Topmenu

Vietnam Sommer

VIETNAM ER ET SPÆNDENDE REJSELAND

INTRODUKTION AF REJSEN

Vietnam Sommer

“Smag på Vietnam” og du vil blive tryllebundet! Denne oneliner vil sandsynligvis anspore tankerne på Vietnams folkekøkken, der mange steder er nævnt som et af verdenens sundeste. De mange smagfulde og varierede retter er også en af landets attraktioner, men der er så meget andet! Smagen af og oplevelser i Vietnam spænder bredt. Fra et rigt folkeleben i byernes gader, enestående natur mellem kalkstenstoppene i Halong bugten og det flodrige Mekongdelta.

Vietnam er på mange måder et unikt rejseland. Her møder vi et smilende folk med en smittende energi og livslyst. Vietnameserne knokler derudad, men kan sagtens stoppe op for at få sig et godt grin eller en snak om stort og småt. Mange mennesker har deres daglige færd udendørs, og vi får lejlighed til at komme tæt på vietnamesernes dagligdag i stræderne, i rismarken, på floderne og lokale markeder.

Landet har en endog meget spændende – og til tider omtumlet – historie. Kina, Frankrig og USA har alle besat Vietnam i længere perioder. Men hver gang har vietnameserne kæmpet sig fri af stormagternes klør, og i Hanoi og i Ho Chi Minh City opleves fortidens vidnesbyrd, når præsidentresidenser, kejserpaladser, museer og Cu Chi tunnelerne besøges. Også arkitektoniske levn fra den godt 100-årige franske kolonitid der blander sig med arketypisk kommunistisk byggeri, giver centrale bydele et historisk og charmerende præg.

På alle rejserutens destinationer kommer vi omkring de største seværdigheder. Turens historiske besøg krydres med indslag såsom streetfoodtur i Hanoi, ceremoniel morgenparade på Ba Dinh pladsen, vanddukketeater, flere guidede spadsereture gennem destinationers bymidte, og cykel- og bådture under vores 3 dages ophold i det flodrige Mekongområde med overnatninger på en skøn 3-stjernet lodge. Der bliver ligeledes tid på egen hånd til selv at gå på opdagelse, og selv at snuse rundt i de ofte stemningsfyldte gader.

Undervejs har vi 4 nætter / 3 hele fridage i Vietnams skønneste by Hoi An, hvor vi bor lige ved stranden på 4-stjernet Tropical Beach Resort. Skulle man få for meget af sol og strandsand ved vandet, kan man nemt cykle en tur i det landlige opland, besøge det stemningsfulde gamle bykvarter på både afslappende slentreture i de smalle hyggelige gader eller med sightseeing for øje. Vi tilbyder også 3 halvdagsudflugter på fridagene i Hoi An.

Såfremt I ønsker mere afslapning ved stranden i Hoi An giver rejseprogrammet mulighed for op til 5 badedage. Ved at springe over ophold og besøg i Hue, kan man få 2 ekstra dage i Hoi An ligeledes på Tropical Beach Resort (det er samme turpris).

UDOVER ET INDHOLDSRIGT PROGRAM, KAN DU GLÆDE DIG TIL:

REJSEDATA

Rejse Vietnam Sommer med dansk rejseleder i juli 2022
Varighed 16 dage fra Nord til Sydvietnam
Igennem steder Hanoi – Halong Bugten - Hue – Hoi An - Ho Chi Minh City - Mekongdelta
Hotel standard 3+ & 4 stjernede hoteller og 4 nætter, 1 nat på Deluxe båd i Halong bugten & 1 nat i 4-personers sovekupe i nattog fra Hanoi til Hue
Rejseleder Dansk rejseleder med indgående kendskab til Vietnam
Antal rejsedeltagere Minimum 10 // Max 25 rejsegæster

PRIS & REJSEPERIODE

pris REJSEPERIODE
17.900 12. juli - 27. juli 2022

FOREDRAG

Gratis Foredrag om rejser til Vietnam, Cambodja, & Laos

Scroll to Top

Vietnam &
Cambodja

18 dages rundrejse

  • Erfaren dansk rejseleder som boet i Vietnam.
  • De bedste attraktioner i største byer.
  • Lokale kulturrige aktiviteter.
  • Centrale 3+ og 4 stjernet hoteller med by-livet lige ved døren.

Spørgsmål til en rejse ?

KONTAKT os på telefon eller mail

Vi rejser drØmmene

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.