Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Dag til Dag program, Vietnam Again


Dag 1 / 03APRIL: Afrejse fra Danmark
Check-in kl. 13.30 og afrejse kl. 15.55 med Qatar Airways. Qatar Airways kalder sig et 5-stjernet flyselskab og dette med en vis ret, da de gennem årene jævnligt er blevet udnævnt som det bedste flyselskab - senest i 2011 og 2012 - blev de kåret som nummer 1 på Skytrax-listen, hvor flyselskaber bliver målt på en række forskellige parametre. Der serveres mad og drikkevarer ombord af et meget serviceminded personale og ved hvert sæde er der en individuel skærm med forskellige underholdningsmuligheder (film, musik, spil, nyheder).

 
Dag 2 / 04APRIL: Ankomst til Hanoi
Vi modtages af den danske rejseleder i ankomsthallen i Hanoi lufthavn og kører ind til bycentrum. Man er altid en smule spændt på hvad vil være de første indtryk i et nyt rejseland - eller har man været i Vietnam før, hvad der er sket siden sidst. For i hovedbyerne Hanoi og Ho Chi Minh City går udviklingen rigtig stærkt og nye huse skyder op mod himlen, som synligt bevis på investeringsboom og årlige vækstrater på 7-9 procenter i de senere år. 
Hotel check-in og tid til at få et bad og eventuelt hvile sig lidt inden vi om aftenen gå ud og spiser sammen på en af byens gode restauranter.
3+ stjernet Authentic Hotel, De Lux værelse (A)


Dag 3 / 05 APRIL: Hanoi
For dem som har lyst, står vi tidligt op, for at tage hen i den store Hoan Kiem søen. Stedet summer af liv i de tidlige morgentimer. Her er fælles morgengymnastik, hvor de yngre byboere lave aerobic til hurtige technoagtige rytmer, mens de ældre indbyggere strækker kroppen godt igennem med smidighedsøvelser. Familie og venner spiller badminton eller fodboldtennis, nogle jogger, mens andre dyrker Tai Chi og samler koncentration til dagens gerninger. På en stor plads vil vi kunne betragte en del ægtepar få morgenstivheden ud af kroppen med en stille gang swing. Det er lidt underfundigt at se folk i en rolig dans kl. 06.20 om morgenen på et offentlig plads, og det samme synes byens grundlægger Ly Thai To at tænke fra sin statueposition midt på pladsen. Vi går tilbage til hotellet og spiser morgenmad.
Dag 4 / 06 APRIL: Hanoi – Dien Bien Phu
Vi kører i bus ud til Ba Dinh Square ved Parlamentet og præsidentpaladset. Her – inden solen står op - jogger indbyggerne frem og tilbage på pladsen lige foran tidligere præsident Ho Chi Minh mausoleum, mens andre svinger arme og ben, og strækker kroppen godt igennem med smidighedsøvelser. Og i et lille hjørne står en flok kvinder lidt oppe i årene og laver fælles morgengymnastik med en frivillig instruktør som slår takten an.
Flere lokale kvinder kommer til, og skulle vi stille os op i mængden, så vil der helt sikkert blive trukket på de vietnamesiske smilebånd. Vi er i hvert fald velkomne til at slutte os til dem.
Dag 5 / 07 APRIL: Dien Bien Phu
Fra formiddagen til først på eftermiddagen besøger vi Viet Minh-hærens bunkerhovedkvarter og så har vi resten af eftermiddagen til rådighed for at kigge sig rundt i byen på egen hånd. Dien Bien Phu er en lille provinsby med kun 10.000 indbyggere, beliggende i en smuk hjerteformet dal og omgivet af grønne bjerge. Den 20 km lange dal ligger i 700 meters højde o.h.o, og det er først og fremmest frodige rismarker der dækker vort synsfelt. Byen har i århundreder været et stop ind i Vietnam på karavaneruten mellem Burma og Kina, og den fungerer i dag som en vigtig centerby for de omkringliggende landsbyer. Indtil Frankrig i slutningen af 1800-tallet begyndte koloniseringen af det nordlige Vietnam, levede man i Dien Bien Phu området næsten uberørt af omverdenen.
Dag 6 / 08APRIL: Dien Bien Phu – Lai Chau
Efter morgenmaden med bus til Lai Chau. Hele dagen kører vi igennem et fantastisk smukt bjerglandskab - gennem brede og smalle dale, hvor livgivende vandløb bringer væde til de mange rismarker, der ofte ligger som terrasser på bjergskråningen. Flere pas krydses og i Muong Lai kører vi over Da floden, som flyder ned mod den store kunstige sø ved Hoa Binh på dens vej mod Den røde Flod og videre mod det Sydkinesiske Hav. På en lang strækning følger vi herefter bifloden Nam Na.
Dag 7 / 09APRIL: Lai Chau – Sapa
Afsted i bus og ligesom igår kører vi gennem billedskønne bjerglandskaber og gør et par stop undervejs inden vi når Sapa omkring frokosttid. Efter noget godt i maven, checker vi ind på vores hotel og bagefter skal vi på en mindre byrundtur.

Det var de franske kolonister som gik i gang med at anlægge jernbanenettet i Vietnam fra Hanoi i Nord til Ho Chi Minh City i Syd, og ligeledes fra Hanoi op til den vietnamesisk/kinesisk grænse ved Lao Cai/Hekou for at lave togforbindelse med den store handelsby Kunming og derved udvide handlen med kineserne.

Dag 8 / 10APRIL: Sapa
Med mavesækken fyldt med morgenmad, kaffe og the, besøger vi landsbyen Lai Chau, hvor bjergstammen Red Dao lever. Især kvinderne fra Red Dzao folket er et særsyn med deres røde turban og farverige, dekorerede beklædning - bl.a. et 5-farvet broderet klæde, der referer til den 5-farvede hund Ban Vuong, som legenden siger at Red Dao oprinder fra. I nogle af kvindernes røde turbanerne hænger sølvmønter fra den franske kolonitid i Vietnam - oftest stammer mønter fra en bryllupsgave fra kvindens husbond. Mønterne er at betragte som vigtig og fin gave fra gommens familie, som den gifte kvinde bærer i turbanen eller i et smykke omkring halsen - et synligt status symbol.
 

Man skal ikke langt udenfor Sapas centrum til bjergstammernes landsbyer førend man fornemmer at de etniske minoriteters levevis og boform ikke har fulgt med udviklingen de sidste mange årtier. Eftermiddagens gåtur bringer os ligeledes til Tavan landsbyen, hvor Black H’Mong stammen bor. I mange af husene - med lertrampet gulv, trævægge og eternittag og et par ildsteder som eneste varmeelement - lever 2 og 3 generationer sammen. De ernærer sig ved de ris og grønsager, ved jagt og broderier, som sælges til markedet og turister. Minoritetsfolkene synes netop i ét med naturen herude i deres simple huse midt i disse grønne dale og bærende på deres traditionelle klæde. Vi spiser en frokost med et flot udsigt udover de omkringliggende bjergtoppe og dale på det danskejede Topas Ecolodge. Bus tilbage til Sapa byen, hvor vi har resten af eftermiddagen og aftenen til selv at snuse rundt, vejre stemningen i hovedgaden, på markedet eller lade sig falde ned i en stol på en lille restauration og få sig en kop kaffe eller måske provinsens lokale pilsner "Lao Cai" .
4 stjernet Chau Long Hotel, Mountainview værelse (M,F)

Dag 9 / 11APRIL: Sapa - Lao Cai
Afgang til lørdagsmarkedet i Can Cau. Det er et af provinsens største markeder og lørdag er en stor markedsdag - ja vel nærmest ugens festdag på disse kanter. Her kommer minoritetsfolkene fra de fjerntliggende, isolerede dale til Can Cau for at handle og ikke mindst mødes og snakke med hinanden. Man fornemmer en ophøjet stemning på søndagsmarkedet i blandingen af kvindernes gensynsglæde og pludren, mændenes kaffesnak på de interimistiske cafeer og ikke mindst ivrig diskussion og prutten om prisen på tobak, plastik sandaler, lokale fødevarer, husdyr og billige smuglervarer fra Kina.
4 stjernet Swiss Bel Lao Cai Hotel, Superior værelse (M,F)

Dag 10 / 12APRIL: Lao Cai – Ho Chi Minh City
På størstedelen af strækningen mellem Lao Cai og Hanoi lufthavn kører vi gennem grønne landskaber på den nye motorvej, som vietnameserne har lavet for bl.a. at øge handlen med Yunnan provinsen i Kina. Eftermiddagsfly fra Hanoi til Ho Chi Minh City, og efter hotelankomst tid på egen hånd.
3 stjernet Huong Sen Hotel, De Lux værelse (M)


Dag 11 / 13APRIL: Ho Chi Minh City - Cai Be i Mekongdelta
Først med bus og så med båd til Mekonglodge. Mekonglodge er et skønt og stemningsfuldt hotel, som er bygget med arkitektonisk øje for Mekongdeltaets karakter og charme. Stedet har indrettet deres bungalow-huse og have, så det passer til deltaets landlige stemning med 1-plans huse og grønne omgivelser. Bungalow-værelserne lever fuldt op til den komfort og standard som man kan forvente og kræve af et hotel; plads, renlighed, aircondition og eget toilet/bad. Efter check-in tager vi på en cykeltur ud i Mekong-countryside, hilser på de lokale og besøger familieforetagender og små entreprenører, som med et enkelt arbejde formår at skabe sig en afslappende tilværelse. Mekongdeltaet kaldes i folkemunde Vietnams riskammer. Baggrunden er at man kan så og høste ris 3 gange om året grundet de høje temperaturer og de mange nærende mineraler i Mekongfloden. 
Dag 12 / 14APRIL: Mekongdelta: Cai Be - Can Tho
Mens morgenmaden kan indtages mageligt i den udendørs restaurant, så afbrydes stilheden en gang i mellem af tøffen fra bådene, der bringer afgrøder til markedet eller familien til nærmeste provinsby for at arbejde og gå i skole. Mekongfloden er godt 4.000km undervejs fra dens udspring i Tibet til den rammer Vietnam og deler sig i 9 mindre floder. Man vurderer at omkring 75 mio. mennesker i hhv. Kina, Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam lever af floden med fiskeri, transport og flodens vand til dyrkning af marker.

Efter morgenmaden sejler vi i en mindre båd op ad floden til Cai Be by, hvor mindre både har kastet anker. Ad vandvejene transporteres mange frugter og grønsager fra landområderne til de lidt større byer som bl.a. Cai Be, hvorfra det enten transporteres med lastbil til Ho Chi Minh City eller bliver handlet og kommer med båd til en anden oplandsby. 
Dag 13 / 15APRIL: Mekongdelta: Can Tho
Lidt tidligt op, da vi skal opleve Sydøstasiens største flydende marked i Can Tho. Det er ikke unormalt at se flere hundrede både vuggende side om side mens der handles livligt. I toppen af en sporadisk opsat mast hænger grønsager, frugt eller blomster således at de tilsejlende kan se, hvad båden sælger. Ha' masser af plads på kameraet - det er et fantastisk syn, der venter os.
 

Vi kommer tilbage til båden og siger farvel til mandskabet ombord og i land venter vores buschauffør som bringer os til Victoria Hotel, et hotel der på mange måder er i en klasse for sig. Stedet emmer af historie og en særlig atmosfære - og i det lys er en attraktion i sig selv. Victoria Can Tho er et tre-længet fransk kolonistilshotel i 3 etager, hvor den "manglende" fjerde længe udgøres af en grøn have og for enden af haven ligger Mekongfloden.

Hotellet har forsøgt at bevare indretningen fra dengang Vietnam var fransk koloni og tog franske embedsfolk hertil på kortere ferieafstikkere. Der hersker en speciel stemning uanset om man står i open-air lobbyen, spiser morgenmad på terrassen med morgensolens stråler flimrende i palmerne eller får sig en drinks om aftenen i den udendørs cafe. Vores De Lux værelser ligger med balkon til gården og swimmingpoolen på dette 4 PLUS PLUS stjernet hotel.

Der er lidt tid til at nyde stedet inden vi spiser frokost her, og efterfølgende checker-in på værelserne. Resten af eftermiddagen er til egen disposition, og de fleste vil sandsynligvis vælge at tilbringe eftermiddagen på dette skønne hotel, men man kommer nemt til markedet eller flodpromenaden i centrum af Can Tho by.
4+ stjernet Victoria Can Tho Hotel, De Lux værelse (M,F)

Dag 14 / 16APRIL: Can Tho – Ho Chi Minh City
I bus til Ho Chi Minh City, der frem til Vietnam krigens afslutning i 1975 hed Saigon. Det navn klingede for meget af tiden med amerikanerne syntes de sejrende kommunister fra Nordvietnam og ændrede bynavnet til ære for den tidligere præsident. Men ændringen kom også til at varsle at de glade dage i syd - med de mange US-dollars den amerikanske regering og deres soldater havde brugt og holdt den sydvietnamesiske økonomi oppe med - var slut.
 

Ho Chi Minh City er igen blevet et økonomisk vækstcenter og er i dag landets mest moderne by. Med den megen aktivitet i gaderne, gammelt der bliver revet ned og erstattet af noget nyt, større og højere, samt butikkerne der glimter med deres fristelser af tøj, elektronik og andre materielle goder, så bliver det klart for én, at vietnameserne er i gang med at starte forbrugstoget op.
 

Vi ankommer frokostrestauranten ved frokosttid og får lidt godt til maven inden tager til Huong Sen Hotel. Hotellet ligger i byens centrum på Dong Khoi-street, en af hovedgaderne i byen, hvor Notre Dame katedralen ligger i den ene ende af gaden og havnefronten i den anden ene af gaden. Dong Khoi-street er kendt for sine fine restauranter, cafeer, mondæne shopping-malls, men også små shops med et stort udvalg af silkestoffer og andre artifacts. Der er tid om eftermiddagen til at slentre lidt op og ned ad Dong Khoi og de andre gader og indhalere atmosfæren i denne pulserende metropol, der står som et synligt symbol på det økonomiske tigerspring, som Vietnam gennemlever med høje vækstrater de seneste år, men som vi ved selvsyn har kunnet konstatere er det en økonomisk fremgang som er meget skævt fordelt mellem land og by.