Dagsprogram
HANOI - HALONG BUGTEN - PHONG NHA- HUE - HOI AN
15 dages rundrejse fra Nord til Midtvietnam
Nord og Midtvietnam I - UNESCO ruten
Dag 1: Afrejse Danmark
Flyafgang fra København, provinsen eller Hamborg.
Dag 2: Ankomst Hanoi
I modtages i ankomsthallen i Hanoi lufthavn og kører ind til hotellet i centrum af byen. Man er altid en smule spændt på, hvad vil være de første indtryk i et nyt rejseland og umiddelbart vil man opleve Hanoi som en levende by. Samtidigt rummer bymidten en forunderlig arkitektur.
Mange af Hanois indbyggere har både små og store gøremål rundt om i gaderne. Her kommer kvinder i vuggende gang med bambusåg med kurverne fyldt med frugt, grønsager eller to store gryder, hvorfra der laves og sælges varme retter.
Skomagerne, cigaretsælgerne, gadekøkkener, små cafeer og brødkoner behøver ikke mere end 1 – 2 m2 til deres lille forretning på fortovet, mens frisørerne kan nøjes med et søm på muren og et strømstik for at starte en udendørs salon.
Hotel check-in og tid til at få et bad og eventuelt lidt hvile. Når I træder ud af hoteldøren befinder I midt i byen. I finder nemt selv en aftensmadsrestaurant, men ellers kan I gå efter de spisesteder og gader med restaurationer på den liste, som Vietnam Travels har fremsendt blandt rejsedokumenterne.
Dag 3: Hanoi
Byrundtur med guide til Hanois største seværdigheder. Fra hotellet kører I til den historiske plads Ba Dinh. Her ligger parlamentet, præsidentpaladset, kommunistpartiets hovedkvarter og den gamle præsidents Ho Chi Minhs mausoleum, som besøges.
Ho Chi Minh betragtes som en landsfader og hans lig ligger til synlig skue bag glas i det dertil byggede mausoleum. Det var på en menneskefyldt Ba Dinh plads, at han den 2. september 1945 læste Vietnams frihedserklæring i forlængelse af japanernes kapitulation, og opgivelse af deres besættelser rundt i hele Asien.
I kommer forbi det “franske” præsidentpalads, som blev bygget i starten af 1900-tallet til generalguvernøren, da Vietnam var fransk koloni. Vejen går videre ned til Ho Chi Minhs pælehus, hvor møder for den politiske inderkreds blev afholdt, og militærstrategierne mod Sydvietnam og amerikanerne under Vietnam-krigen blev fastlagt.
Enkeltheden i dette træhus er så slående at man næsten ikke kan forstille sig et lands overhoved – måske lige med undtagelse af Gandhi – selv foreslå og få bygget en bolig så simpel som denne bygning i træ. I kommer også forbi pagoden på en søjle.
Bagefter besøges Litteraturtemplet (templet Van Mieu), som i perioden 1010 til slutningen af 1700-tallet var Vietnams højeste læreanstalt. Her studerede landets kommendes embedsmænd forskellige fag, bl.a. Konfutses lære.
Denne kinesiske filosofs tanker – om samfundets hierarki med kejseren i toppen, og uddannede embedsmænd i det næste magtlag og lærere i det tredje lag – dannede udgangspunkt for mange kejserdømmers samfundsopbygning i hele Asien. De studerendes afsluttende eksaminer foregik her i templets 5 gårde.
Litteraturtemplet er et yndet besøgsmål for nutidens studerende. Enten før eksamen, hvor de tilbeder Konfutse og hans disciple i håbet om at få et godt eksamensresultat. Eller udflugtsmål for en hel klasse som fejrer at de er færdiguddannet, og får taget gruppebilleder her foran bygningerne.
Forhåbentlig bliver både studerende og turister inspireret af nogle af Konfutses grundlæggende tanker omkring vigtigheden af læring, men også omkring at have respekt for både autoriteter og almindelige mennesker. Flere af Konfutses læresætninger er simple, men rummer fortsat stor relevans, såsom “du skal være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig”.
