Dagsprogram
HANOI - HALONG - HUE - HOI AN - HO CHI MINH - MEKONGDELTA - PHNOM PENH - SIEM REAP
18 dages rundrejse fra Vietnam til Cambodja
Vietnam & Cambodja
Klassisk
Dag 1: Afrejse Danmark
Flyafgang fra København eller provinsen.
Dag 2: Ankomst Hanoi
I modtages i ankomsthallen i Hanoi lufthavn og kører ind til hotellet i centrum af byen. Man er altid en smule spændt på, hvad vil være de første indtryk i et nyt rejseland og umiddelbart vil man opleve Hanoi som en levende by. Samtidigt rummer bymidten en forunderlig arkitektur. Her står franske palæer, brede boulevarder og byens grønne åndehuller i kontrast til buddhistiske pagoder, snævre gyder og smalle, aflange huse. Sidstnævnte i henhold til tidligere tiders ejendomsbeskatning med udgangspunkt i husets bredde.
Mange af Hanois indbyggere har både små og store gøremål rundt om i gaderne. Her kommer kvinder i vuggende gang med bambusåg med kurverne fyldt med frugt, grønsager eller to store gryder, hvorfra der laves og sælges varme retter. Skomagerne, cigaretsælgerne, gadekøkkener, små cafeer og brødkoner behøver ikke mere end 1 – 2 m2 til deres lille forretning på fortovet, mens frisørerne kan nøjes med et søm på muren og et strømstik for at starte en udendørs salon.
Hotel check-in og tid til at få et bad og eventuelt lidt hvile. Når I træder ud af hoteldøren befinder I midt i byen. I finder nemt selv en aftensmadsrestaurant, men ellers kan I gå efter de spisesteder og gader med restaurationer på den liste, som Vietnam Travels har fremsendt blandt rejsedokumenterne.
Dag 3: Hanoi
Byrundtur i Hanoi. I afhentes på hotellet af guiden og i bil med chauffør besøges landsfaderen Ho Chi Minhs mausoleum. Han ligger balsameret i et glassarkofag til synlig beundring af den tidligere præsident, der kæmpede for Vietnams uafhængighed mod franskmændene, japanerne og amerikanerne. Her tæt ved mausoleet på Ba Dinh pladsen erklærede præsident Ho Chi Minh den 2. september 1945 Vietnams selvstændighed foran 100.000 af sine landsmænd. Dette skete ovenpå 2. verdenskrigs afslutning og japanernes kapitulation og overgivelse af deres besættelser rundt om i Asien, herunder i Vietnam.
I lægger vejen forbi præsidentpaladset og går videre ned til Ho Chi Minhs enkle pælehus, hvor strategierne mod amerikanerne og Sydvietnam blev lagt – dengang Vietnam var delt mellem 1954 – 1975. På billeder af præsident Ho Chi Minh er han tit gengivet i simpel beklædning og sjældent fotograferet i pompøse omgivelser. Denne enkelthed genkender man i det pælehus af træ, som han fik bygget og blot består af 3 rum. I kommer også forbi pagoden på en søjle.
Bagefter kører I til Litteraturtemplet (templet Van Mieu), som betragtes som Vietnams første universitet. Her foregik undervisningen i bl.a. Konfutses lære. Kun få bestod den endelige prøve og fik status af embedsmand og tilbudt job hos hoffet. Van Mieu er i dag et tempel, hvor man ærer den kinesiske filosof Konfutse.
Nutidens studerende kommer her lige før eksaminer, og beder om at få et godt resultat. Navnene på fortidens succesfulde studenter står indgraveret på mindetavler, der er placeret oven på skjoldet af figurative skildpadder.
Hovederne på skildpadderne bærer præg af berøring fra bl.a. overtroiske studerende, som håber, at noget af den dygtighed skildpadderne repræsenterer, kan overføres til dem.
Frokost på Koto Restaurant, der via et uddannelsesforløb oplærer tidligere gadebørn i at lave mad og betjene gæster. Efter endt læretid ender mange af børnene på andre af byens gode restauranter. Vores egen Dronning Margrethe var her og lave mad med de unge mennesker under kongefamiliens besøg i Vietnam i november 2009.
Efter frokost kommer I forbi et privat boligkvarter, hvor I finder vragrester af et nedskudt B52 bombefly fra de amerikanske julebombardementer i 1972. Da fredsforhandlingerne i efteråret 1972 mellem Nordvietnam og USA var gået i hårdknude – blev præsident Nixon og udenrigsminister Henry Kissinger enige om at man ville bombe nordvietnameserne tilbage til forhandlingsbordet.
I dagene op til og henover julen 1972 gennemførte amerikanerne det hidtil kraftigste angreb på Nordvietnam og Hanoi. Men nordvietnameserne viste sig kampberedte og forsvarsartilleriet var kørt i stilling, og fik nedlagt godt 80 amerikanske militærfly, heraf en del af B52’ere. Et af disse store bombefly blev ramt, og i nedslaget spredtes flydele over et større området. Bl.a. landede noget af landingsstellet i en dam her midt i Hanoi, og stritter fortsat op ad vandoverfladen som et synligt historisk levn fra krigen. En fredsaftale mellem USA og Nordvietnam blev indgået den 24. januar 1973.
