Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Vejr i Laos


Fra Laos nordligste til sydligste punkt er der 1100 km - svarende til længden på Tyskland. Afstanden giver sig temperaturmæssigt udslag ved at den sydlige del i gennemsnit er 5 grader varmere end den nordlige del i månederne fra oktober til april. I sommermånederne fra maj til september ligger gennemsnitstemperaturen på omkring 27 grader i hele landet.

Der findes ikke noget dårligt tidspunkt at rejse til Laos på - gennemsnitstemperaturen ligger fra 20 grader og op. Regntiden falder i maj til september, hvor der er veksling mellem nogle dages regn med cirka 25 grader og nogle dages tørvejr med temperaturer på omkring 30 grader. Den tørre årstid ligger fra oktober til april - her er der gennemsnitlige 20 - 25 grader i Nord og 25-30 grader i Syd.

Nordlaos (Luang Prabang, Nong Kiau, Muang Ngoi): 
Her er der 2 årstider. I regntiden i sommermånederne (maj - september) oplever man dage med dagsregn og dage med skyfrit vejr. Temperaturerne ligger typisk på 25 - 30 grader. I perioden fra oktober - april er der tørtid og fine temperaturaturer. Dog vil man i Nordlaos fra december - februar kunne opleve store temperaturspænd fra 13-14 grader om morgenen til knap 30 grader midt på dagen. 

Klimatologisk information for Nordlaos (Luang Prabang, Nong Kiau)

  Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temp. (deg. C) 28 32 33 36 35 34 32 32 33 32 29 27
Min. temp. (deg. C) 13 14 18 21 23 23 23 23 23 21 19 15
Nedbør (mm) 14 17 25 110 173 168 215 295 173 80 25 13
Fugtighed (%) 68 62 59 59 62 70 70 75 72 72 71 71
Det centrale Laos (Vientiane, Vang Vieng): 
Her findes to årstider, nemlig den tørre årstid og regntid. Vejrmæssigt følger Centrallaos den danske kalender - altså koldest fra november til februar - men bare med den væsentlige forskel at temperaturniveauet ligger 15 - 20 grader højere end i Danmark i disse måneder. Man kommer kun sjældent under 15 grader i Vientiane. I regntiden er der ofte en veksling mellem dage med regn og skyfrie dage med høj solskin.

Klimatologisk information for Midtlaos (Vientiane, Vang Vieng)

  Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temp. (deg. C) 28 30 33 33 32 32 31 31 31 31 28 27
Min. temp. (deg. C) 14 17 19 23 23 24 24 24 24 22 18 17
Nedbør (mm) 50 14 24 77 208 260 259 355 400 52 16 3
Fugtighed (%) 76 75 73 75 79 81 83 82 82 80 78 76
Sydlaos (Pakse, Savannakhet, De 4000 øer): 
Her findes også to sæsoner: Regntid og tørre årstid. Temperaturerne ligger det meste af året stabilt med dagstemperaturer omkring de 25-30 grader. Regnperioden ligger koncentreret fra maj til september.

Klimatologisk information for Sydlaos (Pakse, Savanakhet, De 4000 øer)

  Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temp. (deg. C) 31 32 34 35 31 30 29 29 29 31 31 30
Min. temp. (deg. C) 17 20 22 24 24 23 23 23 23 22 20 18
Nedbør (mm) 1 3 8 75 203 325 428 490 399 110 12 1
Fugtighed (%) 58 55 58 64 75 75 82 84 84 78 72 64