Frokosten indtages på Koto, hvor tidligere gadebørn kokkererer og serverer. Restauranten har ud over den hensigt at servere god mad, også det ædle formål at tilbyde tidligere udsatte unge en ny start, og gennem et tilrettelagt forløb lære dem at lave mad og betjene gæster. Dronning Margrethe besøgte stedet i efteråret 2009 og havde nogle hyggelige timer her i køkkenet sammen med de unge mennesker.
Senere i passagersædet af en cykelrickshaw skal I rundt i den gamle bydel. I midten af det forrige årtusinde var det normalt at samle håndværk og salg af bestemte varetyper i samme gade. Hvert håndværk fik så at sige sin egen gade, hvor man fremstillede eller solgte en bestemt varetype og gadenavnene blev opkaldt derefter.
Så i Hang Giay (Giay = papir) sælges papir, i Hang Phem fremstilles aluminiums ting og i Hang Bac (oversættes til sølv) ligger mange smykkeforretninger. Og så fremdeles med kurve, måtter, hatte, traditionel medicin, fisk, kylling, skriveredskaber, gravstene m.m. Ikke alle gader har kunnet bevare dette særpræg den dag i dag. Med rickshawens rolige tempo gennem gaderne bliver man selv en brik i bybilledet, og får en close-up fornemmelse af byens puls.
Ud på eftermiddagen skal I se en forestilling af det traditionelle vanddukketeater. I starten af det forrige årtusinde opfandt de nordvietnamesiske bønder denne teaterform. Det har været i ventetiden mellem at risene var sået til de skulle høstes, at kedsomheden har resulteret i denne underholdning i den lokale dam. Senere opstod teatertrupper, som rejste rundt mellem landsbyerne og underholdt. (M,F)
Dag 4: Hanoi
I de tidlige morgentimer kører I med cykelrickshaw og guiden gennem Hanois næsten trafikløse gader. I den begyndende skumring overhaler I enkelte indbyggere, som går eller løber afsted i den friske morgenluft.
Inde ved husmurene skramler morgenmadsrestauranterne med at få tændt op i suppegryderne, og stillet de små plastikborde og stole klar til dagens første spisende. Stilheden afbrydes ind imellem af de små motorcykler, som godt læsset, er på vej til markedet med friske varer.
I når Ba Dinh Square ved parlamentet og præsidentpaladset. Her – inden solen står op – jogger byboere frem og tilbage på pladsen lige foran tidligere præsident Ho Chi Minh mausoleum, mens andre svinger arme og ben, og strækker kroppen godt igennem med smidighedsøvelser.
I et hjørne står en flok kvinder lidt oppe i årene og laver fælles morgengymnastik med en frivillig instruktør, som slår takten an. Flere lokale kvinder kommer efterhånden til, og skulle I stille jer op i mængden, så vil der helt sikkert blive trukket på de vietnamesiske smilebånd. I er i hvert fald velkommen til at slutte jer til dem.
Klokken 6.30 lyder en fanfare udover Ba Dinh Square og folk trækker væk fra pladsen lige foran mausoleet ned bag en streg malet på fliserne. I stillestående positur vendes ansigtet mod mausoleet og en høj, høj flagstang. Så kommer 25 – 30 hvidklædte soldater marcherende ind på pladsen og hen mod flagstangen – en af dem bærende på nationalflaget. Når et par af soldaterne har bakset flaget på snoren, begynder Vietnams nationalmelodi at tone ud af højtalerne, og det røde flag med den gule stjerne i midten går langsomt til vejrs.
Den røde farve symboliserer blodet fra landets martyrer, som har ofret livet i kampene for landets selvstændighed mod udenlandske stormagter, mens den gule stjerne markerer den lyse fremtid landet går imøde.
De fem spidser på stjernen symboliserer ønsket om national samhørighed mellem de fem overordnede befolkningsgrupper: farmerne, arbejderne, de intellektuelle, forretningsfolket og militæret.
I fortsætter i cykelrickshaw til Hoan Kiem sø. Stedet summer af liv. Enkeltvis og i grupper står de rundt om søen og på Ly Thai To-pladsen. De yngre byboere laver aerobic til hurtige technoagtige rytmer, mens andre via tai chis rolige bevægelser forsøger at få krop og sjæl i sync.