I køres til hotellet og afhentes senere når den står på en gastronomisk oplevelse på restaurant Madame Hien. Den franske kok Didier Conley har boet i Hanoi i snart 2 årtier og har indgående studeret det vietnamesiske køkken og efterfølgende eksperimenteret med de mange lokale ingredienser og smagsnuancer. Der venter jer således en særlig kolonarisk oplevelse i aften med vietnamesisk mad med et fransk pift i hans charmerende restaurant, der er beliggende i en gammel kolonistilsvilla. (M,F,A)
Dag 4: Hanoi
I de tidlige morgentimer kører I med cykelrickshaw og guiden gennem Hanois næsten trafikløse gader. I den begyndende skumring overhaler I enkelte indbyggere, som går eller løber afsted i den friske morgenluft. Inde ved husmurene skramler morgenmadsrestauranterne med at få tændt op i suppegryderne, og stillet de små plastikborde og stole klar til dagens første spisende. Stilheden afbrydes ind imellem af de små motorcykler, som godt læsset, er på vej til markedet med friske varer.
I når Ba Dinh Square ved parlamentet og præsidentpaladset. Her – inden solen står op – jogger byboere frem og tilbage på pladsen lige foran tidligere præsident Ho Chi Minh mausoleum, mens andre svinger arme og ben, og strækker kroppen godt igennem med smidighedsøvelser. I et hjørne står en flok kvinder lidt oppe i årene og laver fælles morgengymnastik med en frivillig instruktør, som slår takten an. Flere lokale kvinder kommer efterhånden til, og skulle I stille jer op i mængden, så vil der helt sikkert blive trukket på de vietnamesiske smilebånd. I er i hvert fald velkommen til at slutte jer til dem.
Klokken 6.30 lyder en fanfare udover Ba Dinh Square og folk trækker væk fra pladsen lige foran mausoleet ned bag en streg malet på fliserne. I stillestående positur vendes ansigtet mod mausoleet og en høj, høj flagstang. Så kommer 25 – 30 hvidklædte soldater marcherende ind på pladsen og hen mod flagstangen – en af dem bærende på nationalflaget.
Når et par af soldaterne har bakset flaget på snoren, begynder Vietnams nationalmelodi at tone ud af højtalerne, og det røde flag med den gule stjerne i midten går langsomt til vejrs. Den røde farve symboliserer blodet fra landets martyrer, som har ofret livet i kampene for landets selvstændighed mod udenlandske stormagter, mens den gule stjerne markerer den lyse fremtid landet går imøde. De fem spidser på stjernen symboliserer ønsket om national samhørighed mellem de fem overordnede befolkningsgrupper: farmerne, arbejderne, de intellektuelle, forretningsfolket og militæret.
I fortsætter i cykelrickshaw til Hoan Kiem sø. Stedet summer af liv. Enkeltvis og i grupper står de rundt om søen og på Ly Thai To-pladsen. De yngre byboere laver aerobic til hurtige technoagtige rytmer, mens andre via tai chis rolige bevægelser forsøger at få krop og sjæl i sync.
På en stor plads vil I kunne betragte en del ægtepar få morgenstivheden ud af kroppen med en stille gang swing. Det er lidt underfundigt at se folk i en rolig dans om morgenen på en offentlig plads, og det samme synes byens grundlægger Ly Thai To at tænke fra sin statueposition midt på pladsen. I køres tilbage til hotellet og spiser morgenmad.
Fri til at opdage hovedstaden på egen hånd indtil sidst på eftermiddagen, hvor I skal på en streetfood-tur på gåben med guide. Denne gåtur har både til formål at tage jer med rundt i krogene af den gamle bydel, og ikke mindst at delagtiggøre jer i den vietnamesiske madkolorit. Vietnam er kendt for et smagfuldt og varieret køkken.
På en let vandring rundt i det gamle kvarter indånder I atmosfæren fra sammensuriet af mennesker og aktivitet. Frugt, køkkenservice, tøj, sandaler, håndklæder, blomster og planter, lerpotter, fletkurve bliver bragt rundt og tilbudt i gaderne – enten fastspændt på en cykel, over skulderen på et bambusåg eller på en skubvogn.
I denne stemning af udendørs virkelyst, vil guiden tage jer med forbi mindre madsteder og markeder. Her ser I nærmere på det farverige udbud af de almindelige og eksotiske madvarer, samt frisk frugt og grønt. I hovedstaden og i andre større vietnamesiske byer findes et stort udbud af små restauranter med gamle madkoner, som laver egnsretter eller mere klassiske retter.
Dag 5: Hanoi – Halong Bugten
Afhentning på hotellet i Hanoi og transfer mod Halong by. Ombordstigning på båd, som er modelleret efter en klassisk junke, men bygget med de faciliteter som gæster – på et 2 dages 1 nats cruise – med rette kan forvente med indendørs og udendørs opholdsområder, og eget toilet og bad i 2-personers kahytter.
Skibet ligger fra kaj og sejlturen går rundt mellem de mere end 3000 kalkstensbjerge, der skyder op af vandet i forskellige formationer i dette naturskønne landskab. Klipperne har forunderlige formationer og et både råt udtryk med skarpe kanter, og et blødt udtryk med den grønne bevoksning som sjovt nok kan vokse her.
