Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Sydvietnam med teenagere


INTRODUKTION AF REJSEN
I det sydligste Vietnam er der høje varmegrader hele året. Her er der aldrig brug for en varm trøje, heller ikke om aftenen. Højst et regnslag i ny og næ, når den tropiske himmel åbner sluserne til 1 times styrtregn. Sydvietnam er således et perfekt rejsedestination for dem som ikke skal risikere koldt vejr på ferien.

Rundrejsen er lavet i øjenhøjde til familier med unge teenager eller voksne unge, som vil se Sydvietnams største seværdigheder, samtidigt med at der gerne må være lidt action på nogle af de planlagte oplevelser. Rejsen indeholder flere let aktive elementer og der er luft i programmet til at være sammen uden at være undervejs hele tiden.

Rejsen er opdelt med godt 1 uges sightseeing og herefter godt 1 uges strandferie. En hel del af dagsudflugterne er tiltænkt at kunne vække teenageres nysgerrighed, og indlagt med aktiviteter som helt sikkert er noget, som de unge vil synes er "fedt at opleve". Der afsluttes med 6 nætter på tropeøen Phu Quoc, hvor I bor på et resort der ligger lige ned til vandet, og her både kan afslappe af eller tage på småudflugter på øen.

Turen er en individuel rejse, hvor I alene udgør rejsegruppen og har engelsktalende guide på planlagte programdage. Et afvekslende rejseprogram, som blandet indeholder:


+ Swimmingpool på alle hoteller.
+ I cykelrickshaw rundt til de største attraktioner i Ho Chi Minh City.
+ Ophold i det frodige Mekongdelta med dagsture til vands og til lands.
+ I speedbåd af Saigon Rivers cirklede vandveje op til Cu Chi tunnelerne og tilbage.
+ En lille 1 uges badeferie på resort lige ved vandet på Vietnams største ø Phu Quoc.
+ På metropolsk og gastronomisk streetfoodtur på bagsædet af 100cc motorcykel rundt i HCMCs distrikter.

REJSEDATA
Rejse Sydvietnam med teenagere
Varighed 14 dage rejse i Sydvietnam
Igennem steder Ho Chi Minh City - Mekongdelta - Phu Quoc ø
Rejseleder Engelsktalende lokalguider
Afrejsetidspunkt Der er daglige flyafgange fra Danmark til Vietnam
Ferieforlængelse Rejseprogrammet kan tilpasses yderligere, hvis der ønskes forlængelse af ferien med flere fridage undervejs, eller rejse til Cambodjas & Laos største seværdigheder.
REJSENS PRIS
Hotelstandard 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer
3 stjerner 9.800 8.900 9.200 8.700
3+ stjerner 10.300 9.200 9.600 9.000
4 stjerner 12.400 11.000 11.800 11.000
4+ stjerner 14.500 12.700 13.800 12.800
5 stjerner 15.700 13.600 15.200 13.900

De angivne priser er per person ved henholdsvis 2, 3, 4 eller 5 rejsefæller og eksklusiv oversøisk flybillet. Kontakt Vietnam Travels og få et uforpligtende tilbud på de oversøiske flybilletter. Vietnam Travels har samarbejde med alle store flyselskaber med udrejse fra København, Billund, Aarhus, Aalborg og Hamborg. Prisen på flybilletter varierer i henhold til rejseperiode og flyselskabernes løbende kampagner.