Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Generelle Forretningsbetingelser


Nedenstående betingelser udgør sammen lovene fra Lov om Pakkerejser nr. 472 af 30. juni 1993, Dansk Aftalelov, Dansk Købelov og oplysninger i brochurer, hjemmeside, tilbud, faktura, rejseplan og andre rejsedokumenter aftalegrundlaget mellem Vietnam Travels og kunden ved køb af pakkerejse og flybillet.


Arrangør
Rejserne er arrangeret af Vietnam Travels, Engbakken 18, Lading, 8471 Sabro i samarbejde med luftfartsselskaber, hoteller og andre samarbejdspartnere. Vietnam Travels er medlem af Rejsegarantifonden og har registreringsnummer 1817.



Bestilling & bekræftelse af aftalevilkår
Bestillingen er bindende for kunden, når kunden mundtligt eller skriftligt meddeler Vietnam Travels at kunden ønsker at bestille en rejse. Ved modtagelse af depositum er bestillingen bindende for Vietnam Travels.

Med indbetaling af depositum bekræfter kunden samtidigt at kunden accepterer de oplyste vilkår for rejsen, der fremgår af Vietnam Travels generelle forretningsbetingelser, faktura, rejseprogram og øvrige fremsendte dokumenter. Endvidere bekræfter kunden samtidigt at det i fakturaen og medfølgende dokumenter er i overensstemmelse med det bestilte.

Af rejsedokumenterne er specificeret hvilke serviceydelser, kunden er berettiget til – herunder aftaler om specifikke ydelser f.eks. særlige værelsestyper, måltider, transfers mm. som skal – for at være gældende – fremgå af rejsedokumenterne. Er kunden i tvivl skal Vietnam Travels kontaktes iht. afklaring og yderligere specificering.


Betaling
Kunden skal betale iht. de, i fakturaen, angivne betalingsfrister. Overholder kunden ikke betalingsfristerne, og derved misligholder aftalen, kan Vietnam Travels vælge at fastholde aftalen eller se bort fra aftalen. Ved bestilling og betaling mindre end 10 dage før afrejsetidspunktet forbeholder Vietnam Travels sig ret til at afvise betaling med checks, dankort eller andre kreditkort.

Indbetalingsmuligheder fremgår af fakturaen. Såfremt betalingen sker med dansk eller udenlandsk udstedte internationale kreditkort (Mastercard, American Express og lignende) forbeholder Vietnam Travels sig ret til at opkræve et gebyr svarende til det gebyr kreditkortselskabet opkræver hos Vietnam Travels – iht. ”Lov om betalingsmidler”. Gebyrsatser for betaling med kreditkort oplyses på forlangende og angives specifikt på fakturaen.


Depositum & Slutbetaling
Depositum er 4000,- pr. rejsedeltager med betalingsfrist 7 dage efter bestilling. Dette kan dog fraviges, såfremt Vietnam Travels pålægges andre vilkår fra vores samarbejdspartnere. Restbeløbet skal være Vietnam Travels i hænde senest 70 dage før afrejsedatoen. Billetter og øvrige rejsedokumenter fremsendes således de er kunden i hænde senest 7 dage før afrejsedatoen. Er der under 70 dage til afrejse betales hele beløbet for rejsen. Flybilletter udstedes ikke før betalingen for flybilletter eller den samlede betaling for rejsen er Vietnam Travels i hænde.


Rejsens pris

Fakturaen angiver det beløb, som kunden skal betale. Vietnam Travels tager forbehold for prisændringer, som måtte ske i rejseprogram-/flybilletprisernes gyldighedsperiode som resultat af stigende transportomkostninger (herunder brændstofpriser), ændrede skatter, afgifter, valutakurser og andre forhold, som Vietnam Travels i øvrigt ikke har nogen indflydelse på.

Overstiger en prisforhøjelse mere end 10 % af rejsens samlede pris, kan kunden omkostningsfrit afbestille rejsen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles Vietnam Travels umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. Er der mindre end 20 dage til afrejsen, kan der ikke foretages reguleringer. Prissikring af flybilletter sker først ved fuld betaling og flybilletudstedelse.


Afbestillingsregler
Flybilletter
Her gælder betingelserne fra Dansk Aftalelov, Vietnam Travels generelle forretningsbetingelser og de betingelser, som Vietnam Travels er underlagt hos de forskellige luftfartsselskaber, medmindre andet fremgår af de dokumenter, som Vietnam Travels fremsender til kunden.


Rejsearrangement
Her gælder betingelserne fra Dansk Aftalelov og med mindre andet er anført gælder følgende: Afbestiller kunden indtil 70 dage før afrejse refunderes rejsens pris, minus depositum. Ved kundens afbestilling mellem 69-46 dage før afrejse tilbagebetales 50 % af rejsens pris.