Tanken om at skaberne bag Avartar har fået deres ide til filmens himmellandskab (med større og mindre frit flyvende bjergklipper) fra Halong bugtens klippelandskab er ikke fjern. De fleste kalkstensklipper har fantasifulde navne angivet efter deres form: hundeøen, skildpaddeøen, de kæmpende haners ø, mands hoved øen, osv. Her kommer I til at tage et utal af billeder og måske finder I et nyt motiv i et kalkstensbjerg.
Der gøres stop undervejs ved en stor hule med stalagmitter og stalaktitter, og ligeledes kan I gå op på toppen af en klippe, hvor der er flot udsigt ud over bugten. Alt sammen behændigt afbrudt
af måltider, som indtages i bådens restaurant. Husk at opholde jer på dækket ved solnedgang og solopgang. Det er et smukt syn når klipperne enten langsomt bliver til mørke silhuetter omkring båden eller om morgenen hvor de langsomt toner frem med lysets komme. (M,F,A)
Dag 6: Halong Bugten – Hoi An
Vandets klukken mod båden og udsigt til de grønklædte kalkstensbjerge. En skøn morgen, hvor der for de friske er mulighed for at springe i vandet og tage en lille svømmetur eller dyrke Tai Chi på dækket, hvor en instruktør vil forestå en lettere omgang undervisning. Hvis man ikke lige er til denne slags asiatisk morgengymnastik, så kan man stillesiddende med en kop kaffe eller te i hånden opleve den gryende morgen tage sin start herude i Halong bugten.
Efter morgenmaden kan I padle en tur i kajak eller blive roet af sted i en mindre båd ind i en lille vig, og til en flydende fiskerlandsby – her har folk etableret sig i små huse på vandet, og lever en simpel tilværelse, hvor fiskeri og opdræt er den primære indtægtskilde. Man kan godt beundre at nogen har mod på et liv, som primært foregår på vandet.
Tilbage på båden checker I ud af kahytterne. Og imens I indtager frokost sejles mod fastlandet. Sidst på formiddagen er der landgang. I afhentes på havnekajen og kører til Hanoi lufthavn, hvorfra der er fly til Hoi An. I lufhavn møder I chafføren, som bringer jer til hotellet. Check-in og fri.
Med rejsens ophold i Hoi An, kommer I til en af Vietnams mest charmerende byer. I de snævre gader i det gamle kvarter finder man fortsat de klassiske 1 og 2 etagers købsmandsgårde, forsamlingshuse og templer. Disse blev bygget af lokale og udenlandske handelsfolk, der begyndte at bosætte sig og drive forretning her. Dengang mellem 1500 – 1800-tallet var Hoi An en livlig stad, hvor udenlandske skibe kom sejlende til, fra Kina, Japan, Frankrig og Portugal, og handlede alt fra krydderier, tekstiler, keramik og meget andet. Restauranter, cafeer, gallerier, håndværksbutikker og skræddere driver nu forretning i disse historiske rammer, og skaber en utrolig hyggelig og intim stemning. (M,F)
Dag 7: Hoi An
I dag bestemmer I selv.
Er man til en halv eller hel dag med en rejsekrimi i hånden ved stranden eller hotellets pool, eller er man til slentreture i den gamle bydel eller/og til en cykeltur ud i området? Vil man hellere shoppe og have syet lidt nyt til garderoben, så er byens mange små butikker og skræddere det rigtige sted at gå hen. I har de næste 2 dage i Hoi An, så der er tid til at kigge rundt, få inspiration og bestille tøj, som kan syes til næste dag, hvor man har god tid til at prøve og eventuelt rettet lidt, hvis tøjet ikke sidder helt perfekt. Mavefornemmelsen vil lede én i retning af hvad man vil foretage sig på fridagen – alle muligheder er åbne. (M)
Dag 8: Hoi An
I transporteres til et sted ikke langt fra hotellet til cykelturens startpunkt. Her skifter I til cykel og pedaltramper af sted i en mindre gruppe. Denne 6 timer / 9 kilometers udflugt foregår i et adstadigt tempo, og kommer gennem private boligkvarter og ud i de landlige åbne omgivelser på mindre veje og stier med udsigt til rismarker, fiskedamme og rejefarme. Megen motoriseret trafik er her ikke.
I får indblik i de lokales daglige gøren og laden, når der gøres holdt ved et lille bådbyggeri og ved private hjem, hvor et eller to familiemedlemmer er i gang med træskærerarbejder og røgelsespinde. Ligeledes gøres stop, når I i løbet af cykelturen passerer noget af lokalt kolorit, f.eks. folk i gang med at forberede produkter og specialiteter til salg på markedet, landarbejdere der graver jordnødder op eller høster grønsager, fiskere som reparerer deres net eller et familiemedlem som tørrer ris på terrassen.
Ved udflugtens sidste cykelstop kommer I til et traditionelt bygget hus, og oplever hvordan en privat familie bor. I bliver introduceret til nogen af de familiære gamle skikke, hvoraf nogle fortsat holdes i hævd. Bl.a. diskuteres vigtige beslutninger fortsat ved bordet foran altertavlen med billeder af tidligere familiemedlemmer.