På en stor plads vil I kunne betragte en del ægtepar få morgenstivheden ud af kroppen med en stille gang swing. Det er lidt underfundigt at se folk i en rolig dans om morgenen på en offentlig plads, og det samme synes byens
grundlægger Ly Thai To at tænke fra sin statueposition midt på pladsen. I køres tilbage til hotellet og spiser morgenmad.
Efter noget godt i maven er der tid til at opdage hovedstaden på egen hånd. Sidst på eftermiddagen skal I på en streetfood-tur på gåben med guide. Denne gåtur har både til formål at tage jer med rundt i krogene af den gamle bydel, og ikke mindst at delagtiggøre jer i den vietnamesiske madkolorit. Vietnam er kendt for et smagfuldt og varieret køkken.
På en let vandring rundt i det gamle kvarter indånder I atmosfæren fra sammensuriet af mennesker og aktivitet. Frugt, køkkenservice, tøj, sandaler, håndklæder, blomster og planter, lerpotter, fletkurve bliver bragt rundt og tilbudt i gaderne – enten fastspændt på en cykel, over skulderen på et bambusåg eller på en skubvogn.
I denne stemning af udendørs virkelyst, vil guiden tage jer med forbi mindre madsteder og markeder. Her ser I nærmere på det farverige udbud af de almindelige og eksotiske madvarer, samt frisk frugt og grønt. I hovedstaden og i andre større vietnamesiske byer findes et stort udbud af små restauranter med gamle madkoner, som laver egnsretter eller mere klassiske retter.
I skal naturligvis ikke blot fortælles om gastronomi og kigge på ingredienser, men selvfølgelig prøvesmage specialiteter og spise lokale retter på forskellige madsteder. I får således en tour-de-aftensmad med forskellige måltider på flere små restauranter – som udover smagfulde retter – oftest også emmer af intim stemning. Efter at have “spist jer gennem den gamle bydel”, siger I farvel til guiden. (M,A)
Dag 5: Hanoi – Halong Bugten
Afhentning på hotellet i Hanoi og transfer mod Halong by. Ombordstigning på båd, som er modelleret efter en klassisk junke, men bygget med de faciliteter som gæster – på et 2 dages 1 nats cruise – med rette kan forvente med indendørs og udendørs opholdsområder, og eget toilet og bad i 2-personers kahytter.
Skibet ligger fra kaj og sejlturen går rundt mellem de mere end 3000 kalkstensbjerge, der skyder op af vandet i forskellige formationer i dette naturskønne landskab. Klipperne har forunderlige formationer og et både råt udtryk med skarpe kanter, og et blødt udtryk med den grønne bevoksning som sjovt nok kan vokse her.
Tanken om at skaberne bag Avartar har fået deres ide til filmens himmellandskab (med større og mindre frit flyvende bjergklipper) fra Halong bugtens klippelandskab er ikke fjern.
De fleste kalkstensklipper har fantasifulde navne angivet efter deres form: hundeøen, skildpaddeøen, de kæmpende haners ø, mands hovedøen, osv. Her kommer I til at tage et utal af billeder og måske finder I et nyt motiv i et kalkstensbjerg.
Der gøres stop undervejs ved en stor hule med stalagmitter og stalaktitter, og ligeledes kan I gå op på toppen af en klippe, hvor der er flot udsigt ud over bugten. Alt sammen behændigt afbrudt af frokost og aftensmad, som indtages i bådens restaurant. (M,F,A)
Dag 6: Halong Bugten – Hanoi – Dong Hoi
Vandets klukken mod båden og udsigt til de grønklædte kalkstensbjerge. En skøn morgen, hvor der for de friske er mulighed for at springe i vandet og tage en lille svømmetur eller dyrke Tai Chi på dækket, hvor en instruktør vil forestå en lettere omgang undervisning.
Hvis man ikke lige er til denne slags asiatisk morgengymnastik, så kan man stillesiddende med en kop kaffe eller te i hånden opleve den gryende morgen tage sin start herude i Halong bugten.
