Turoverblik
M = Morgenmad, F = Frokost og A = Aftensmad, hvor angivet inkluderet i prisen/programmet
Vietnam Golfrejse II
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Flyafgang fra København eller provinsen.
Dag 2: Ankomst Hanoi (-/-/-)
Flyankomst til Vietnam. I Hanoi lufthavn modtages I af chaufføren, som kører jer hotellet i centrum. Efter hotelcheckin fri til at opdage landets hovedstad på egen hånd.
Dag 3: Hanoi (M/F/-)
Kombineret cykel- og gå byrundtur med guide. Besøg af Thong Nhat bypark, bydelen Ngoc Ha med det nedskudte B52-bombefly fra julebombadementerne 1972. Gåtur gennem Hanois old quarter med de snævre gader og småhandlen fra gadesælgere og familieforetagender. Ligeledes stop ved Sanct Joseph Katedralen, Hoan Kiem sø og den specielle toggade, hvor skinner og tog passerer nogle få meter fra beboernes husdøre.
Dag 4: Hanoi – Halong Bugten (M/F/A)
Cruiseselskabets bus afsted til Halong bugten. I en mindre junke (båd) skal I rundt i Halong bugten med dens forunderlige kalkstenslandskab på et 2 dage 1 nats cruise. Bådturen kommer godt omkringi Halong bugten og væk fra de områder hvor de fleste turbåde befinder sig. Der er planlagt besøg af en grotte, landgang på en større kalkstensø og mulighed for at sejle kajak. Måltider og overnatning ombord i 2-personers kahyt med eget bad og toilet.
Dag 5: Halong Bugten – Hanoi (M/F/-)
I står op til dette ejendommelige naturlandskab, og fortsætter sejlturen i Halong bugten til sidst på formiddagen, hvor der er landgang. Transfer til Hanoi, hvor I kan nyde resten af eftermiddagen og aftenen i den stemningsfulde hovedstad.
Dag 6: Hanoi – Hoi An (M/-/-)
Transfer til Kings Islands Golfklub, hvor I golfer 18 huller. Anlægget er omkranset af bakkedrag og skov. Efter puttet på sidste hul køres I lufthavnen, hvorfra I flyver til Midtvietnam, hvor I har ophold i den historiske, skønne handelsby Hoi An.
Dag 7: Hoi An (M/-/-)
Fridag.
Dag 8: Hoi An (M/-/-)
18 hullers golf på Danang Golf Resort, som har fået anerkendende respons fra både asiatiske og internationale golf magasiner. I afhentes på hotellet og bringes hjem efter jeres runde.
Dag 9: Hoi An (M/-/-)
Dagen står på golf på Montgomerie Link. Det er netop Colin Montgomerie, som har designet banen. Transfer med chauffør hotel-golfbane-hotel.
Dag 10: Hoi An – Mekongdelta (M/F/A)
Fly til Ho Chi Minh City. Videre til Mekong, som er et flodrigt deltaområde. Indkvartering på Mekonglodge, et hotel bygget med arkitektonisk øje for deltaets grønne omgivelser. I tager en cykeltur – eller på en gåtur på større ø – og får indblik i livet ved floderne og i landsbyerne. I stopper ved lokale seværdigheder undervejs.
Dag 11: Mekongdelta – Ho Chi Minh City (M/-/-)
Sejltur til Vinh Long, en by med små vippende både som handler frugter og grønsager over rælingen. I land besøges et familieforetagende som laver specialiteter fra ris og frugt. Sejltur med sampan i de små kanaler. Senere kører I til Ho Chi Minh – metropolen hvor folk altid er undervejs.
Dag 12: Ho Chi Minh City – Dalat (M/F/-)
Bil til Cu Chi tunnelerne, et underjordisk tunnelsystem i 3 niveauer og godt 250km langt. Herfra kæmpede modstandsgruppen Viet Cong mod den sydvietnamesiske hær og de amerikanske tropper. Fly til Dalat, som er en charmerende by i højlandet, som franskmændene etablerede da Vietnam fra fransk koloni frem til 1954.
Dag 13: Dalat (M/-/-)
Fridag.
Byen har en række anderledes seværdigheder, herunder kejser Bao Dai’s sommerresidens, Hang Nga Crazy House, kabelbane til Tuyen Lam naturpark, flere vandfald, Lang Biang bjergtop og et smut omkring det store marked med mange tørrede grønt og frugter, er bestemt et besøg værd
Day 14: Dalat – Phan Thiet (M/-/-)
Transfer til Dalat Palace Golf Club, hvor I spiller 18 huller. Bagefter transfer til kyst-/badebyen Phan Thiet, der byder på en dejlig strand og vand lige ud til det Sydkinesiske Hav. De næste dage byder således badefornøjelser og golf.
Dag 15: Phan Thiet (M/-/-)
Strand og golf – hvad mere kan man forlange i livet? I dag snupper I 18 huller på Sea Link Golf & Country Club. Afhentning på resorttet og senere retur.
Dag 16: Phan Thiet (M/-/-)
I spiller på PGA Novaworld Phan Thiet golfbane, som er en af landets seneste tilkomne baner. Således er det sidste runde golf med Sydvietnams gode temperaturer. Transfer resort-bane-resort i privat bil med chauffør.
Dag 17: Phan Thiet – Ho Chi Minh lufthavn – Afrejse (M/-/-)
Fri indtil afgang mod Ho Chi Minh Airport. Flyafgang mod Danmark.
Dag 18: Ankomst Danmark
Flyankomst til København eller provinsen.
Vi rejser drømmene