Ad den vej informerer man de afdøde forfædre, hvis sjæl befinder sig omkring huset, og får deres accept omkring vigtige beslutninger i familien. I spiser en god frokost i disse private rammer, inden I sejler tilbage til cykelturens startpunkt, hvorfra I transporteres i bil tilbage til hotellet. (M,F)
Dag 9: Hoi An – Ho Chi Minh City
I transporteres til lufthavnen og flyver til Ho Chi Minh City. I ankomsthallen står jeres guide og ledsager jer ud til den ventende bil, som bringer jer til Cu Chi tunnelerne. Tunnelsystemet er over 250 km langt og nogle steder i 3 etager. Her skjulte Viet Cong’ene (den vietnamesiske modstandsgruppe mod styret i Sydvietnam) sig, og planlagde overraskelsesangreb på den sydvietnamesiske hær og amerikanerne.
Det rummede operationsstue, køkkener, mødelokale og våbenlagre. Udgravet i stenhårdt lerjord, klaustrofobisk, mørk og primitiv er tunnelerne en bygningsmæssig manifestation på vietnamesernes ukuelige vilje og kamp for national selvstændighed mod en militær veludrustet amerikansk Goliat.
Amerikanerne forsøgte at finde tunnel-indgangene på såkaldte “search & destroy” operationer, men endte oftest med væsentlige mandskabstab som resultat. De forsøgte også at brænde skoven ned med napalm, men ilden gik hurtigt ud i den fugtige tropiske skov. Så til sidst trak man sine soldater ud og erklærede området free fire zone, hvor amerikanske bombefly frit kunne nedkaste overskudsbomber på vej hjem fra andre bombetogter.
Det satte en vis stopper for den strategiske betydning for Cu Chi området, men på det tidspunkt var den amerikanske krigslykke vendt. Der bliver mulighed for at kravle rundt i tunnelerne, men det er ikke nødvendigt for at få et godt indtryk af Cu Chi tunnelerne. Der er frokost undervejs.
Ud på eftermiddagen er I tilbage i Ho Chi Minh by, der hed Saigon frem til Vietnam krigens afslutning i 1975. Det navn klingede for meget af tiden med amerikanerne, syntes de sejrende kommunister fra Nordvietnam og ændrede bynavnet til ære for den tidligere præsident. Men ændringen kom også til at varsle, at de glade dage i syd – med de mange US-dollars den amerikanske regering og deres soldater havde brugt og holdt den sydvietnamesiske økonomi oppe med – var slut.
Ho Chi Minh City er dog igen blevet et økonomisk vækstcenter og i dag landets mest moderne by. Med den megen aktivitet i gaderne, gammelt der bliver revet ned og erstattet af noget nyt, større og højere, samt butikker der glimter med deres fristelser
af tøj, elektronik og andre materielle goder, så bliver det klart for én, at byens indbyggere er i gang med at starte op for forbrugstoget. Efter hotel check-in og har det sidste af eftermiddagen og aftenen på egen hånd. (M,F)
Men har I lyst, kan I følge med guiden til en af byens sky-bars. Fra øverste etage på en af midtbyens højhuse har man et spektakulært view ud over city og dens skyline. Man fascineres af det lyshav som bygninger og trafikken skaber i denne 10-milionerby efter mørkets frembrud mellem 18.30 – 19.00. Siddende under åben himmel og med en eksotisk 25-30 grader let brise blæsende i håret og udsigt ud over Ho Chi Minh City, får man en nærmest fysisk fornemmelse af byens størrelse.
Man bliver nemt betaget af de lysslanger som tændte lygter fra biler og motorcykler skaber på de brede gader, og det storbyagtige liv der udspiller sig knap 100 meter under én. Drink(s) er for egen regning og det er velkomment at byde guiden på en drikkevare.
Dag 10: Ho Chi Minh City
Den guidede rundtur begynder ved Genforeningspaladset, der før landets genforening i 1975 hed Uafhængighedspaladset. Dette paladsnavn symboliserede netop de sydvietnamesiske præsidenters uvilje mod at overholde Geneve-aftalen fra 1954, om at det adskilte Nordvietnam og Sydvietnam skulle genforenes i forlængelse af et planlagt præsidentvalg i 1956.
Sydvietnams første præsident Diem postulerede med amerikanernes opbakning at kommunisterne i Nordvietnam ikke overholdt de demokratiske spilleregler for et valg, og nægtede at gennemføre valget. Afvisningen af Geneve-aftalens gyldighed samt Diems egenrådig ledelsesstil, var en af hovedårsagerne til Vietnam-krigen og et uroplaget Sydvietnam. Præsident Diems dage endte, da han i 1963 blev myrdet af hans egne militærfolk. Flere af hans inkompetente efterfølgere blev kuppet af højtstående militærgeneraler med politiske ambitioner.