Efter morgenmaden kan I padle en tur i kajak eller blive roet af sted i en mindre båd ind i en lille vig, og til en flydende fiskerlandsby – her har folk etableret sig i små huse på vandet, og lever en simpel tilværelse, hvor fiskeri og opdræt er den primære indtægtskilde. Man kan godt beundre at nogen har mod på et liv, som primært foregår på vandet.
Tilbage på båden checker I ud af kahytterne. Og imens I indtager frokost sejles mod fastlandet. Sidst på formiddagen er der landgang. I afhentes på havnekajen og kører til Hanoi, hvor I sættes af ved jeres tidligere hotel. Senere afhentes I her igen, når I skal til Dong Hoi med nattoget – bedre kendt som Genforeningsekspressen.
Dette historiske navn iht. at toget undervejs mod Midtvietnam kører henover den gamle grænsedragning i det kommunistiske Nordvietnam og det kapitalistiske Sydvietnam. Der er booket senge i 4-personers sovekupe med aircondition. (Brunch)
Dag 7: Dong Hoi – Phong Nha
Ankomst til Dong Hoi, hvor I møder jeres chauffør foran banegården. Han kører jer til lodgen i Phong Nha, hvor I indtager morgenmad. Lodgen ligger lige midt i hvad bedst kan betegnes som et Halong Bugten på land, hvor store kalkstensformationer ligger dottet rundt i landskabet og blander sig med rismarker og småbyer i det flade terræn der strækker sig mellem kalkstenstoppene.
Udsynet fra lodgen til dette eventyrlige naturlandskab harmonerer med at lodgen er placeret inde i selve Phong Nha Ke Bang Nationalpark, som dækker et området på godt 850 kvadratkilometrer.
Parken blev i 2003 anerkendt af UNESCO som et såkaldt World Heritage site i henhold til disse unikke kalkstensformationer der dækker et plateau på 2.000 kvadratkilometer på Vietnam-siden og endnu knap 2.000 kvadratkilometer i Laos. Og betegnes som blandt verdens to største kalkstenbjergområder.
Phong Nha Ke Bang Nationalpark er primært blevet verdenskendt grundet de huler og grotter som kalkstensbjergene gemmer på. Her findes over 300 huler. Indtil videre har geologer kunnet fastslå at flere af hulerne er forbundet med hinanden og den længst hidtidige målte underjordiske forbindelse er 126 km. Og man er langt fra færdige med efterforskningen af området.
I 2009 fandt britiske og vietnamesiske huleforskere – efter tip fra en lokal bonde – verdens hidtidige største hule – Son Doong – opgjort i kubikmeter. I mange af grotterne finder man fantastiske indre bjergscener og dramatiske hulefænomener med stalagmitter og stalaktitter i udformninger som ingen maler vil kunne gengive.
Nogle af hulerne er blevet offentlig tilgængelige og der er blevet færdiggjort et sikkert stisystem (flere steder med gelænder), så man kan opleve nogle af hulerne uden skulle være bjergklatrer eller skulle klæde sig i særligt sikkerhedsudstyr.
I skal sammen med en guide besøge Paradise hulen og Våd hulen. Der er frokost undervejs og ud på eftermiddagen er I tilbage på lodgen og checker-in. (M,F)
Dag 8: Phong Nha
Når man går fra værelset til morgenmadsrestauranten med udsigt til de grønbeklædte kalkstensbjerge og oftest med hejrer flyvende rundt ved bjergtoppene eller gående mellem risstråene på markerne, så er tanken om at få sig en naturhytte lige her i Phong Nha ikke fjern. Dog er der den detalje at der er så pokkers langt hjemmefra til Phong Nha, så en weekendtur hertil er udelukket.
Efter noget godt i maven skal I på cykeltur rundt i dette landlige grønne område. Og hele tiden med kalkstenklipperne som en salgs billedindramning for de landskaber I bevæger jer igennem. I passerer kornmarker og rismarker, og hilser på de lokale folk, som er på vej til markerne eller allerede står foroverbøjet og er i gang. Ris sås typisk i december-januar og høstes så godt 4 måneder senere og anden såning finder sted omkring maj.
