Praktisk forhold til Sydvietnam, Cambodja & Thailand


DELTAGERANTAL
Rundrejsen gennemføres ved minimum 10 og max 25 rejsedeltagere. Er der ikke det nødvendige antal deltagere senest 6 uger før afrejsen, vil Vietnam Travels ikke gennemføre rejsen. Vietnam Travels vil meddele de tilmeldte gæster herom, og samtidigt give tilbud om andre rejsemuligheder eller tilbagebetaling af kundernes indbetaling.

VISUM & PAS

Ved denne rundrejse skal danske/skandinaviske statsborgere ikke have visum til Vietnam, mens visum til Cambodja laves undervejs på rejsen. Prisen for visum er USD35, som skal medbringes i kontant i USdollars. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder udover turens planlagte hjemrejsedato fra Cambodja. Bestilles badeforlængelse i Thailand skal passet være gyldigt 6 måneder udover hjemrejsedatoen fra Thailand. Der er ikke visumpligt til Thailand ved under 1 måneds ophold.


VACCINATIONER
På en arrangeret Vietnam & Cambodja rundrejse med dagsudflugter som på denne tur anbefaler Statens Serum Institut, at man som minimum har følgende vaccinationer: Difteri, Stivkrampe og Hepatitis A.

Med hensyn til malariamyg i Vietnam se Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk. Risikovurderingen for malaria-myg inddeles i to kategorier:
1: Ingen risiko - Lav risiko 
2: Lav risiko

Rejseruten i Vietnam kommer til områder/byer i kategorien ”ingen risiko - lav risiko”. På Staten Serum Instituts hjemmeside finder man et malaria-myg oversigtskort - samme link/oversigtskort finder du her.


Med hensyn til malariamyg i Cambodja se Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk. Risikovurderingen for malaria-myg inddeles her i tre kategorier:
1: Ingen risiko - Lav risiko 
2: Lav risiko
3: Risiko

Rejseruten i Cambodja kommer til to byer (Phnom Penh og Siem Reap) som ligger i kategorien ”ingen risiko - lav risiko”. På Staten Serum Instituts hjemmeside forefindes et malaria-myg oversigtskort - samme link/oversigtskort finder du her.

REJSEFORSIKRING
Det er en forudsætning for deltagelse på Vietnam Travels rundrejser med dansk rejseleder, at man har en rejseforsikring, som dækker lægebehandling og medicin, eventuel hjemtransport, hvis man er uheldig at komme til skade eller bliver syg undervejs. På rejser uden for Europa er man ikke dækket af den offentlige sygeforsikring. Endvidere skal man tage stilling til om man ønsker afbestillingsforsikring - en forsikring, der dækker, hvis man bliver syg inden afrejsen og ikke kan komme af sted. Vietnam Travels tilbyder begge forsikringstyper.


OVERSØISK FLYREJSEPLAN
Den oversøiske flyrejse Danmark-Vietnam / Thailand-Danmark er med Turkish Airlines.


Flyudrejse: København–Ho Chi Minh City med samlet rejsetid på: 16 timer & 35 minutter

København-Istanbul 18.00-23.15     = 3 timer 15 minutter (TIDSFORSKEL 2 TIMER)
Flyskifte i Istanbul 23.15 til 02.35    = 3 timer 20 minutter
Istanbul-Ho Chi Minh City 02.35-16.35             = 10 timer (TIDSFORSKEL 4 TIMER)

FRA flyafgang København kl. 18.00 (dansk tid)
TIL flyankomst Ho Chi Minh City kl. 16.35 (vietnam tid)
= 22timer 35minutter minus 6 timers tidsforskel = 16timer 35minutters samlet rejsetid.


Flyhjemrejse: Bangkok-København med samlet rejsetid: 16 timer & 25 minutter
Bangkok–Istanbul 00.05-06.25  = 10 timer 20 minutter  (TIDSFORSKEL 4 TIMER)
Flyskifte i Istanbul 06.25 til 09.05           = 2 timer 40 minutter
Istanbul–København 09.05-10.30           = 3 timer 25 minutter (TIDSFORSKEL 2 TIME)

FRA flyafgang Bangkok kl. 00.05 (thailandsk tid)
TIL flyankomst København kl. 10.30 (dansk tid)
= 10 timer & 25 minutter plus 6 timers tidsforskel = 16timer 25minutters samlet rejsetid.

FYSISK FORM
Det er en forudsætning for deltagelse i denne rundrejse, at man er i rimelig fysisk form. Anvender man rollator eller kørestol, eller er meget dårligt gående, er denne rejse ikke egnet, og vedkommende kan derfor ikke deltage i rundrejsen. Vietnam Travels forbeholder sig ret til at afvise rejsedeltagere, der efter vores vurdering ikke vil være i stand til at gennemføre rejsen ved egen hjælp. En sådan afvisning vil være uden ansvar for Vietnam Travels.

NAVNEÆNDRING
Ved køb af rejsen skal man opgive sit navn, præcist som det står angivet i passet. Hvis der er opgivet forkert eller ufuldendt navn, og flybilletterne skal ændres og genudstedes, bæres eventuelle ekstra omkostninger af rejsegæsten.

FORBEHOLD/ÆNDRINGER
Som udgangspunkt gennemføres rejsen iht. det foreskrevne og oplyste program. Ændringer kan dog forekomme iht. vejr-, kulturelle forhold, force majeure situationer eller lokale omstændigheder, som kan have indflydelse på rejseprogrammets afvikling. Vietnam Travels, vores rejseleder og lokale repræsentanter vil naturligvis gøre alt for at gennemføre turen iht. det foreskrevne turprogram, eller forsøge at finde andre alternative muligheder, såfremt rejseprogrammet nødvendigvis må ændres.