Paladset var oprindeligt bygget i fransk kolonistil, da det havde huset tidligere franske guvernører. Men det blev så slemt beskadiget i 1962 fra bombningen af en nordvietnamesisk infiltreret agent i det sydvietnamesiske luftvåben,
at et nyt palads måtte bygges. Den nye bygning blev bl.a. konstrueret med hemmelige gange og en bombesikret kælder, hvor præsidenten og hans nærmeste folk kunne styre landet, når der var frygt for flyangreb på paladset. Kort før Vietnam-krigens afslutning blev stedet igen bombet, dog kun med begrænset skade til følge, og paladset står som dengang det blev færdiggjort i 1966.
Turen går forbi det gamle Posthus, som er et smukt arkitektonisk levn fra den franske kolonitid (ligesom Notre Dame katedralen beliggende lige på den anden side af gaden). Posthuset var tidligere det eneste sted, hvorfra folk i byen kunne ringe til familie i udlandet.
Og i årene efter Nord- og Sydvietnams genforening har efterretningstjenesten med en vis sandsynligvis lyttet med på den anden side af væggen, for at kunne opsnappe eventuelle planer om en kontrarevolution støttet af eksilvietnamesere.
Senere skal I se fotoudstillingen om Vietnam-krigen på det berømte Krigsmuseum, hvor billederne – primært taget af udenlandske fotografer – viser og dokumenterer krigens barske virkelighed. At se udstillingen efterlader én med en klump i maven og en fortvivlelse over menneskehedens mest negative side.
Når man træder ud af museets port slår man en lille mental kolbøtte. Herude kører verdenen upåagtet videre – og vietnameserne drøner af sted på motorcykel for at sikre sig sin del af velstandsfremgangen landet oplever i disse år. En symbolsk afspejling på at langt hovedparten af folket kigger fremad og ikke dvæler ved fortiden.
Frokosten indtages på en restaurant med et stilligt interiør. Stedet er placeret i en del af den familieejede restaurants 3 etagers boligkompleks, og alt fra menuen, bestik, service og dekorationen på væggene har reference til familiens og Vietnams parallelle historie igennem det seneste århundrede. Efter noget godt i maven kører I til hotellet resten af dagen til fri disposition. (M,F)
Dag 11: Ho Chi Minh City – Mekongdelta
Mekongdeltaet kaldes populært for “Vietnams risskål”. Dette lavlandsområde opdeles af utallige floder og her dyrkes snesevis af forskellige rissorter på markerne. Vandet fra floderne er essentiel, for risene skal stå under konstant vand efter spiring indtil lige før høsten. Alene høstudbyttet i Mekong-regionen bidrager med knap halvdelen af al den ris som produceres i Vietnam.
I kører 3½-4 timer (afhængig af trafikken ud af Ho Chi Minh City), hvor by og bebyggelse efterhånden afløses af åbne vidder og udsigt til rismarker. Bilen stopper til sidst et sted, som blot ligner nogle træer og buskads langs vejen, men en lille sti fører jer gennem et lettere begroet skovstykke og hen til en lodge. Stedet har nogle få men rummelige bungalows, som er placeret skyggefuldt under nogle høje palmer. Haven omkring bungalowsene er flot beplantet. Og fra en overdækket terrasse er der udsigt til en af Mekongs bifloder, hvor mindre frugtbåde og sampaner med jævne mellemrum kommer sejlende forbi.
Fra lodgens placering i disse skønne grønne omgivelser, fra den afslappende stemning og de kommende dages lokale aktiviteter får I hurtigt oplevelsen af at være landet i det oprindelige Mekong. Langt væk fra alfarvej og byernes moderne leben.
Efter velkomst, værelses check-in og en god frokost, bliver I roet i sampanbåd gennem små kanaler til et hjem, hvor de fremstiller rispopcorn. Her vil en af husets familiemedlemmer fremvise blandingen mellem traditionelle og moderne landbrugsmetoder. Med traditionel dyrehold i baghaven udnyttes muligheden for opsamling af grisenes efterladenskaber til at fremstille biogas, som anvendes i husets komfur. Ligeledes overværer I hvordan ris på en noget utraditionel vis tilberedes og forvandles til rispopcorn, som gives til børnene på næste dags skolebesøg.
Lidt herfra kommer I forbi et mindre Cao Dai-tempel. Cao Dai – som betyder “det højeste sted” – blander alle de store religioner, Kristendom, Islam, Buddhisme og Taoisme. Det er en unik vietnamesisk og lidt pudsig trosretning, hvor man blandt dens helgener finder Lenin, Victor Hugo, Shakespeare og Jean D’arc.
Tilbage på lodgen sætter I jer på cyklerne, og pedaltramper afsted ad mindre veje rundt i de landlige omgivelser. I passerer både åbne vidder med rismarker så langt øjet rækker, og mindre landsbyer omkranset af tæt bevoksning og palmetræer. Kigger man ind over hækken, kan man se landfolket fortsat er i gang med dagens arbejde og huslige aktiviteter på gårdspladsen foran hjemmet.
I bliver sikkert overhalet af folk på motorcykel på vej fra A til B eller spændt op med en lille ladvogn på træk, hvor hø eller frugter er pakket. Og støder I på nogle skolebørn så vil de enten smile fornøjet, sige “hallo, what is your name” eller måske endda forsøge at køre lidt om kap med jer.
