Dagsprogram
Dagsprogram
HANOI – HALONG BUGTEN – SAPA – HOI AN – MEKONGDELTA – HO CHI MINH CITY
17 dages rundrejse fra Nord til Sydvietnam
Dag 1: Afrejse Danmark
Flyafgang fra København eller provinsen.
Dag 2: Ankomst til Hanoi
I ankomsthallen i Hanoi lufthavn møder I chaufføren, der bringer jer til hotellet i bymidten. Mange er naturligvis lidt rejsespændte, hvad Vietnam og Hanoi mon byder på. I hovedstaden går udviklingen rigtig stærkt. Nye huse skyder op mod himlen, som synligt bevis på investeringsboom og Vietnams årlige vækstrater på 7-9 procenter i de senere år.
Heldigvis synes regeringen og bystyret at have øje for charmen ved den centrale bydel med de små handelsgader i byens old quarter og i det franske kvarter. Her er det stadigvæk de 3-4 etagers smalle huse, som præger gadebilledet. Og de snævre gader er meget livlige med handlende og folk undervejs – mange har deres daglige gøren og laden udendørs. Netop dette gademylder er med til at give Hanoi et meget levende udtryk, og man bliver hurtigt smittet af den energi, som indbyggerne ligger for dagen her.
Efter hotelcheck-in er resten af dagen til egen disposition, så man lige kan få begge ben på jorden, gå i bad og slappe af efter flyveturen. En god og rolig måde at se lidt af byen på er at tage en tur i rickshaw rundt i den gamle bydel, eller spadsere i gaderne omkring hotellet, eventuelt til en af de spisesteder der står på listen med restaurationer, som Vietnam Travels har medsendt blandt rejsedokumenterne.
17 dages rundrejse fra Nord til Sydvietnam
Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Dag 3: Hanoi
Byrundtur med guide til Hanois største seværdigheder. Fra hotellet kører I til den historiske plads Ba Dinh. Her ligger parlamentet, præsidentpaladset, kommunistpartiets hovedkvarter og den gamle præsidents Ho Chi Minhs mausoleum, som besøges. Ho Chi Minh betragtes som en landsfader og hans lig ligger til synlig skue bag glas i det dertil byggede mausoleum. Det var på en menneskefyldt Ba Dinh plads, at han den 2. september 1945 læste Vietnams frihedserklæring i forlængelse af japanernes kapitulation, og opgivelse af deres besættelser rundt i hele Asien.
I kommer forbi det “franske” præsidentpalads, som blev bygget i starten af 1900-tallet til generalguvernøren, da Vietnam var fransk koloni. Vejen går videre ned til Ho Chi Minhs pælehus, hvor møder for den politiske inderkreds blev afholdt, og militærstrategierne mod Sydvietnam og amerikanerne under Vietnam-krigen blev fastlagt. Enkeltheden i dette træhus er så slående at man næsten ikke kan forstille sig et lands overhoved – måske lige med undtagelse af Gandhi – selv foreslå og få bygget en bolig så simpel som denne bygning i træ. I kommer også forbi pagoden på en søjle.
Bagefter besøges Litteraturtemplet (templet Van Mieu), som i perioden 1010 til slutningen af 1700-tallet var Vietnams højeste læreanstalt. Her studerede landets kommendes embedsmænd forskellige fag, bl.a. Konfutses lære. Denne kinesiske filosofs tanker – om samfundets hierarki med kejseren i toppen, og uddannede embedsmænd i det næste magtlag og lærere i det tredje lag – dannede udgangspunkt for mange kejserdømmers samfundsopbygning i hele Asien. De studerendes afsluttende eksaminer foregik her i templets 5 gårde.
Litteraturtemplet er et yndet besøgsmål for nutidens studerende. Enten før eksamen, hvor de tilbeder Konfutse og hans disciple i håbet om at få et godt eksamensresultat. Eller udflugtsmål for en hel klasse som fejrer at de er færdiguddannet, og får taget gruppebilleder her foran bygningerne. Forhåbentlig bliver både studerende og turister inspireret af nogle af Konfutses grundlæggende tanker omkring vigtigheden af læring, men også omkring at have respekt for både autoriteter og almindelige mennesker.
Flere af Konfutses læresætninger er simple, men rummer fortsat stor relevans, såsom “du skal være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig”.
Frokosten indtages på Koto, hvor tidligere gadebørn kokkererer og serverer. Restauranten har ud over den hensigt at servere god mad, også det ædle formål at tilbyde tidligere udsatte unge en ny start, og gennem et tilrettelagt forløb lære dem at lave mad og betjene gæster. Dronning Margrethe besøgte stedet i efteråret 2009 og havde nogle hyggelige timer her i køkkenet sammen med de unge mennesker.
I kommer forbi det etnografiske museum, hvor der er introduktion til forskellige minoriteters etniske og kulturelle særpræg. Udstillingen viser også de samfundsmæssige forhold i årene efter Vietnam-krigens afslutning, hvor det kommunistiske parti styrede landet med et stort statsapparat. I slut 1970’erne og start 1980’erne blev langbrug og produktionsvirksomheder tvangskollektiviseret, og partitoppen fastlagde en økonomi med kuponmærker, statsbestemte rationeringer af madvarer, som blev uddelt ved offentligt styrede boder. Der var en lige fordeling af goderne, men kommunistpartiet havde ad den vej også et stramt greb om befolkningen.