Så i henhold til jeres rejseperiode, vil I muligvis opleve mange folk i markerne enten i gang med at udplante risstråene eller høste de nu gule modne ris. Oftest står 4-8 personer i en linje og stikker rødderne i jorden overdækket med vand, eller ved høsttid skære med segl.
I kommer ligeledes igennem en række landsbyer og gør stop, når I støder på noget opsigtsvækkende eller særligt lokalt. Noget af cykelruten strækker sig langs Song floden og gør holdt i landsbyen Na, hvor I kan betragte de flydende fiskefarme. I passerer Ho Khanh hus, som var den lokale mand som først opdagede
verdens største hule Son Doong, og viste ekspeditionsfolkene indgangen til grotten. Måske sidder han foran huset og ryger, hvis ikke han er på ekspedition eller ude i rismarker.
I krydser Ho Chi Minh stien undervejs. Stinavnet har reference til de forsyningslinjer med soldater og udstyr som blev sendt gennem Nordvietnam og denne provins Quang Binh ned til de guerillasoldater som kæmpede mod amerikanerne og sydvietnameserne omkring DMZ-zonen, der adskilte Nordvietnam og Sydvietnam. I cykler i et adstadigt tempo og der gøres flere stop og pauser undervejs. I kommer tilbage på lodgen ud på eftermiddagen og kan nyde dagens sidste timer her. (M,F)
Dag 9: Phong Nha – Hue
I bil afsted til Vinh Moc tunnelerne, som var en tunnelkompleks gravet af de lokale landsbyboere. Vinh Moc ligger 14 kilometer nord for DMZ-linjen, som udgjorde grænsen mellem Nord og Sydvietnam 1954-1975.
Amerikanerne havde de lokale indbyggerne mistænkt for at supportere nordvietnamesiske styrker på en nærliggende ø, som havde militærstrategisk betydning. Amerikanerne bombede Vinh Moc for at få folkene i landsbyen til at flytte og dermed stoppe forsyningslinjen til øen.
Men lokalbefolkningen ønskede ikke at flygte fra deres hjem og jorde, og begyndte i 1965 at grave et tunnelsystem 10 meter under jorden, hvor de indrettede køkkener, rum for hver familie, gravede brønde og havde en lille sundhedsklinik. Amerikanerne må have opsnust tunnelarbejdet, for de begyndte at kaste specialdesignede bomber som kunne forårsage ødelæggelser 10 meter under jordoverfladen.
For at søge sikkerhed gravede folkene endnu dybere, og nogle af rummene i systemet ligger således 30 meter under jorden. Alt sammen udgravet i hånden og med simple redskaber. Et kæmpe arbejde når man tænker på, at op til 60 familier boede her.
Amerikanerne havde kun held til at ramme direkte på en tunnelgang en enkelt gang, men heldigvis for Vinh Moc folket eksploderede bomben ikke. Frem til at bombningen blev indstillet i 1972 mistede ingen beboere livet, alt imens at 17 børn blev født under jorden. Efter dette opsigtsvækkende besøg kører I mod Hue, og gør undervejs holdt ved Ben Hai floden.
Efter de franske kolonisters fald i 1954 blev en fredsaftale indgået i Geneve, hvor 17 breddegrad blev gjort skillelinje mellem den kommunistiske Nordvietnam og Staten Sydvietnam.
Ben Hai floden blev angivet som den fysiske grænse, og 5 kilometrer på hver sin side af floden blev fastlagt til at være Demilitariseret Zone (DMZ-zone), hvor de to lande var forment at have militærinstallationer endsige kamptropper. Dette blev gennem Vietnam-krigen ikke overholdt af hverken Nord eller Sydvietnam.
Dag 10: Hue
Dagens guidet sightseeing starter ved Thien Mu pagoden. Her får man et godt indblik i munkenes liv og stifter bekendtskab med Vietnams største trosretning buddhismen. Pagoden har på flere måder en særlig betydning.
