Topmenu

Praktisk forhold

Vietnam & Cambodja

DELTAGERANTAL
Rundrejsen gennemføres ved minimum 10 og max 23 rejsedeltagere. Er der ikke det nødvendige antal deltagere senest 6 uger før afrejsen, vil Vietnam Travels ikke gennemføre rejsen. Vietnam Travels vil meddele de tilmeldte gæster herom, og samtidigt give tilbud om andre rejsemuligheder eller tilbagebetaling af kundernes indbetaling.

VISUM & PAS
Ved denne rundrejse skal danske/skandinaviske statsborgere ikke have visum til Vietnam, mens visum til Cambodja laves undervejs på rejsen. Prisen for visum er USD30, som skal medbringes i kontant i USdollars. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder udover turens planlagte hjemrejsedato fra Cambodja.

VACCINATIONER
På en arrangeret Vietnam & Cambodja rundrejse med dagsudflugter som på denne tur anbefaler Statens Serum Institut, at man som minimum har følgende vaccinationer: Difteri, Stivkrampe og Hepatitis A.

Med hensyn til malariamyg i Vietnam se Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk. Risikovurderingen for malaria-myg inddeles i to kategorier:
1: Ingen risiko – Lav risiko
2: Lav risiko

Rejseruten i Vietnam kommer til områder/byer i kategorien ”ingen risiko – lav risiko”. På Staten Serum Instituts hjemmeside finder man et malaria-myg oversigtskort – samme link/oversigtskort finder du her.

Med hensyn til malariamyg i Cambodja se Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk. Risikovurderingen for malaria-myg inddeles her i tre kategorier:
1: Ingen risiko – Lav risiko
2: Lav risiko
3: Risiko

Rejseruten i Cambodja kommer til to byer (Phnom Penh og Siem Reap) som ligger i kategorien ”ingen risiko – lav risiko”. På Staten Serum Instituts hjemmeside forefindes et malaria-myg oversigtskort – samme link/oversigtskort finder du her.

REJSEFORSIKRING
Det er en forudsætning for deltagelse på Vietnam Travels rundrejser med dansk rejseleder, at man har en rejseforsikring, som dækker lægebehandling og medicin, eventuel hjemtransport, hvis man er uheldig at komme til skade eller bliver syg undervejs. På rejser uden for Europa er man ikke dækket af den offentlige sygeforsikring. Endvidere skal man tage stilling til om man ønsker afbestillingsforsikring – en forsikring, der dækker, hvis man bliver syg inden afrejsen og ikke kan komme af sted. Vietnam Travels tilbyder begge forsikringstyper.

FLYREJSEPLAN MED EMIRATES
Den oversøiske flyrejse Danmark-Vietnam t/r er med Emirates, som indenfor det seneste årti har investeret store summer i nye Boeing og Airbus fly. Flyvningen København-Dubai/Dubai-København er med verdenens pt. største passagerfly Airbus 380.

Udrejse København–Hanoi med samlet rejsetid på: 16 timer & 10 minutter

København - Dubai 14.20 - 23.45 6 timer 25 minutter (TIDSFORSKEL 3 TIMER)
Flyskifte i Dubai 23.45 - 03.30 3 timer 45 minutter
Dubai - Hanoi 03.30 - 12.30 6 timer 0 minutter (TIDSFORSKEL 3 TIMER)
FRA flyafgang København kl. 14.20 (dansk tid)

TIL flyankomst Hanoi kl. 12.30 (vietnam tid)
= 22timer 10minutter minus 6 timers tidsforskel = 16timer 10minutter samlet rejsetid.

Hjemrejse Phnom Penh–København med samlet rejsetid på: 19 timer & 15 minutter

Phnom Penh - Dubai 23.05 - 06.00 9 timer 55 minutter (TIDSFORSKEL 3 TIMER)
Flyskifte i Dubai 06.00 til 08.20 Flyskifte i Dubai 06.00 til 08.20
Dubai - København 08.20 - 12.20 7 timer 0 minutter (TIDSFORSKEL 3 TIMER)

FRA flyafgang Phnom Penh kl. 23.05 (cambodjansk tid)
TIL flyankomst København kl. 12.20 (dansk tid)
= 13timer 15minutter plus 6 timers tidsforskel = 19timer 15minutters samlet rejsetid.

AFREJSE FRA PROVINSEN
Ønskes provinstilslutning, skal forespørgsel herom ske samtidigt med bestilling af rejsen. Da SAS først skal godkende pladserne og genbekræfte prisen, tager Vietnam Travels forbehold for udsolgte pladser til nedennævnte pris.

Prisen for provinstilslutning er forventeligt fra 850,- til 1.050,- for tur/retur billet + lufthavnsskatter ca. 520,- for en ”samlet billet”. Ved ”samlet billet” forstås at hele flyrejsen er lavet som én billet: Aarhus/Billund/Aalborg – Vietnam tur/Cambodja retur. Skulle flyet fra Jylland således blive forsinket/aflyst, så man ikke når videreflyvningen i København, så har SAS med en ”samlet billet” forpligtelsen/udgiften til at få jer til Vietnam hurtigst muligt.

DRIKKEPENGE
Den anviste drikkepengesats på 450,-/person dækker drikkepenge til lokalguider, chauffører, bådpersonale, bellboys og andre servicefolk vi møder på vores vej gennem Vietnam og Cambodja. Drikkepengene ikke dækker stuepigen på hotellet og eventuelt til tjenere på restauranter. De 450,-/person vil blive indsamlet ved turens start af rejselederen, som vil sørge for at fordele drikkepengene til de relevante servicefolk.

FYSISK FORM
Det er en forudsætning for deltagelse i denne rundrejse, at man er i rimelig fysisk form. Anvender man rollator eller kørestol, eller er meget dårligt gående, er denne rejse ikke egnet, og vedkommende kan derfor ikke deltage i rundrejsen. Vietnam Travels forbeholder sig ret til at afvise rejsedeltagere, der efter vores vurdering ikke vil være i stand til at gennemføre rejsen ved egen hjælp. En sådan afvisning vil være uden ansvar for Vietnam Travels.

NAVNEÆNDRING
Ved køb af rejsen skal man opgive sit navn, præcist som det står angivet i passet. Hvis der er opgivet forkert eller ufuldendt navn, og flybilletterne skal ændres og genudstedes, bæres eventuelle ekstra omkostninger af rejsegæsten.

FORBEHOLD/ÆNDRINGER
Som udgangspunkt gennemføres rejsen iht. det foreskrevne og oplyste program. Ændringer kan dog forekomme iht. vejr-, kulturelle forhold, force majeure situationer eller lokale omstændigheder, som kan have indflydelse på rejseprogrammets afvikling. Vietnam Travels, vores rejseleder og lokale repræsentanter vil naturligvis gøre alt for at gennemføre turen iht. det foreskrevne turprogram, eller forsøge at finde andre alternative muligheder, såfremt rejseprogrammet nødvendigvis må ændres.

2010-07-18 11.28.55
vera-429
dalat5
cam020
smile4
2010-09-01 14.33.36
Scroll to Top

Vietnam &
Cambodja

18 dages rundrejse

  • Erfaren dansk rejseleder som boet i Vietnam.
  • De bedste attraktioner i største byer.
  • Lokale kulturrige aktiviteter.
  • Centrale 3+ og 4 stjernet hoteller med by-livet lige ved døren.

Spørgsmål til en rejse ?

KONTAKT os på telefon eller mail

Vi rejser drØmmene

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.