Efter tilbagekomsten og et bad, bliver I for en kort stund køkkenassistenter. Lodgens madmor vil vise jer hvordan I tilbereder et par lokale retter i restauranten, og giver jer et par fif med hjem, hvis I skulle få lyst til at prøve vietnamesisk madlavning i eget køkken. Senere på aftenen besøger I en krigsveteran i nabolaget og hører ham fortælle lidt om dengang og spille et par viser for jer. (M,F,A)
Dag 12: Mekongdelta
I vågner til Mekongdeltaets og lodgens lette morgengry. Ruller man gardinet fra og kryber tilbage i sin seng, og kigger ud på den frodige beplantning foran den forbiløbende flod, kan man hurtigt få den tanke, at her ville man godt have et sommerhus. Dog er der lige den hage, at der er så pokkers langt hjemmefra og til Mekongdeltaet. Fødderne ud over sengekanten, i tøjet og så op til morgenmad.
Til dagens første programpunkt kan I vælge enten at cykle eller blive roet op til den lokale skole. Skolebesøget er planlagt så ankomsten er i frikvarteret. I vil blive mødt af nogle meget begejstrede børn fra 1. – 5. klassetrin, og står hurtigt omringet af hver jeres klump skoleelever, som er ivrige efter at bruge deres engelskkundskaber til at høre, hvor I er fra og hvad I hedder.
Børnene er klædt i hvid skjorte og mørke bukser. For kommer man i skole uden at være påklædt den påkrævede uniform, risikerer man at blive sendt hjem af læreren. Krav og regelrethed i skolerne fra landets styrende kommunistparti om bl.a. ens uniformering af eleverne fra 1. – 12. klasse, bliver også antydet ved et kik ind i klasseværelset. Over tavlen i hvert eneste klasselokale i hele landet hænger et billede af kommunistpartiets stifter og landets første præsident Ho Chi Minh. (Er programdagene dag 11 en lørdag og dag 12 en søndag, så kan skolebesøg ikke tilbydes, da børnene ikke går i skole lørdag og søndag).
Senere skal I se, hvordan kokosblade anvendes som materiale til at bygge huse med. Både vægge og hustage udgøres flere steder af tørrede blade fra kokostræer i det næsten-aldrig-under-25-grader-varme-delta. Ligeledes får I lejlighed til at lave en fakkel af tørrede kokosblade og harpiks, som landfolket tidligere brugte som mobil lampe, når de skulle gå ud efter mørkets frembrud.
Sidst på formiddagen af sted i bil mod den vietnamesiske grænse op til Cambodja. I spiser privat frokost undervejs, og kan her få et indtryk af hvordan en familie i en større provinsby i Mekongdeltaet lever og har indrettet sig. Husets mama sørger for et veltilberedt måltid inden I kører videre mod Chau Doc.
I sampaner bliver I roet ud til de flydende huse som ligger midt på floden og har fiskeopdræt i “kælderen”. En type omvendt hønsebur under husbåden, hvor fiskene opdrættes med salg for øje.
Turen kommer forbi en landsby, hvor Chamfolket bor. Cham’erne stammer oprindeligt fra Indonesien, men kom til Vietnam og grundlagde Cham-riget i det centrale Vietnam i perioden fra 3. – 18. århundrede. Efter at have tabt flere krigsslag og landområder til vietnameserne i midten af det forrige årtusinde, er cham’erne i dag en minoritetsgruppe, som lever spredt rundt i landet. Bl.a. i Chau Doc, hvor de bor på pælehus. De adskiller sig fra vietnameserne ved, at de hovedsageligt er hinduister eller muslimer, og at nogle af mændene bærer sarong, når de har fri og daser rundt i nærheden af hjemmet.
Tilbage på fastlandet bliver der hvis tid mulighed for at gå op og ned ad Sam bjerget. Fra toppen er der en smuk udsigt over området og man kan se ind over grænsen til Cambodja. Bagefter check-in på hotellet. (M,F)
Dag 13: Mekongdelta – Phnom Penh
Efter morgenmaden påbegyndes den smukke sejltur op ad Ton Le Sap floden, hvor I oplever livet på eller ved floden, som er centrum for mange menneskers dagligdag. Undervejs krydses grænsen. Her laves visum til Cambodja inden sejlturen går videre til Phnom Penh med ankomst over middag. På havnekajen venter jeres cambodjanske guide, som tager jer med til frokoststedet.
Phnom Penh er en fantastisk smuk by, der stadig står forholdsvist uberørt af mere eller mindre uskønne højhuse, der findes i andre asiatiske storbyer. Med dens berømte brede boulevarder vil man opleve en by, hvor lyset fra oven får frit spillerum, og giver byen sin særlig karakter alt efter tidspunktet på dagen.
Phnom Penh var i 50’erne kendt for at være Asiens gyldne by, hvor et rigt kulturliv udfoldede sig – et eksempel er 50’er pigtrådsmusik, der blev skabt i byen. Musikken har en helt særlig sprød og energisk lyd over sig.
I dag finder flere og flere internationale kulturpersonligheder også deres vej til Phnom Penh, og således er det i dag en by, der er rig på forfattere og kunstnere, hvilket har genskabt fortidens kulturelle “vibe” i byen. Om eftermiddagen får I et indblik i Cambodjas nyere historie, når Toul Sleng fængselsmuseum besøges.