Lykke-og-Nåde-tårnet er byens vartegn og flere protestaktioner mod forskellige tiders politiske styrer har haft sit udgangspunkt her – bl.a. kørte munken Thich Quang Duc i 1958 til Saigon og i protest mod den religiøse undertrykkelse brændte sig selv af i et gadekryds med verdenspressen som vidne. Den blå Austin han kørte i står udstillet i garagen.
Bag muren finder man mange smukke bygninger, der giver én fornemmelsen af den tidligere royale storhedstid, den højeste harmonis palads (kejserpaladset), de store ritualers gård (æresgården), det royale teater, kejserfamiliens private huse, ærestempler m.m. Stedet har summet af aktivitet – alt sammen i bestræbelserne på at servicere kejserfamilien og opfylde deres til tider specielle ønsker om hint og dit.
Skæbnen for de 13 kejsere i Nguyen-dynastiets tid har været vidt forskellige. Nogle har regeret egenhændigt og succesrigt i flere årtier, andre er blevet kuppet efter få dage på tronen af magtfulde embedsmænd eller familiemedlemmer.
Minh Mangs høje produktivitetsniveau udmøntede sig også i 142 børn med sine 33 koner og 107 konkubiner. Der findes i dag en risbrændevin opkaldt efter denne kejser netop med henvisning til hans høje ydeevne.
Den kinesiske filosofs Konfutse regelrette tankegang dannede grundlag for mange kejserdømmers styreform, men afspejlede sig ligeledes i datidens arkitektoniske symmetri. Minh Mang mausoleet lige linjer går fra indgangsporten ned til gravhøjen, og er en arketype på denne arkitektur.
Her findes ærestempel, bygninger og udendørs overdækkede pavilloner hvor Minh Mang kunne dels arbejde eller lade sig underholde. Samtidigt skulle stedet være et rimeligt sted at opholde sig for de mange efterladte koner og elskerinder (konkubinerne), som var forpligtet til at holde og pleje kejserens gravsted efter hans død. (M,F)
Dag 11: Hue – Hoi An
Formiddagen fri til selv at snuse rundt. Gå på opdagelse i det franske kvarter, hvor hotellet ligger. Vejen ned mod banegården byder på en kunstnerisk park, flotte franske palævillaer, og små cafeer med udsigt til floden. Gå, cykel eller spring på cykelrickshaw til det store Dong Ba Marked, eller en tur rundt i de små veje i citadel-området, hvor der mellem den ydre og den indre kejsermur findes et stemningsfuldt privat boligkvarter med liv på gaden. Ligeledes findes der en række forskellige museer i byen, som kan besøges.
Efter frokosttid kl. 13.00 i bil afsted til den charmerende handelsby Hoi An – i manges øjne Vietnams skønneste by. I de snævre gader i Hoi Ans gamle kvarter finder man fortsat de klassiske 1 og 2 etages købsmandsgårde, forsamlingshuse og templer, som blev bygget af de handelsfolk, der begyndte at bosætte sig og drive forretning her.
Dengang mellem 1500-1800 tallet var Hoi An en livlig stad, hvor udenlandske skibe kom sejlende til fra Kina, Japan, Frankrig og Portugal, og handlede alt fra krydderier, tekstiler, keramik og meget andet. Restauranter, cafeer, gallerier, håndværksbutikker og skræddere driver nu forretning i disse historiske rammer og skaber en utrolig hyggelig og intim stemning. (M)
Dag 12: Hoi An
I dag skal I tæt på livet for farmere og fiskere i Vietnam. I får et indblik i dagligdagen, som gør sig gældende for nogle af de mennesker, som fremskaffer det mad de fleste vietnamesere er bygget af, nemlig ris, grønsager og fisk.
Sammen med en guide afsted på cykel til Tra Que lige udenfor Hoi An, hvor I forevises hvordan landsbyens mange grønsager dyrkes. Godt afskærmet af husene går nogle af landsbybeboere rundt, sår og luger mellem de forskellige salater, forårsløg, basilikum og andre friske krydderurter, som står sirligt i snorlige rækker på markerne.
Jorden vendes med et stort hakkejern, gødes med søtang og med 2 vandkander spændt på et bambusåg – båret på det øverste af ryggen – vandes afgrøderne. Kribler det i jeres “grønne fingre”, så kan man få lov til at forsøge sig lidt som landmand og vande på denne lokale metode.