Afbestiller kunden rejsen under 46 dage før afrejsedato har kunden ikke krav på nogen godtgørelse. Såfremt et rejsearrangement, en flybillet eller en anden ydelse er behæftet med strengere afbestillingsbetingelser vil dette fremgå af rejsedokumenterne.

Hvis der indenfor 14 dage før rejsens afrejsetidspunkt forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller lignende kan rejsen afbestilles vederlagsfrit. Dog med den kondition, at de offentlige danske myndigheder (Udenrigsministeriet eller Sundhedsmyndighederne) direkte fraråder at rejse til det pågældende område.

Denne afbestillingsret gælder ikke, hvis kunden forud for aftalens indgåelse var bekendt med de pågældende omstændigheder eller dette forhold var almindeligt offentligt kendt.



Rejseforsikringer
Vietnam Travels anbefaler at tegne en sygdomsafbestillingsforsikring. Denne forsikring dækker udgifter i forbindelse med afbestilling grundet akut alvorlig sygdom, ulykkestilfælde og dødsfald, der indtræffer inden afrejsen, og som rammer den tilmeldte rejsedeltager, ægtefælle, samlever, børn, forældre og søskende. 

Forsikringen kan bestilles hos Vietnam Travels og tegnes hos Gouda Rejseforsikring. Forsikringspræmien er 6 % af rejsens pris. Afbestillingsforsikringen tegnes ved bestilling af rejsen. Police og betingelser fremsendes sammen med bekræftelsesbrevet og fakturaen på rejsen.

Vietnam Travels anbefaler ligeledes at der tegnes en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Rejseforsikringen kan bestilles gennem Vietnam Travels og tegnes hos Gouda Rejseforsikring. Kunden er selv ansvarlig for at gennemlæse den pågældende rejseforsikrings betingelser.

Vietnam Travels påtager sig intet ansvar som følge af manglende tegnede forsikringer hos kunden.


Øvrige ændringer
Ønsker kunden at ændre i et allerede bestilt og faktureret rejse opkrævets et ekspeditionsgebyr på DKK400 per person plus/minus ændringens mer-/mindrepris. Er der mindre end 46 dage til afrejse betragtes et ønske om ændring som en afbestilling og ny bestiling. Såfremt et pakkearrangement, et hotelreservation, en flybillet eller anden ydelse er behæftet med strengere ændringsbetingelser vil dette fremgå af rejsedokumenterne. Ønske om flytning af rejseperioden er ikke at betragte som en ændring, men som en afbestilling og en ny bestilling.


Overdragelse af rejsen
I henhold til lovgivning kan kunden overdrage sin rejse til en person, der opfylder de nødvendige betingelser for at deltage i den pågældende rejse. Dog betyder de restriktive betingelser omkring flybilletter, at dette ikke anbefales, da hele flybillettens pris mistes. Hvis overdragelse er mulig skal ønsket herom fremsendes skriftligt senest 14 dage før afrejsedagen. Ved overdragelse opkræves et gebyr på kr. 350 og eventuelle ekstra omkostninger der pålægges Vietnam Travels. Ved overdragelse hæfter den oprindelige kunde solidarisk med den nye rejsende for betaling af et eventuelt restbeløb og de omkostninger, der følger som konsekvens af overdragelsen.


Udeblivelse & uudnyttede ydelser
Udebliver kunden fra rejsen eller dele heraf, godtgøres der intet herfor. Delvist brugte billetter og andre ydelser refunderes ikke. Dette gælder ligeledes såfremt udeblivelsen beror på manglende eller ugyldige pas/visum, vaccinationer eller andre nødvendige rejsedokumenter.


Reklamationer under rejsen
Reklameres der ikke rettidigt, mistes retten til at påberåbe manglen. Endvidere bør kunden sikre sig bevis for, at kunden har reklameret, hvis fejlen/manglen ikke kan rettes på stedet og kunden evt. senere ønsker at rejse krav om erstatning over for Vietnam Travels. Krav angående fejl/mangler, der ikke kunne løses på stedet, skal være skriftligt eller mundtligt overbragt til Vietnam Travels indenfor rimelig tid efter hændelsen. Ved uenighed mellem Vietnam Travels og kunden vedrørende mangler kan sagen indbringes for en dansk domstol.

Kundens ansvar
Kunden er forpligtet til selv at sørge for nødvendige visa, pas, vaccinationer, samt øvrige rejsedokumenter, jvf. ovenfor vedr. udeblivelse. Kunden forpligter sig til at holde sig underrettet om eventuelle ændrede møde -, videre - og/eller hjemrejsetidspunkter ved at kontakte agenter og luftfartsselskaber og genbekræfte sin flybillet ved at kontakte flyselskabet eller agent senest 72 timer før afrejse (Ved grupperejse med dansk rejseleder sørger rejselederen for genbekræftelsen, medmindre kunden har et andet hjemrejseplan end gruppen).

Kunden forpligter sig ligeledes til at møde rettidigt på de i rejseplanen, eller ved anden tydelig angivne mødesteder og tidspunkter for ture, videre, ud - og hjemrejse, jvf. ovenfor. Den i rejseplanen anførte seneste check-in tid er det tidspunkt hvor alle check-in formaliteter skal være overstået.

Kunden skal være opmærksom på, at navne i pas og fly reservationer/billetter skal være i overensstemmelse med de navne, som er angivet i kundens pas. Det er kundens eget ansvar at kontrollere, at der er overensstemmelse. Ved uoverensstemmelse kan kunden risikere at få afvist ansøgning om visum eller medføre afvisning ved check-in, uden mulighed for refundering af billetter og andre ydelser. Vietnam Travels påtager sig intet ansvar i denne forbindelse.

Det er kundens ansvar at pas er maskinlæsbare og gyldige i mindst 6 måneder udover udrejsedatoen fra det sidste land på rejsen. Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal altid medbringe gyldigt pas samt opholdstilladelse. Oplysningerne på ordrebekræftelsen/fakturaen/rejseplanen vedrørende pas gælder kun for personer med dansk pas.

Det er kundens pligt at oplyse bureauet såfremt kunden ikke er dansk statsborger, eller har dobbeltstatsborgerskab. Udenlandske statsborgere skal konsultere deres ambassader eller konsulat angående visum.

Arrangørens ansvar

For det/de i ovennævnte rejse deltagende luftfartsselskab(er) optræder Vietnam Travels som agent. Dette betyder, at det er luftfartsselskabet(erne), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførsel af transportaftalen. Dette/disse selskabs(ers) transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende.

Transporten sker i henhold til Montreal og Warszawa konventionerne og 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage, samt i tilfælde af forsinkelse.

Vi gør desuden opmærksom på, at De kan have købt en transportydelse bestående af ikke sammenhængende flybilletter for at opnå besparelse i forhold til køb af en transportydelse med sammenhængende flybilletter. Som oplyst af Vietnam Travels inden købet, medfører dette, at Vietnam Travels ikke kan gøres ansvarlig for  eventuelle problemer med videretransporter ved benyttelse af de købte ikke sammenhængende billetsæt. Ej heller har Vietnam Travels ansvaret for ødelagt bagage/ejendele som konsekvens af tredjemands håndtering. Vietnam Travels ansvar kan aldrig blive større end vores underleverandørers ansvar.

Skulle der opstå mangler efter påbegyndelse af rejsen, skal al reklamation foregå straks og direkte i nævnte rækkefølge: hotel, guide/rejseleder, lokal turoperatør/agent i landet eller Vietnam Travels,Danmark, således at Vietnam Travels og vores samarbejdspartnere har mulighed for at foretage en hurtig afhjælpning.

Der reklameres på de telefonnumre, som er oplyst i fremsendte rejsedokumenter eller på info@vietnamtravels.dk.


Arrangørens ændringer/aflysninger
Vietnam Travels forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer på rejsen grundet årsager, som bureauet ikke har haft indflydelse på og ikke har haft mulighed for at forudse. Ved grupperejser med dansk rejseleder kan Vietnam Travels med 40 dages varsel aflyse en planlagt grupperejse grundet manglende tilslutning. Vietnam Travels forpligter sig til at tilbyde en lignende tjenesteydelse eller vare.

Skulle rejsens pris herved blive billigere, tilbagebetales forskellen, ligesom kunden ved accept forpligter sig til at betale en evt. difference som følge af, at rejsen fordyres. Kunden kan også vælge at få hele det indbetalte beløb tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende overfor Vietnam Travels.

Ved grupperejser med dansk rejseleder gennemføre Vietnam Travels normalvist ved 10 rejsedeltagere (se venligst de respektive rejseprogrammer). Kunden har ikke krav på afmelding/tilbagebetaling, såfremt Vietnam Travels tilbyder at gennemføre grupperejsen med mindre end 10 deltagere.



Kundens rettigheder / sikkerhed
Nedenstående tekst i kursiv skrift er kopieret fra Rejsegarantifondens hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk og giver et indblik i den sikkerhed, der stilles af rejsegarantifonden i forbindelse med køb af pakkerejser. Ønsker man flere oplysninger om Rejsegarantifonden og dækning af rejser kan man gå ind på Rejsegarantifondens hjemmeside under www.rejsegarantifonden.dk og klikke på ”Information til rejsekunder”. Vietnam Travels er medlem af Rejsegarantifonden - registreringsnummer 1817 - og har kontor på adressen: Engbakken 18, Lading, 8471 Sabro.