Her torturerede Khmer Rouge-regimet med Pol Pot i spidsen i tusindvis af cambodjanere i perioden 1975 til 1978. I får den groteske historie om det brutale Khmer Rouge-regimes “sociale reformer”, der på ganske få uger lukkede højere læreanstalter, hospitaler, aviser og beordrede befolkningen i byområderne ud til landdistrikterne, hvor hårdt fysisk arbejde i 12-15 timer om dagen ventede.
Rede penge blev afskaffet, postvæsnet nedlagt, al kontakt med verdenssamfundet ophørte og vor tidsregning suspenderet. Året 1975, da Pol Pot tog magten i Cambodja, blev erklæret for år 0. Ligeledes besøges Killing Field – den tidligere udryddelseslejr lige uden for byen – i dag et mindested for ofrene. Udflugten foregår med motorcykel-rickshaw, hvor I til og fra Killing Field kører en interessante rute gennem private boligkvarterer og får et lidt andet indblik af storbyen.
(Ønsker I ikke at se disse 2 barske historie-steder, så kan man blive sat af og checker-in på hotellet efter frokost, og har eftermiddagen på egen hånd).
Historien sætter sit præg på aftensmaden, da denne indtages på Foreign Correspondance Club. Det var stedet hvor udenlandske journalister, forfattere og diplomater hang ud indtil De Røde Khmer indtog Phnom Penh i 1975 og gav besked på, at alle ikke-cambodjanere skulle forlade landet. Ofte fik journalister nys om historier her eller en off-the-record kommentar til aktuelle emner.
Efter noget godt i maven bringes I til hotellet. Dog et godt tip – i stedet for transfer til hotellet – så gå en tur på den livlige Sisowath Boulevard, der udgør den utrolig flotte promenade med Ton Le Sap-floden på den ene side og de skønne franske palæer på den anden side. Tag en drink eller aftenkaffen på en af de hyggelige tagcaféer med god udsigt over boulevarden og floden. Gå eller tag en taxa hjem til hotellet som ikke ligger langt fra Sisowath Boulevard. (M,F,A)
Dag 14: Phnom Penh
Med cykelrickshaw køres I rundt på dagens byrundtur. Phnom Penh er præget af den franske kolonitid med brede boulevarder og kolonistilshuse, der på charmerende vis blander sig med de karakteristiske templer og nutidens moderne cambodjanske byggestil.
Formiddagens byrundtur bringer jer til det royale paladsområde, hvor kongen bor. I ser Chan Chaya Pavillionen og Kroningshallen, hvor Norodom Sihamoni blev slået til konge den 29. oktober 2004 efter den tidligere konge valgte at abdicere.
Den 63-årige Sihamoni er ugift og har ingen børn, hvilket er ganske usædvanligt for kongefamilier i Asien og i særdeleshed i forhold til hans fader, den gamle konge, som fik 14 børn med 7 koner og elskerinder. I den majestætiske kroningshall besigtiges tronstolen, 1-1 størrelses guldbelagte statuer af Cambodjas tidligere konger og flotte loftsmalerier med reference til landets mytologiske historie.
I samme område findes Sølvpagoden, hvor gulvet er dekoreret med over 5.000 sølvfliser, der hver vejer 1 kg. Her står også den imponerende guld Buddha dekoreret med 9.584 diamanter og andre unikke kunstskatte fra Khmer-riget og andre gaver fra udenlandske givere. Den mest kuriøse gave til kongefamilien står dog udenfor på gårdspladsen, nemlig en 2-etages bygning i jern givet af Napoleon III og sejlet hertil fra Frankrig.
Apropos det franske aftryk i Cambodjas historie, så åbenbares midtbyen for jer, når I fortsætter i cykelrickshaw videre rundt i byens gader, og passerer Wat Phnom, det centrale marked og nostalgiske, arkitektoniske levn fra den franske kolonitid bl.a. Le Royal hotel, banegården og nationalbiblioteket.
Ligeledes lægges vejen forbi Uafhængighedsmonumentet, rejst iht. de franske kolonisters exit i 1953. På dette tidspunkt havde Cambodja været fransk koloni i 70 år.
Bortset fra kongefamilien og højtstående embedsfolk, så bød denne periode på svære livsvilkår for den almindelige befolkning. Mange cambodjanske mænd endte i de franske gummitræ plantager, hvor de arbejdede fra solopgang til solnedgang og knapt kunne brødføde familien med det lidt de tjente.
Frokost på Romedeng, som er en restaurant med et socialt formål. Her uddannes unge cambodjanere fra fattige kår – herunder også tidligere gadebørn – til at kunne arbejde i fremtiden som tjenere og kokke samtidig med, at de sikres en skolegang.
Romedeng, der er startet af to franskmænd, er berømt for sin genintroduktion af Khmer køkkenet med et tvist af fransk gourmet og elegance. Efter at have tanket maven op, har I tid til selv at gå rundt og opdage hovedstaden. (M,F)
Dag 15: Phnom Penh – Siem Reap
I bil til lufthavnen og med fly til “hjertet” af Cambodja, til Siem Reap, hvor den cambodjanske historie begynder. I skal besøge kilden til den cambodjanske selvforståelse – det verdensberømte tempelkompleks Angkor. Stedet er et 30 km² stort område, der rummer mere end 50 templer opført over en periode på knap 600 år.
