Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Overblik over turen, Vietnam rejse med teenagere II


M = Morgenmad / F = Frokost / A = Aftensmad, inkluderet i programmet, hvor angivet



Dag 1: Afrejse Danmark

Flyafgang fra København eller provinsen.


Dag 2: Ankomst til Hanoi
Ankomst til Hanoi. I ankomsthallen står jeres chauffør med et skilt med jeres navn påført, hjælper jer ud til bilen og kører til det centralt beliggende hotel. Hotellet ligger byens gamle kvarter i gåafstand fra Hoan Kiem søen og Dong Xuan marked, som begge er nogle af Hanois pejlemærker.


Dag 3: Hanoi // M,F
I bil med chauffør og med guide på rundtur til byens største seværdigheder: Ho Chi Minh Mausoleum. Præsidentpaladset. Præsident Ho Chi Minhs pælehus. Den ensøjlede pagode. Vietnams første universitet Van Mieu. Efter frokost spadseretur rundt i de snævre handelsgader, de såkaldte 35 phos. Det er et livligt bybillede som møder én med handel og leben i gaderne. Tilbage på hotellet er resten af eftermiddagen og aftenen til fri disposition.


Dag 4: Hanoi // M,A
Med guiden tidligt afsted i cykelrickshaw til morgenceremoni med flaghejsning under afspilning af den vietnamesiske nationalmelodi på Ba Dinh Square. Ligeledes går turen forbi Hoan Kiem søen, hvor byens indbyggere jogger, danser swing, dyrker Tai Chi og laver gymnastiske øvelser. Tid på egen hånd indtil sidst på eftermiddagen, hvor I skal på streetfoodtur rundt i Hanois stemningsfulde gamle kvarter, hvor I oplever den megen virvar af aktivitet, og smager på byens madkolorit.


Dag 5: Hanoi – Halong Bugten (bil) // M,F,A
Afsted i bil ud til Halong. I en junke (båd) skal I rundt i Halong bugten med dens forunderlige kalkstenslandskab på et 2 dages 1 nat cruise. Undervejs besøges en drypstenshule, I kommer forbi en flydende fiskelandsby, og der bliver mulighed for at sejle i kajak. Overnatning ombord i 2-personers kahytter med eget toilet/bad.


Dag 6: Halong Bugten – Hanoi (bil) – Hue (nattog) // Brunch
I står op til dette ejendommelige naturlandskab, og fortsætter sejlturen i Halong bugten til sidst på formiddagen. På landjorden igen kører I til det tidligere hotel i Hanoi. Først på aftenen transfer til banegården for at tage nattoget til Hue. Overnatning i 4-personers sovekupe med aircondition.


Dag 7: Hue // M,F
Guiden møder jer på banegården, og bringer jer med ud på dagens sightseeing til gravmausoleerne for to af kejserne i Nguyen-dynastiet, nemlig Minh Mang (den længstsiddende kejser) og Khai Dinh (det senest byggede mausoleum). Efter frokost besøges kejserpaladset og den indre kejserby med de mange royale bygninger, hvor kejseren og hans familie boede.

Dag 8: Hue – Hoi An (bil) // M
Tid på egen hånd hele formiddagen i Hue. Efter frokosttid transfer til Hoi An, som af mange betegnes som Vietnams skønneste by. Her har I 3 dage til at drysse rundt og indsnuse stemningen i den gamle bydel, og til en planlagt halvdags udflugt ud på landet og på vandet.


Dag 9: Hoi An // M
Fridag til at snuse rundt i de hyggelige gader med de gamle købmandshuse bygget dengang franske, kinesiske og japanske handelsfolk slog sig ned i Hoi An. I de historiske rammer findes i dag restaurationer, gallerier, artifacts-butikker og skræddere. Tid til at få valgt stof og syet noget til garderoben. Eller tid til at tage til stranden eller cykle en tur.


Dag 10: Hoi An // M,F
Med guide starter dagen med en cykeltur til en landsby, hvor I ser lokale dyrkningsmetoder af grønsager og friske krydderurter. I hjuler videre gennem rismarker til I kommer til Thu Bon river. I båd sejler I ud på floden, hvor lokale fiskemetoder med hæve-/sænkenet og kastenet opleves. I ror en sivkurvsbåd inden en frokost ombord.


Dag 11: Hoi An – Ho Chi Minh City (fly) // M,F
Transfer til lufthavnen og fly til Ho Chi Minh City. I bil med guide til Cu Chi tunnelerne, et underjordisk tunnelsystem i 3 niveauer og godt 250km langt. Herfra kæmpede modstandsgruppen Viet Cong mod den sydvietnamesiske hær og de amerikanske tropper. I kan gå ned i det primitive, men veludbygget tunnelsystem, og få fornemmelsen af et liv på krigsmarken.


Dag 12: Ho Chi Minh City // M
Fridag. Tag på sightseeing til byens største seværdigheder, herunder Notre Dame katedralen. Præsidentpaladset. Krigsmuseet. Det gamle franske posthus. Lad jer forvilde mellem Ben Thanh markedets mange boder, og fald ind på en juice- eller kaffebar og betragt gadens mylder herfra.


Dag 13: Ho Chi Minh City – Mekongdelta (bil) // M,F,A

Transfer til Mekongdelta, der er et flodrigt deltaområde. Indkvartering på Mekonglodge, et hotel bygget med arkitektonisk øje for deltaets grønne omgivelser. I tager en cykeltur på større ø og får indblik i livet ved floderne og i landsbyerne. I stopper ved lokale seværdigheder undervejs, og besøger en have og smager nogle af de eksotiske frugter.

Dag 14: Mekongdelta – Phu Quoc ø (fly) // M,F
Bådtur til lille flydende marked og stop ved familieforetagende som laver lokale specialiteter. Senere transfer til lufthavnen og fly til Phu Quoc ø, som er stor vietnamesisk ø beliggende vest for Mekongdeltaet i den Thailandske bugt. De næste 5 dage er til afslapning og badeferie, men der er mulighed for mindre udflugter på øen og dykkerture til koralrev.


Dag 15: Phu Quoc ø // M
Fridag og afslapning på Phu Quoc ø.


Dag 16: Phu Quoc ø // M
Fridag og afslapning på Phu Quoc ø.


Dag 17: Phu Quoc ø // M

Fridag og afslapning på Phu Quoc ø.


Dag 18: Phu Quoc ø // M

Fridag og afslapning på Phu Quoc ø.


Dag 19: Phu Quoc ø – Ho Chi Minh City (fly) – Afrejse // M
Fri indtil transfer til lufthavnen. Fly til Ho Chi Minh City, og herfra videreflyvning mod Danmark.


Dag 20: Ankomst Danmark

Flyhjemkomst til København eller provinsen.