Praktisk forhold, Vietnam Sommer med dansk guide



DELTAGERANTAL

Rundrejsen gennemføres ved minimum 10 og max 25 rejsedeltagere. Er der ikke det nødvendige antal deltagere senest 6 uger før afrejsen, vil Vietnam Travels ikke gennemføre rejsen. Vietnam Travels vil meddele de tilmeldte gæster herom, og samtidigt give tilbud om andre rejsemuligheder eller tilbagebetaling af kundernes indbetaling.


VISUM & PAS
Ved denne rundrejse skal danske/skandinaviske statsborgere ikke have visum til Vietnam. Dog skal man sikre sig at passet er gyldigt i minimum 6 måneder udover turens planlagte hjemrejsedato fra Vietnam.


VACCINATIONER
På en arrangeret Vietnam-rundrejse med dagsudflugter som på denne tur anbefaler Statens Serum Institut, at man som minimum har følgende vaccinationer: Difteri, Stivkrampe og Hepatitis A.

Med hensyn til malariamyg se Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk. Risikovurderingen for malaria-myg inddeles normalvist i to kategorier:
1: Ingen risiko - Lav risiko 
2: Lav risiko

Vietnam Emotions rejserute kommer til områder/byer i kategorien ”ingen risiko - lav risiko”. På Staten Serum Instituts hjemmeside forefindes et malaria-myg oversigtskort - samme link/oversigtskort finder du her.


REJSEFORSIKRING
Det er en forudsætning for deltagelse på Vietnam Travels rundrejser med dansk rejseleder, at man har en rejseforsikring, som dækker lægebehandling og medicin, eventuel hjemtransport, hvis man er uheldig at komme til skade eller bliver syg undervejs. På rejser uden for Europa er man ikke dækket af den offentlige sygeforsikring. Endvidere skal man tage stilling til om man ønsker afbestillingsforsikring - en forsikring, der dækker, hvis man bliver syg inden afrejsen og ikke kan komme af sted. Vietnam Travels tilbyder begge forsikringstyper.

OVERSØISK FLYREJSEPLAN

Den oversøiske flyrejse Danmark-Vietnam t/r er med Turkish Airlines.

Flyudrejse: København–Hanoi med samlet rejsetid på: 16 timer & 40 minutter
København-Istanbul 18.40-22.55     = 3 timer 15 minutter (TIDSFORSKEL 1 TIME)
Flyskifte i Istanbul 22.55 til 02.15    = 3 timer 20 minutter
Istanbul-Hanoi 02.15-16.20             = 10 timer 5 minutter (TIDSFORSKEL 4 TIMER)

 

FRA flyafgang København kl. 18.40 (dansk tid)
TIL flyankomst Hanoi kl. 16.20 (vietnam tid)
= 21timer 40minutter minus 5 timers tidsforskel = 16timer 40minutters samlet rejsetid.

 
Flyhjemrejse: Ho Chi Minh City-København med samlet rejsetid: 17 timer
Ho Chi Minh City–Istanbul 21.40-04.40  = 11 timer  (TIDSFORSKEL 4 TIMER)
Flyskifte i Istanbul 04.40 til 07.30           = 2 timer 50 minutter
Istanbul–København 07.30-09.40           = 3 timer 10 minutter (TIDSFORSKEL 1 TIME)

 

FRA flyafgang Ho Chi Minh City kl. 21.40 (vietnam tid)
TIL flyankomst København kl. 09.40 (dansk tid)
= 12 timer plus 5 timers tidsforskel = 17timers samlet rejsetid.


AFREJSE FRA PROVINSEN

Den oversøiske flyrejse er med Turkish Airlines, og der er mulighed for tilslutning fra Billund, Aarhus og Aalborg med SAS. Ønskes provinstilslutning, skal forespørgsel herom ske samtidigt med bestilling af rejsen. Da SAS først skal godkende pladserne og genbekræfte prisen, tager Vietnam Travels forbehold for udsolgte pladser til nedennævnte pris.
 

Prisen for provinstilslutning er forventeligt 900 - 1.050 tur/retur-billet + lufthavnsskatter for en ”samlet billet”. Ved ”samlet billet” forstås at hele flyrejsen er lavet som én gennemgående billet: Aarhus/Billund/Aalborg - Vietnam tur/retur. Skulle flyet fra Jylland således blive forsinket/aflyst, så man ikke når Turkish Airlines flyet i København, så har SAS ved en ”samlet billet” forpligtelsen/udgiften til at få jer til Vietnam hurtigst muligt.


DRIKKEPENGE
Den anviste drikkepengesats på 400/person dækker drikkepenge til lokalguider, chauffører, bådpersonale, bellboys og andre servicefolk vi møder på vores vej gennem Vietnam. Drikkepengene ikke dækker stuepigen på hotellet og eventuelt til tjenere på restauranter. De 400/person vil blive indsamlet ved turens start af rejselederen, som vil sørge for at fordele drikkepengene til de relevante servicefolk.
 

FERIEFORLÆNGELSE
Der er mulighed for at forlænge turen, eller rejse ud før turstart. Gebyr på 300/person plus prisen for eventuel ekstra rejsearrangement. Ved forlængelse i Vietnam er der visumpligt. Pris for visum er 550/person.

 

NAVNEÆNDRING
Ved køb af rejsen skal man opgive sit navn, præcist som det står angivet i passet. Hvis der er opgivet forkert eller ufuldendt navn, og flybilletterne skal ændres og genudstedes, bæres eventuelle ekstra omkostninger af rejsegæsten.

 

FORBEHOLD/ÆNDRINGER
Som udgangspunkt gennemføres rejsen iht. det foreskrevne og oplyste program. Ændringer kan dog forekomme iht. vejr-, kulturelle forhold, force majeure situationer eller lokale omstændigheder, som kan have indflydelse på rejseprogrammets afvikling. Vietnam Travels, vores rejseleder og lokale repræsentanter vil naturligvis gøre alt for at gennemføre turen iht. det foreskrevne turprogram, eller forsøge at finde andre alternative muligheder, såfremt rejseprogrammet nødvendigvis må ændres.