Mange af templerne er uovertrufne i deres skønhed, og er et arkitektonisk bevis på Khmer folkets storhed fra 9. – 15. århundrede, da Khmer-imperiet var et af de mest magtfulde i Sydøstasien. I denne storhedstid var Siem Reap en slags hovedby, og man mener, at der har levet omkring 1 million mennesker her, og at beboelsesområdet geografisk var på størrelse med nutidens New York.
Sammen med jeres guide besøges templerne Preah Khan, Pre Rup, Banteay Samre og det lyserøde lavastenstempel Banteay Srei. Sidstnævnte tempel rummer nogle af de flotteste og mest dekorative relieffer og en bygningsmæssig juvel i Angkor-perioden. Meget samstemmende med ovenstående karakteristika betyder Banteay Srei “Kvindernes Citadel”.
I kommer også omkring jungletemplet Ta Prohm. Et tempel man har ladet junglen fastholde sit greb i. Her har træerne brudt gennem sprækkerne på stenmurene til templet og vokset sig ganske store. Og ligesom det nu træoverdækkede Ta Prohm, sådan har en del af templerne set ud, da den franske eksplorer Henri Mouhot i midten af 1860’erne på en af hans mange ekspeditioner dumpede ind i Siem Reap og genopdagede Angkor-templerne.
Aftensmad med Apsara-optræden på en scene i restauranten. Apsara er en meget yndefuld, cambodjansk folkedans/teater-optræden med korte dansestykker, som referer til historien, dagligdagslivet og kærlighedsromancer.
Alternativt kan I vælge aftensmad med efterfølgende forestilling i cirkus-akrobatik, hvor voksne atletiske gymnaster laver akrobatiske numre i international klasse. (M,F,A)
Dag 16: Siem Reap
I et roligt tempo og med vinden som blid aircondition i den – fortil og i siderne – åbne motorcykelrickshaw, kører I afsted for at se flere af de verdenskendte Angkor-templer (mulighed for transport i bil/minibus eller på cykel muligt uden merpris, dog skal vi vide om I ønsker anden transportform end motorcykelrickshaw på bestillingstidspunktet).
Over en årrække på godt 600 år byggede kongerne i Khmer-riget i mursten og sten en række templer for at tilbede hinduiske eller buddhistiske guder. Dog får man også nemt den tanke, at herskerne har villet overgå deres forfædre og bygge større og prægtigere templer for at imponere nutiden og blive husket af eftertiden.
En af disse Khmer-konger Jayavarman VII startede bygningen af Angkor Thom – et 10 km2 stort område med en række templer, herunder Bayon hvor man i stenene i tempelmurerne kan se hugget og slebet fortællinger om Khmerfolkets tid med krige mod thaier, laoter og vietnamesere. Der findes også gengivelser i stenene af hverdagslivet med jagt, høst, brætspil og andre begivenheder. Her i Angkor Thom-området besøges ligeledes Sydporten, Bapoun, Elefanternes terrasse, Thommanon og Chau Say Tevoda templerne.
Under kong Jayavarman VII peakede Khmer-imperiet, infrastrukturen blev udviklet og den lokale befolkning oplevede velfærdsfremgang. Men hans død i begyndelsen af 1200-tallet blev starten på stilstand og et langsomt forfald. Da thaierne angreb Siem Reap i 1351 og igen i 1431, og gjorde livet i byen usikkert, begyndte en større folkevandring, der efterlod Siem Reap alene med få dogmatiske buddhister og hinduister.
Og således var det et folkefattigt og glemt tempelrige, som den franske eventyrer Henri Mouhot forundret stødte på i midten af 1800-tallet. Og netop forundring og betagelsen bliver der tid til, når I besøger Angkor Wat – Sydøstasiens største religiøse bygningsværk og bestemt et af verdenens menneskeskabte vidundere. Udover Angkor Wats storslåethed imponeres man ligeledes over hvor fantasifuldt og detaljeret, den cambodjanske kultur var i udførelsen af dette enorme tempelkompleks.
Med templer på hjernen og på kameraets memory-card, kan man med god samvittighed på restauration i midtbyen nyde Cambodjas bedste øl, Angkor-beer. (M,F)
Dag 17: Siem Reap – Afrejse
Rundrejsens sidste dag er på egen hånd. De fleste flyafgange er om aftenen, så der er tid til at snuse rundt. Siem Reap var – indtil franskmændene i 1884 gjorde Cambodja til fransk koloni og en del af Fransk Indokina – blot en lille landsby. Franskmændene fik efterhånden sat skik på stedet, som voksede sig til en mindre handelsby.
I det gamle kvarter med de karakteristiske franske kolonistilshuse finder med en række hyggelige restaurationer, cafeer og det gamle marked. I afhentes på hotellet og køres til lufthavnen, og rejser hjemad fra en rejse der efterlader jer med mange forskelligartede oplevelser. Og helt sikkert også smittet af den energi som disse 2 folkeslag ligger for dagen. (M)
Dag 18: Ankomst Danmark
Flyankomst til København eller provinsen.
Vi rejser drømmene
