siden hen blevet gjort til lov. Der findes i dag omkring 10 millioner katolikker og omkring 200.000 protestanter i Vietnam. Caodaismen ”Religiøs Tutti-frutti”, ”doktrinær hokuspokus” og ”Helligt Disneyland”. Cao Dai religionen har fået mange prekære betegnelser i tidens løb. Cao Dai (der betyder højeste væsen) er en religiøs sekt og en unik vietnamesisk trosretning baseret på et forunderligt mix af de forskellige store verdensreligioner og med nogle helt utrolig farverige templer. Cao Dai religionen opstod i 1925 efter grundlæggeren Ngo Van Chieu modtog sit andet religiøse kald (6 år efter det første) om at skabe en ny religion, der skulle forene Øst og Vest. Derfor baserer Cao Dai sig på en blanding af buddhisme, taoisme, islam og kristendom. Det overordnede mål for en caodai’ist er at opnå nirvana og dermed undgå reinkarnation (genfødsel). Sekten har omkring 1,5 millioner tilhængere spredt over hele det sydlige og centrale Vietnam. Under særlige seancer opnår man spiritistisk kontakt med sektens helgener, der bl.a. tæller personer som Shakespeare, Churchill, Newton og Lenin, som giver information og forskellige budskaber. Der afholdes ceremonier fire gange om dagen henholdsvis klokken 24,06,12,18. Det religiøse centrum for sekten findes i Tay Ninh ca. 100 km nord for Saigon. Islam Det islamiske trossamfund er meget lille og består primært af en del af den vietnamesiske minoritetsgruppe Cham, der udøver en meget simpel fortolkning af islam. Der findes ligeledes en mindre gruppe af indere, som blev sendt til Vietnam i 1930’erne, som koloniherrernes straf for at disse personer stod bag arbejdsstrejker i det dengang engelsk koloniserede Indien. Det er primært omkring Saigon og i Mekongområdet, at man finder moskeerne og den største koncentration af muslimsk troende. |
Livsanskuelser
Konfusianisme
Konfusianisme er ikke nogen religion, men en række moralprincipper, som lægger vægt på respekt, ydmyghed og lydighed og som den enkelte person bør tilstræbe at efterleve i sin relation med andre mennesker. Dette stiller krav om at den enkelte person bestræber sig på og udviser oprigtighed, godhed, visdom, retfærdighed og værdighed.
Principperne danner samtidigt fundamentet for at skabe et hierarki og holde orden i samfundet. Ligeledes fremsætter konfusianismen nogle leveregler for hvordan det enkelte menneske, gennem flid, uddannelse og fordybelse opnår et bedre liv.
Konfusianismen ser på de sociale relationer ud fra en overordnet/underordnet sammenhæng: Kejser/Undersåt, Mand/kvinde, Far/Søn og Ældre søskende/Yngre søskende. Således er ingen vietnamesere i tvivl om, hvem der har det sidste ord, når vigtige beslutninger skal tages eller uenigheder afgøres. En hustru bør respektere sin mand, en søn bør adlyde sin fader og yngre søskende bør spørge sine ældre søskende til råds. Den hierarkiske inddeling betyder, at vietnameserne er meget autoritetstro og ærbødig overfor aktører med højere status. Opdeling går igen i vietnamesernes tiltaleformer. Hvis en person ikke vil efterleve disse spilleregler, taber vedkommende ansigt.
Den konfusianistiske tankegang, stammer fra Kina, hvor embedsmanden og læreren Konfucius (551-479 f.v.t) udviklede principperne for at skabe social orden i et samfund, der hidtil havde været meget kaotisk og barbarisk. Konfusianismen blev bragt til Vietnam med den første kinesiske besættelsesperiode.
Taoisme
Taomisme er, som konfusianismen, ligeledes en livsanskuelse, men hvor konfusianismens filosofi tager udgangspunkt i mennesket, så er det universet, der danner udgangspunkt for taoismen. Det taoistiske symbol, Yin og Yang, betegner de tosidede kræfter, der ifølge taoistisk filosofi hersker og som helst skal være i ligevægt for at verdenen er i balance. Yin symboliserer det kvindelige, jorden, mørke og det kolde, mens Yang er udtryk for det mandlige, himlen, det lyse og det varme.
Mennesker kan ikke gøre noget for at påvirke universets balance, men kun bede til de overmenneskelige kræfter om at holde eller skabe balance i kosmos. Alligevel kan alle forhold, i familien og i samfundet anskues ud fra denne synsvinkel om at alle ting har to sider, som skal være i balance for at tingenes tilstand er optimal.
Det konfusianistiske morallære med fokus på respekt, ydmyghed og lydighed og den taoistiske fokus på balance og harmoni i verdenen stemmer på mange punkter overens med moralforskrifterne i de forskellige religioner og derfor vil man i mange særligt buddhistiske templer og pagoder, se forskellige figurer og symboler for disse to livsanskuelser.
Forfædre dyrkelse
Vietnamesiske hjem har et lille husalter, hvorpå der står billeder af deres afdøde forfædre. De fleste vietnamesere er af den tro at en persons sjæl lever videre på jorden efter døden og bliver en slags beskytter for familien. Da forfædrenes ånder har stor indflydelse på familiens tilværelse, gælder det om at please dem, fordi en svigtet eller ond ånd, kan give den jordisk tilbageværende familie mange problemer og svigte beskyttelsen af familien.
Ved fuldmåne, nymåne og forfædrenes dødsdag stilles mad, frugt, kage og røgelsespinde på husalteret for at minde og ære de døde og samtidig tilfredsstille dem. Ved særlige begivenheder i familien, bedes til forfædrene, som dermed bevidner/informeres om begivenheden og familien opnår på den måde forfædrenes accept. Før det vietnamesiske nytår sættes offergaver på alteret for at bede forfædrene om at gøre deres indflydelse gældende og sørge for at holde familien fri for ulykker og at gode ting vil tilkomme familien.
