Har du nogensinde drømt om at bo i et eventyrhus? Den drøm kan du udleve i Vietnam!
Arkitekten Dang Viet Nga har bygget et hotel, som mest af alt ligner slot fra et af Brødrene Grimms historier med trolde og lykkeriddere. Hang Nga Crazy House ser mere ud som et kunstværk end et overnatningssted. Bygningens overordnede struktur er et flerstammet kæmpetræ med gange og trapper mellem “stammerne”, som indeholder i alt 10 værelser. Arkitekturen i bygningen og værelserne er designet ud fra organiske former. Fru Nga – som er datter af en tidligere præsident – er tydeligvis inspireret af den catalanske arkitekt Antoni Gaudí’s ekspressionistiske, ikke-lineære stil.
Hvert af værelserne i Hang Nga Crazy House har et tema inspireret fra dyr og lande. Fx repræsenterer myreværelset de hårdtarbejdende vietnamesere. Et tigerrum symboliserer de stærke kineserne, og amerikanerne kan med fordel bo på ørneværelset.
Har du ikke lyst til en overnatning i skørehuset, kan du købe entrebillet og besøge stedet.