Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Nord og Midtvietnam I - UNESCO ruten


INTRODUKTION AF REJSEN
I vil opleve en blanding af fantastisk natur og en række hyggelige historiske byer på denne rejse rundt i Nord- og Midtvietnam. Turen kan også betegnes som Vietnams UNESCO-rute, da rejseruten netop indeholder steder som er udnævnt som særlig bevaringsværdig for eftertiden.

Dette UNESCO-stempel gælder både de unikke natursteder med Phong Nha grotterne, som hører til blandt verdens største og i Halong bugten, hvor I sejler og har overnatning på båd i forunderlige klippelandskab.

Ligeledes byder rejsen på ophold i kejserbyen Hue og den gamle handelsstad Hoi An, hvor henholdsvis kejsercitadellet og centrale bydele skaber ikke blot en fornemmelse af en svunden storhedstid, men særligt for Hoi An også en hyggelig stemning i de snævre stræder med 1 og 2 etagers handelshuse. Dertil kommer at opholdet i Hanoi med dens livlige kvarterer altid har begejstret hovedstadens besøgende.

Turen er en individuel rejse, hvor I alene udgør rejsegruppen og har engelsktalende guide på planlagte programdage. Programmet indeholder blandt andet:

+ 2 dage 1 nats bådcruise rundt i Halong bugtens kalkstensdottede landskab.
+ 3 dage 2 nætter i Phong Nha med besøg af flere fantastiske grotter og cykeltur i naturskønt landligområde.
+ Ophold i skønne Hoi An med besøg af My Son-ruinerne og en udflugt med blik for landfolkets dagligdag.
+ God tid i Hanoi til både sightseeing og til at lade sig forvilde i hovedstadens old quarters livlige gader.

REJSEDATA
Rejse Nord og Midtvietnam I - UNESCO ruten
Varighed 15 dage fra Nord til Midtvietnam
Igennem steder Hanoi - Halong Bugten - Phong Nha - Hue - Hoi An
Rejseleder Engelsktalende lokalguider
Afrejsetidspunkt Der er daglige flyafgange fra Danmark til Vietnam
Ferieforlængelse Rejseprogrammet kan tilpasses yderligere, hvis der ønskes forlængelse af ferien med flere fridage undervejs, afslutning med badeferie eller rejse til Cambodjas største seværdigheder.
REJSENS PRIS
Hotelstandard 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer
3 stjerner 10.400 9.600 9.100 8.500
3+ stjerner 10.900 9.800 9.500 8.900
4 stjerner 11.500 10.500 9.900 9.400
4+ stjerner 14.100 12.600 12.500 11.700
Charm * 11.900 10.700 10.500 9.800

De angivne priser er per person ved henholdsvis 2, 3, 4 eller 5 rejsefæller og eksklusiv oversøisk flybillet. Kontakt Vietnam Travels og få et uforpligtende tilbud på de oversøiske flybilletter. Vietnam Travels har samarbejde med alle store flyselskaber med udrejse fra København, Billund, Aarhus, Aalborg og Hamborg. Prisen på flybilletter varierer i henhold til rejseperiode og flyselskabernes løbende kampagner.

* Charm hotelstandard er en blanding af både kategoriserede og ikke-kategoriserede hoteller (svarende til mellem 3 og 3+ stjernet hotelstandard). Det er hoteller, der som regel har et mindre antal værelser og som enten har en særlig indretning eller historisk reference.