Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Vietnam Grand Tour II med dansk rejseleder


Vietnamesere og danskere ligner i en vis udstrækning hinanden. Begge folkefærd er relativt pragmatiske og har nemt ved at finde en humoristisk side på tingene. Men i pagoder og i templerne møder vi og åbenbares for os, at den åndelige verden ligeledes spiller en afgørende rolle for mange vietnamesere. Helgener for både lykke, rigdom, lang levetid og andre lyksaligheder kan tilbedes på flere alterer. Nogle steder kan horoskop-sedler trækkes, og give et fingerpeg om den pågældende persons nærtforestående fremtid. Hvis den første seddel ikke tegner alt for lys, mener de fleste at træk af seddel nummer to er muligt, og at et nyt og bedre budskab kan overgå den negative melding fra første seddel.

På vores rejse gennem Vietnam vil vi støde på mange – ligesom ovenstående - underfundige kontraster, som er med til at danne nuancerne af farverigt folkeliv, som for manges vedkommende foregår udendørs på markeder, i gaderne og rismarken. Rundrejsen inkluderer besøgsmål, der engang har været centrum for verdenshistorien. Bl.a.  når vi skal på historisk sightseeing af præsidentpaladser fra dengang landet var delt i Nord og Syd og skal opleve Vietcongs underjordiske tunnelsystem i Cu Chi. Eller i Dalat, hvor vi bliver vidner til en by grundlagt af de franske kolonister, og som fortsat fremstår i hele sit bybillede som en fransk bjergby, men jo med vietnamesere som byboerne.

Rejseprogrammet er bevidst planlagt efter at vi har tid nok i hver destination – dvs. god tid til både de programsatte seværdigheder, og ligeledes vigtigt, tid på egen hånd til selv at snuse rundt og få fornemmelse af byens puls. Derfor har vi 2 eller 3 nætter i hver by (undtagelse i Mekongdelta med 1 nat) med halve fridage undervejs og hel fridag i hovedstaden Hanoi og i den skønne handelsstad Hoi An.

Hotelstandarden på rejsen er 4 og 5 stjernet, heraf er det historiske Saigon Morin Hotel i Hue og det 5 stjernede Sofitel Plaza Hotel på Le Duan-Square med præsidentpaladset og Notre Dame katedralen i Ho Chi Minh City at betragte som attraktioner, der bør lægges oveni rejseprogrammets seværdigheder. Derudover har vi 1 overnatning på en 1. klasses båd i Halong bugten og 1 nat på et fint 3 stjernet lodge, som er bygget med arkitektonisk øje for Mekongdeltaets frodige og landlige stemning. Turen afsluttes med 4 badedage ved Mui Ne-strandene i kystbyen Phan Thiet.


REJSEDATA

Tur: Vietnam Grand Tour II med dansk rejseleder
Varighed: 21 dage fra Nord til Sydvietnam
Igennem steder: Hanoi - Halong Bugten - Hue - Hoi An - Dalat - Mekongdelta - Ho Chi Minh City - Phan Thiet (badeafslutning 5 dage / 4 nætter)
Overnatning: 4 & 5 stjernede hoteller, 1. klasses båd i Halong bugten og 1 nat på charmerende 3 stjernet lodge i Mekongdelta
Rejseleder: Dansk rejseleder med indgående kendskab til Vietnam
Antal gæster: Rejsen gennemføres i små grupper med 10-25 deltagere. 21-dages Vietnam Grand Tour II har samme rejseprogram dag 1 - 16 som 17-dages Vietnam Emotion II. Det samlede antal gæster på de 2 ture tilsammen er ialt maximum 25

REJSEPERIODE


ved 4 stj Blue Ocean Resort på badeafslutning

Pris Rejsedato  
26.100 12. februar - 04. marts 2017 (nu inklusiv visum gebyr)
ved 5 stj. Anantara Resort på badeafslutning
Pris Rejsedato  
27.400 12. februar - 04. marts 2017 (nu inklusiv visum gebyr)

Udover et oplevelsesrigt program er Vietnam Grand Tour II kendetegnet ved:
+ Veldisponeret rejse med god tid hvert sted. 2-3 nætter i de mest interessante byer.
+ Gode 4 og 5 stjernede centralplacerede hoteller, 1. klasses båd i Halong bugten.

+ Komfortabel transport i Vietnam, bl.a. 3 indenrigsflyvninger.

+ Varieret programindhold med vekslende sightseeingdage, fridage og badeafslutning.

+ Dansk rejseleder med indgående kendskab til Vietnam.
+ Flyrejse Danmark-Vietnam t/r med Emirates på verdens største fly A380 på KBH-Dubai-KBH.

kontaktperson
Giang & Flemming Jensen Rejsekonsulenter
(+45) 8678 5050
(+45) 8678 5050