I pedaltramper videre ad en mindre jordvej med fiskedamme og rismarker på begge sider og ender ud ved Thu Bon floden. Mange familier i de små landsbyer ernærer sig ved fiskeri enten med kuttere ud i det Sydkinesiske hav på flerdagsture eller ved mere simpel fiskeri ved floden. Det er sidstnævnte, som I får lejlighed til at se og forsøge jer med – bl.a. et manuelt sænke/hæve-fiskenet og et særligt kaste-net.
I skal også ro en sivkurvsbåd, som fiskerne bruger til mindre ture på vandet eller ved mindre fiskeri. I sivkurvsbåden padler man rundt i et flodområde med vandkokospalmer, hvor fiskere sætter net og små fælder til at fange krabber og mindre flodfisk.
For vietcongerne under Vietnam-krigen udgjorde de tætstående vandkokospalmer i den knap så dybe flod et perfekt skjulested, hvis de var på flugt fra sydvietnamesiske og amerikanske soldater. I spiser en dejlig frokost som er frisk tilberedt ombord på båden. Efter at have tanket maven op, kører I tilbage til hotellet først på eftermiddagen. (M,F)
Dag 13: Hoi An
Efter morgenmaden kører I de cirka 60 km til helligdommen My Son, der ligger i en smuk grøn dal i et bjergrigt område.
My Son var Chamfolkets religiøse og kulturelle centrum og er sandsynligvis blevet brugt som begravelsessted. Allerede i det 4. århundrede blev My Son erklæret som helligdom af kong Bhadravarman og der blev bygget templer, tårne og andre bygninger til ære for Cham kulturens forskellige guder og helgener, der er i stor grad er hentet fra den hinduistiske trosretning.
I første omgang blev bygningerne lavet af træ og ler, men fra det syvende århundrede begyndte Chamfolket at opføre bygningerne i mursten og indrettede disse med staturer, relieffer og dekorationer i grøn sandsten. Mange af bygningerne blev ødelagt under Vietnam-krigen og i dag kun 20 af de oprindeligt 70 bygninger tilbage.
Efter flere nederlag og tab af land til vietnameserne i Nord, måtte chamerne tage flugten til Cambodja i det 18. århundrede. En del er siden kommet tilbage til Vietnam og tilbeder deres hinduistiske guder Uma, Shiva og Genesha i de tilbageværende templer bl.a. i My Son. Løve-citadellet (Sindrapura) som stedet blev kaldt af Chamfolket. En gudetro som chamerne havde med til Vietnam fra deres oprindelsessted – datidens Polynesien.
Videre til Danang by, hvor I spiser frokost og Chammuseet besøges. Museet indeholder en unik samling figurer, relieffer og særlige udsmykninger fra Chamfolket. Chamerne styrede det centrale Vietnam i perioden fra det 3. til det 18. århundrede og har efterladt nogle særprægede bygningsværker rundt om i Vietnam, bl.a. My Son-helligdommen som I har besøgt, Po Nagar templerne i Nha Trang, Poshanu og Po Klong Garai nær Phan Thiet. (M,F)
Dag 14: Hoi An – Afrejse
Fri indtil tranfer til lufthavnen, og således tid på egen hånd til at snuse rundt i de charmerende stræder mellem de historiske huse. Man når muligvis ikke langt førend man vælger at droppe ind på en de små cafeer eller the-huse. Fra cafebordet kan betragte gadelivet og summe lidt over om man skal købe en souvenir i artifacts-butikkerne eller et af de små gallerier.
I the- og kaffebarerne kan man også købe noget af Vietnams gode eget producerede the og kaffe. I kan også kigge indenfor i nogle Hoi Ans traditionelle købmandsgårde og de etniske handelsfolks forsamlingshuse. Alternativt kan man tage en halv dag på stranden inden hjemrejsen begyndes. De fleste flyselskaber har afgang sidst på eftermiddagen eller om aftenen. (M)
Dag 15: Ankomst Danmark
Flyankomst til København eller provinsen.
Vi rejser drømmene
