Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Vietnam klassisk rundrejse 17 dage


INTRODUKTION AF REJSEN
Vietnam er et spændende rejseland. Her møder man et smilende folk med smittende energi og livslyst. Vietnameserne knokler derudad, men kan sagtens stoppe op for at få sig et godt grin eller en lille ordudveksling. I får lejlighed til at komme tæt på vietnamesernes dagligdag i gaderne, i rismarken, på bjergskråningerne, på floderne og lokale markeder.

Turen strækker sig geografisk fra Sapa i det nordligste til Mekongdeltaet i den sydligste del af landet. Og ikke bare er der langt i kilometrer, der er også stor variation i oplevelserne på rejseruten fra Nord til Syd. Fra de etniske stammefolk i de bjergrige egne, over klassiske seværdigheder i storbyerne Hanoi og Ho Chi Minh City og ophold i skønne naturomgivelser på båd i Halong bugten og på en lodge gemt godt af vejen i det flodrige deltaområde i Mekong.


Turen er en individuel rundrejse, hvor I udgør rejsegruppen og har guide på alle programdage. Ud over et varieret program, indeholder turen nogen udvalgte seværdigheder og steder:

+ 2 dage 1 nats cruise i Halong bugten på en båd med blot 6 kahytter og lidt anden sejlrute end normalt.
+ Vandreture i det bjergrige Sapa mellem risterrasser og farverige stammegrupper.
+ Cykeltur ud i Hoi Ans landlige opland med stop ved lokale entreprenører og frokost i private rammer.
+ Ophold på lille fint lodge, hvor få turister kommer og udflugter i lokalområdet.
+ Streetfood tur til udvalgte restauranter på motorcykel rundt i metropolen Ho Chi Minh Citys distrikter.

REJSEDATA
Rejse Vietnam Klassisk Rundrejse
Varighed 17 dage fra Nord til Syd Vietnam
Igennem steder Hanoi – Halong Bugten – Sapa - Hoi An – Ho Chi Minh City - Mekongdelta
Rejseleder Engelsktalende lokalguider
Afrejsetidspunkt Der er daglige flyafgange fra Danmark til Vietnam
Ferieforlængelse Rejseprogrammet kan tilpasses yderligere, hvis der ønskes forlængelse af ferien med flere fridage undervejs, afslutning med badeferie eller rejse til Cambodjas største seværdigheder.
REJSENS PRIS
Hotelstandard 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer
3 stjerner 13.900 12.500 12.300 11.400
3+ stjerner 14.300 12.800 12.700 11.700
4 stjerner 14.700 13.400 13.100 12.300
4+ stjerner 17.900 15.900 16.300 15.100
5 stjerner 18.200 16.300 16.600 15.400
Charm * 15.100 13.500 13.500 12.500

De angivne priser er per person ved henholdsvis 2, 3, 4 eller 5 rejsefæller og eksklusiv oversøisk flybillet. Kontakt Vietnam Travels og få et uforpligtende tilbud på de oversøiske flybilletter. Vietnam Travels har samarbejde med alle store flyselskaber med udrejse fra København, Billund, Aarhus, Aalborg og Hamborg. Prisen på flybilletter varierer i henhold til rejseperiode og flyselskabernes løbende kampagner.

* Charm hotelstandard er en blanding af både kategoriserede og ikke-kategoriserede hoteller (svarende til mellem 3 og 3+ stjernet hotelstandard). Det er hoteller, der som regel har et mindre antal værelser og som enten har en særlig indretning eller historisk reference.

kontaktperson
Giang & Flemming Jensen Rejsekonsulenter
(+45) 8678 5050
(+45) 8678 5050