Dagens byrundtur afsluttes med en gåtur gennem de snævre handelsgader i old quarter. Her foregår meget af familieforretningernes produktion på fortovet. Vejnavnene angiver, hvilke produkter der fremstilles og sælges i gaden. Ikke alle gader har kunnet bevare dette særpræg den dag i dag, og mere moderne erhverv har trængt sig ind med helt andre forbrugsgoder end det vejnavnene indikerer.
Der gøres undervejs et kaffe stop på en hyggelig cafe med en afslappende god stemning. Få ved, at Vietnam i dag er en af verdens største kaffeproducenter og dyrker forskellige bønnesorter såsom Robusta og Arabica. Over en god stærk kop kaffe (eller the) er der basis for en god snak med guiden om andre emner end lige dem, som har været forbundet med seværdighederne. (M,F)
Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Dag 4: Hanoi – Halong bugten
I bil til Halong by, hvor I stiger ombord i mindre junke (båd) med blot 6 kahytter. De fleste både i Halong bugten har mellem 10 – 21 kahytter, men på denne rundrejse er særligt booket en mindre båd. Fordelen er, at der er færre gæster ombord, og I oplever en mere intim stemning end på de lidt større junker. Ligeledes har denne båd en anden sejlrute end hovedparten af bådene, og I kommer således til nogle andre og mindre befærdede områder af Halong bugten.
Ha Long betyder på vietnamesisk “nedstigende drage”, og sagnet siger, at en drage kom flyvende ned fra himmel og udspyede ildkugler mod en overlegen fjende, som angreb vietnameserne fra søsiden her i bugten. Efterfølgende lod dragen sig glide ned i vandet, for at blive en evig beskytter. Og ifølge myten er det dragens rygtakker og haletakker, som nu er synlige og stikker op over vandoverfladen. Overtro eller ej, så er det et fantastisk havlandskab I sejler gennem. Store og små kalkstensbjerge står dottet her og der, som var de håndstrøet af en stor almægtig gud, som ville forskønne denne kyst med disse grønne og grå klipper.
Undervejs er der mulighed for at sejle kajak, gå i land på et par af klippeøerne og besøge en grotte med stalagmitter og stalaktitter. Båden kaster anker i en lille klippeindhyllet bugt, og mens stjernehimlen kommer frem og omformer klipperne til mørke silhuetter, kan man nyde et glas vin eller en drink. I bådens restaurant/fælles opholdsområde får I serveret både frokost og aftensmad
Andre siger
Dag 6: Sapa
Afhentning på banegården og i bil til Sapa by, hvor de nærliggende bjergområder byder på fantastisk natur med regnskov, risterrasser, smukke dale med rindende floder og ikke mindst de mange farvestrålende etniske minoriteter, der lever her.
Udgangspunktet for denne rundrejse er, at I vandrer i de bjergrige egne, og bor i homestay hos forskellige minoritetsstammer de kommende 2 nætter. Her forefindes rimelige forhold med separat toilet og bruseniche, og der en seng med alt nødvendigt sengetøj med dyne, hovedpude og myggenet. Alternativt kan man bo på hotel, dvs. at I bringes frem og tilbage i bil mellem vandreruten og hotellet i Sapa by hver dag – merprisen herfor finder man i INKLUDERET I PRISEN. Ved hotelovernatninger er dagene i Sapa eksklusiv aftenmad.
Efter morgenmad på et hotel i byen, går I med guiden en tur rundt i de centrale gader og forbi markedet. Her grønsager kommer ind fra oplandet, og friskslagtet grise – hængende over bagsædet på en motorcykel – køres helt hen til markedspladsens slagteborde, hvor kvinderne står klar til at partere og sælge kødet. Ved små madboder sidder folk og slubrer varm nudelsuppe, og gør sig klar til dagens dont.
Det var de franske kolonister som gik i gang med at anlægge jernbanenettet i Vietnam, herunder fra Hanoi op til den vietnamesisk/kinesisk grænse i nord for at lave togforbindelse med den store handelsby Kunming. Og ad den vej udvide handlen med kineserne. De skønne bjergområder betog franskmændene – mindede dem lidt om landskabet derhjemme – og Sapa by blev grundlagt i 1922 som et udflugtsmål for indbyggerne i Hanoi. Der er således et tydeligt fransk arkitektonisk aftryk i byen, hvor kolonistilsbygninger blander sig nutidens mere moderne og mere vietnamesiske byggestil.I bringes i bil til startpunktet for dagens cirka 5 timers vandretur i de bjergrige egne.
Man skal ikke langt udenfor Sapas centrum til bjergstammernes landsbyer førend man fornemmer at de etniske minoriteters levevis og boform ikke har fulgt med udviklingen de sidste mange årtier. Dagens gåtur bringer jer til Sin Chai landsbyen, hvor Day stammen bor. I mange af husene – med lerstampet gulv, trævægge og eternittag og et par ildsteder som eneste varmeelement – lever 2 og 3 generationer sammen.
De ernærer sig ved de ris og grønsager, som de dyrker på deres marker omkring landsbyen, ved jagt og broderier, som de sælger til markedet og turister. Minoritetsfolkene synes netop i ét med naturen herude i deres simple huse midt i disse grønne dale og bærende på deres traditionelle klæder. I skal overnatte i et homestay – et hjem for en lokal familie fra Day-stammen – hvor I får en seng og alt sengeudstyr i deres hus. Alternativt kan man blive kørt til Sapa for at sove på hotel, og så næste dag i bil igen til vandreruten for at fortsætte sin trekking tur. (M,F,A)
Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper
mattis, pulvinardapibus leo.
Klik redigerknappen for at rette denne tekst. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.