OM VIETNAM
Vietnamesisk Gastronomi
Mad
Hvis madlavning var et maleri, ville man skulle bruge alle farver for at afbilde den vietnamesiske gastronomi på et lærred. Der ville være få rene farver, men specielt mange blandingsfarver, der kendetegner de mange forskellige madretter, man kan få serveret rundt om i Vietnams regionale køkkener.
Vietnameserne har adgang til et stort udvalg af urter, grønsager, krydderier og saucer, som anvendes til at skabe nuancer og smagsvariation i retterne. Men vietnamesisk mad er ikke særlig stærkt, oftest serveres de stærke krydderier som hvidløg og chili ved siden af. Man kan således selv bestemme, hvor stærk maden skal være.
En del kender eller har måske smagt suppen Pho, vietnamesiske forårsruller eller ris og nudler, som er grundbestanddelen i vietnamesiske madretter. Men det er kun toppen af det gastronomiske isbjerg, Vietnam byder på et utal af retter, hvor tilberedningen, krydderierne og saucerne giver kødretterne et gastronomisk særkende. Er man til fisk, byder Vietnam med sine mange floder og over 3000 km lange kyststrækning på et fiskmæssigt unikum. Er man vegetar, byder Vietnam også på uanede smagsoplevelser – mange buddhister spiser nemlig ikke kød. Det har udfordret det vietnamesiske køkken til at opfinde mange fantasi- og smagfulde retter uden kød.
En anden ting man ikke skal gå glip af, når man rejser i Vietnam, er at prøve de mange eksotiske frugter. Hver måned er sæson for sine smagfulde frugter. Der kan nævnes mangoer, stjernefrugt, modermælk, durian, longan, rambutan, polemo, litchi, papaya, persimmon, sapodilla, jackfruit, dragefrugt, ananas, vandmeloner og mange andre.
Drikkevarer
Drikke uden alkohol
Der er ikke noget bedre end at slukke tørsten med mælken fra en frisk kokosnød – især efter en aktiv oplevelsesrig dag i varme og solskin – eller friskpresset frugtjuice eller en frugtshake. Udover disse tropiske drikke fører Vietnam alt indenfor læskedrikke.
Øl
Rundt om i Vietnam støder man ofte på skiltet “Bia hoi”. Det betyder friskbrygget øl og er en let fadøl (mht. alkoholprocenter), som fås både med og uden isterninger (for at holde øllet koldt). Man bør dog frabede sig isterningerne, da vandet i isterningerne kan indeholde bakterier, vi ikke er vant til. “Bia Hoi” kan betragtes som en ølstue, hvor arbejdere og godtfolk nyder en fyraftens øl og måske lidt mad sammen med kollegerne. Der er dog sjældent kvindelige kolleger imellem, da velopdragne piger ikke drikker øl (Denne norm er dog under forandring i de store byer).
Hver større region har også deres eget ølmærke fra et lokalt bryggeri. I Hanoi er det Halida og Bia Hanoi; i Hue er det Huda beer; i Danang er det Larue; i Saigon er det “333” og Bia Saigon. Der sælges også internationale mærker som Carlsberg, Tiger og Heineken.
Vin og spiritus
Franskmændenes kolonitid fra 1862-1954 har på mange måder sat sine tydelige spor i Vietnam. Som et af de få lande i Asien producerer Vietnam vin. Mest udbredt er mærket “Ruou Vang Da Lat”, som produceres både som rød- og hvidvin. Der findes også en særlig fin eksportudgave i rødvin.
Derudover findes forskellige varianter af risbrændevine. I den rene form virker risbrændevinen meget skarp og har en eftersmag af popcorn. Men risbrændevinen produceres også med smagsvarianter fra forskellige frugter. Endelige kan man prøve en anden velsmagende specialitet, nemlig slangebrændevin, som er risbrændevin krydret med forskellige typer og antal slanger. Vietnameserne påstår, at slangebrændevin er godt mod rygsmerter, men skulle også øge mænds potens.
