Topmenu

Turoverblik

M = Morgenmad, F = Frokost og A = Aftensmad, hvor angivet inkluderet i prisen/programmet

Vietnam Golfrejse

Dag 1: Afrejse Danmark
Flyafrejse fra København, provinsen eller Hamborg.

Dag 2: Hanoi
Ankomst til Hanoi. I ankomsthallen står jeres chauffør med et skilt med jeres navn påført, hjælper jer ud til bilen og kører til det centralt beliggende hotel. Hotellet ligger byens gamle kvarter med de hyggelige snævre handelsgader og i gåafstand fra Hoan Kiem søen og Dong Xuan marked, som begge er nogle af Hanois pejlemærker.

Dag 3: Hanoi // M,F
Med guiden og i bil med chauffør kører I til byens kendte attraktioner: Ho Chi Minh Mausoleum. Præsidentpaladset. Præsident Ho Chi Minhs pælehus. Den ensøjlede pagode. Vietnams første universitet Van Mieu. Senere på eftermiddagen gåtur rundt i Hanois stemningsfulde gamle kvarter med stop på hyggelig kaffebar. I skal også se en forestilling med vanddukketeater sidst på eftermiddagen.

Dag 4: Hanoi // M
I køres til Chi Linh Star Golfbane, som hører til en af Nordvietnams bedste baner. I har en fastlagt tee off tid, og spiller 18 huller. Efter golf og eventuel frokost i klubhuset bringes I tilbage til Hanoi. Resten af eftermiddagen og aftenen tid til at opleve hovedstaden på egen hånd.

Dag 5: Hanoi – Halong bugten (bil) // M,F,A
Bil til Halong bugten. I en junke (båd) skal I rundt i Halong bugten med dens forunderlige kalkstenslandskab på en 2 dages bådtur. I kommer godt rundt i Halong bugten og væk fra de områder hvor de fleste turbåde befinder sig. Landgang ved udsigtspunkt og en stor grotte med stalagmitter og stalaktitter. Frokost og aftensmad indtages i bådens restaurant. Overnatning ombord i 2 personers kahyt med eget bad og toilet.

Dag 6: Halong Bugten – Hanoi (bil) – Hue (fly) // Brunch
Bådturen fortsætter indtil sidst på formiddagen. I kommer forbi en flydende fiskelandsby, og der bliver mulighed for sejle i kajak. I afhentes ved havnekajen og kører til lufthavnen, hvorfra I skal med fly til den gamle kejserby Hue i Midtvietnam. I ankomsthallen står jeres chauffør og bringer jer til check-in på hotellet.

Dag 7: Hue // M,F
I besøger gravmausoleerne for to af kejserne i Nguyen-dynastiet, nemlig Minh Mang (den længstsiddende kejser) og Khai Dinh (det senest byggede mausoleum). Videre til kejserpaladset og den indre kejserby med de mange royale bygninger, hvor kejseren og hans familie boede. Undervejs serveres frokost i en gammel embedsmandsbolig beliggende i kejsercitadelområdet.

Dag 8: Hue – Hoi An (bil) // M,F
Transfer fra Hue til Hoi An med en 18 hullers golfrunde undervejs på Laguna Resorts kuperede bane og flere steder undervejs med et fantastisk view til lagunen. Ankomst til Hoi An ud på eftermiddagen. Den gamle handelsstad karakteriseres af mange tidligere rejsegæster som Vietnams hyggeligste by. Check in og fri.

Dag 9: Hoi An // M
Fridag til at snuse rundt i de hyggelige gader med de gamle købmandshuse bygget dengang franske, kinesiske og japanske handelsfolk slog sig ned i Hoi An. I de historiske rammer findes i dag restaurationer, gallerier, artifacts-butikker og skræddere. Tid til at få valgt stof og syet noget til garderoben. Eller tid til at tage til stranden eller cykle en tur. Også mulighed for at tilkøbe en runde golf på Danang golfbane hvis ønskes.

Dag 10: Hoi An // M
Transfer fra hotellet til golfklubben. 1 runde på Montgomerie Link 18 hullers golfbane, som den gamle golfkoryfæer Colin Montgomerie har være meddesigner på. Transfer tilbage til hotellet efter afsluttet spil. Eventuel frokost i klubben inden returtransfer.

Dag 11: Hoi An – Danang (bil) – Ho Chi Minh (fly) – Mekongdelta (bil) // M,F,A
Fly til Ho Chi Minh City og i bil/båd til Mekongdelta, som er et flodrigt deltaområde. Indkvartering på Mekonglodge, et hotel bygget med arkitektonisk øje for deltaets grønne omgivelser. I tager en gåtur eller cykeltur på større ø og får indblik i livet ved floderne og i landsbyerne. I stopper ved lokale seværdigheder undervejs, og har om aftenen mulighed for at deltage I et lille madlavningskursus til et par vietnamesiske retter.

Dag 12: Mekongdelta – Ho Chi Minh City (bil) // M,F
Sejltur til et lille flydende marked hvor små både ligger vuggende side om side, og handler frugter og grønsager over rælingen. I land besøges et familieforetagende som laver snacks specialiteter fra ris og frugt. Senere tilbage på lodgen checker I ud, og tager til Ho Chi Minh City med frokost undervejs.

Dag 13: Ho Chi Minh City // M,F
Med guide og bil til Cu Chi tunnelerne, et underjordisk tunnelsystem i 3 niveauer og godt 250km langt. Herfra kæmpede modstandsgruppen Viet Cong mod den sydvietnamesiske hær og de amerikanske tropper. Frokost tilbage i Ho Chi Minh City i en stilligt og kitsch indrettet restaurant med klassiske retter fra mors opskrifter. Byrundtur til paladset for de sydvietnamesiske præsidenter og krigsmuseet besøges. Ligeledes kommer I forbi det gamle franske posthus med Notre Dame katedralen lige overfor.

Dag 14: Ho Chi Minh City // M
Transfer til Vietnam Golf & Country Klub. 1 runde golf med 18 huller. Transfer tilbage til hotellet.

Dag 15: Ho Chi Minh City – Afrejse // M
Fri indtil tranfer til lufthavnen. Lad jer forvilde mellem Ben Thanh markedets mange boder, tag en afstikker til bydelen Chinatown og fald ind på en juice- eller kaffebar og betragt gadens mylder herfra. De fleste oversøiske flyselskaber har flyafgang først eller sidst på aftenen, så der vil sandsynligvis være tid til at tilkøbe en runde golf på Song Be golfbane eller Long Thang golfbane, hvis I ønsker.

Dag 16: Ankomst Danmark
Flyankomst til København eller provinsen.

Vi rejser drømmene

Scroll to Top

Vietnam &
Cambodja

18 dages rundrejse

  • Erfaren dansk rejseleder som boet i Vietnam.
  • De bedste attraktioner i største byer.
  • Lokale kulturrige aktiviteter.
  • Centrale 3+ og 4 stjernet hoteller med by-livet lige ved døren.

Spørgsmål til en rejse ?

KONTAKT os på telefon eller mail

Vi rejser drØmmene

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.