Dag til dag program, