Topmenu

Vietnam Julerejse

VIETNAM ER ET SPÆNDENDE REJSELAND

INTRODUKTION AF REJSEN

Vietnam Julerejse

Vietnamesere og danskere ligner i en vis udstrækning hinanden. Begge folkefærd er relativt pragmatiske og har nemt ved at finde en humoristisk side på tingene. Men i pagoder og i templerne møder vi og åbenbares for os, at den åndelige verden ligeledes spiller en afgørende rolle for mange vietnamesere. Helgener for både lykke, rigdom, lang levetid og andre lyksaligheder kan tilbedes på flere alterer. Nogle steder kan horoskop-sedler trækkes, og give et fingerpeg om den pågældende persons nærtforestående fremtid. Hvis den første seddel ikke tegner alt for lys, mener de fleste at træk af seddel nummer to er muligt, og at et nyt og bedre budskab kan overgå den negative melding fra første seddel.

På vores rejse gennem Vietnam vil vi støde på mange – ligesom ovenstående – underfundige kontraster, som er med til at danne nuancerne af farverigt folkeliv, som for manges vedkommende foregår udendørs på markeder, i gaderne og rismarken. Rundrejsen inkluderer ligeledes besøgsmål, der engang har været centrum for verdenshistorien. Bl.a. når vi skal på historisk sightseeing af præsidentpaladser fra dengang landet var delt i Nord, og Syd og skal opleve guerillagruppen Viet Congs underjordiske tunnelsystem i Cu Chi.

Men også landets nutidige økonomiske tigerspring og vietnamesernes dagligdag bliver en synlig følgesvend på turen – uanset om man kigger på den stigende motoriserede trafik i storbyerne, de smilende damer som lokker med billige varer på markederne, eller når man konversere med de lokale, som for manges vedkommende har deres private og arbejdsmæssige gøren og laden udendørs. Trods vietnamesernes energiske stræben efter bedre levevilkår, så har de tid til at stoppe op, få sig en lille snak og har nemt til grin og store smil.

Rejseprogrammet er bevidst planlagt efter at vi har tid nok i hver destination – dvs. god tid til både de programsatte seværdigheder, og ligeledes vigtigt, tid på egen hånd til selv at snuse rundt og få fornemmelse af byens puls. Derfor har vi 2 eller 3 nætter i hver by med halve fridage undervejs og hel fridag i den charmerende handelsstad Hoi An. Efter rejsens første 12 deles turen op i to rejsegrupper:

GRUPPE 1: Afslutter rejsen med 5 dage / 4 nætter ved vandet på 3, 4 eller 5 stjernet strandresort ved Mui Ne-området i kyst-/badebyen Phan Thiet. De tre tilbudte resorts ligger alle lige ned til vandet og har egen private strandområde forbeholdt hotellets gæster. Der er ligeledes mulighed for at se nogle mindre attraktioner og lave nogle små aktiviteter.

GRUPPE 2: Fortsætter rundrejsen med turens rejseleder ned til Vietnams riskammer og frugthave i det frodige Mekongdelta, hvor vi kommer tæt på hverdagen og landsbylivet på bådudflugter og cykeltur. Vi har bl.a. 2 nætter på en skøn lodge, der ligger lige ved Mekongfloden, og skal blandt andet opleve Sydøstasiens største flydende marked.

flower-girls-yellow-flower-plant-dress-tree-1418370-pxhere.com

Udover et oplevelsesfyldt rejseprogram er Vietnam Julerejse kendetegnet ved:

REJSEDATA

TUR Vietnam Julerejse med dansk rejseleder
Periode: 18. december 2019 - 03. januar 2020 (UDSOLGT)
Varighed: 17 dage fra Nord til Sydvietnam
Igennem steder: Hanoi - Halong bugten - Hue - Hoi An – Ho Chi Minh City – Phan Thiet ELLER Mekongdelta
Overnatning: 3 & 4 stjernede hoteller, Deluxe båd i Halong bugten og nattog Hanoi - Hue i 4-personers sovekupe med aircondition
Rejseleder: Dansk rejseleder med stort kendskab til landet
Antal rejsedeltagere: Rejsen gennemføres i små grupper med 10-25 deltagere

PRIS & REJSEPERIODE

Pris: Rejsegruppe
21.700 gruppe I (badeferie 4 nætter 3-stj. Bon Bien Resort)
23.200 gruppe I (badeferie 4 nætter 4-stj. Blue Ocean Resort) **
23.300 gruppe II (1 dag i Can Gio & 3 dages udflugt i Mekongdelta)

** Tvungen New Year-dinner på Blue Ocean Resort USD65.
Merprisen for New Year-dinner er ikke medtaget i turprisen.

Foredrag

Gratis Foredrag om rejser til Vietnam, Cambodja,
Laos & Thailand her

Scroll to Top

Vietnam &
Cambodja

18 dages rundrejse

  • Erfaren dansk rejseleder som boet i Vietnam.
  • De bedste attraktioner i største byer.
  • Lokale kulturrige aktiviteter.
  • Centrale 3+ og 4 stjernet hoteller med by-livet lige ved døren.

Spørgsmål til en rejse ?

KONTAKT os på telefon eller mail

Vi rejser drØmmene

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.