HVILKE REJSER ERSTATTER FONDEN?
Fonden erstatter rejsearrangementer. Definition af et rejsearrangement findes i lovens § 2 stk. 1. Et rejsearrangement består typisk af transport samt indkvartering, dvs. fx fly og hotel/lejlighed eller bus og hotel/lejlighed. Husk derfor altid at sørge for at få faktura/deltagerbevis, hvor det er beskrevet, hvad De har købt, så De kan dokumentere, at Deres rejse er omfattet af loven. Et rejsearrangement alene (altså uden flybillet) er ikke omfattet af fondens dækning.

Det er muligt at købe konkursdækning, når man køber kun flybillet, hvis billetten købes hos en udbyder, der er registreret i fonden. Dækningen koster 20 kr og dækningen/dækningsbeløbet er seperat angivet på fakturaen.

Hvis De ønsker oplyst om en konkret rejse er omfattet af fondens dækning eller ej, er De altid velkommen til at kontakte fonden telefonisk på 4587 8333 hverdage 10-15, eller via e-mail: rgf@rejsegarantifonden.dk 

REJSER KØBT VIA INTERNETTET
For at fonden kan erstatte rejsen, skal den være købt hos en rejsearrangør, der har kontor i Danmark, eller hos en agent for en udenlandsk rejsearrangør, hvis agenten har kontor i Danmark. Særligt ved køb på nettet kan det være vanskeligt at konstatere, i hvilket land rejsearrangøren har hjemme. Hvis arrangøren har kontor i Danmark, er der ingen problemer i at rejsen købes via nettet. De kan altid få oplyst, om en bestemt rejsearrangør er registreret i fonden, ved at søge på www.rejsegarantifonden.dk > klik på ”Information til rejsekunder” og klik herefter på ”registrerede rejsearrangører”


HVAD FÅR DE ERSTATTET, HVIS REJSEARRANGØREN GÅR KONKURS, INDEN DE ER KOMMET UD AT REJSE?
Hvis De har købt et rejsearrangement, erstatter fonden det beløb, De har indbetalt for rejsearrangementet til rejsearrangøren. Fonden erstatter ikke evt. beløb vedrørende forsikring. Beløb betalt vedrørende forsikring skal søges refunderet direkte hos det pågældende forsikringsselskab. Husk altid at gemme alle originale dokumenter, herunder faktura/deltagerbevis samt kvitteringer for det/de beløb, De har indbetalt til rejsearrangøren.


HVAD FÅR DE ERSTATTET, HVIS REJSEARRANGØREN GÅR KONKURS, MENS DE ER UDE AT REJSE?
Hvis rejsearrangøren går konkurs, mens De er ude at rejse, sørger fonden for, at De har et sted at overnatte, hvis konkursen medfører, at De ikke kan blive boende dér, hvor De skulle have boet. Det er ikke sikkert, at De kan blive på Deres hotel. Fonden sørger for, at De bliver transporteret tilbage til det sted, hvor rejsen blev påbegyndt (hvis De havde købt transporten). Det kan være, at fonden er nødt til at afbryde Deres ferie. I givet fald får De udbetalt godtgørelse for den del af ferien, De ikke fik afholdt. Hvis De ikke ønsker at afvente fondens hjemtransport og vælger selv at sørge for at komme hjem, dækker fonden ikke Deres udgift til billet m.v. Fonden skal ifølge loven sørge for hjemtransport ”inden rimelig tid”. Det kan forekomme, at De må blive længere på rejsemålet, end det oprindelig var forudsat, men fonden kan ikke dække tabt arbejdsfortjeneste el.lign. som følge af, at De kommer for sent hjem.

Klager/Værneting/Lovret
Ved søgsmål mod Vietnam Travels skal afgøres efter dansk ret. Klager der ikke kan afgøres af Pakkerejse-Ankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark. Ved klager til Pakkerejse-Ankenævnet forpligter Vietnam Travels sig til at følge Pakkerejse-Ankenævnets afgørelser.


Forbehold
Vietnam Travels tager forbehold for trykfejl, udsolgte fly, fuldt bookede hoteller og for ændringer i skatter, gebyrer og valutakurser samt andre forhold, som Vietnam Travels ikke har indflydelse på.


VIETNAM TRAVELS ApS
Urbakkevej 4, 8450 Hammel - Danmark
Tlf:  (+45) 8678 5050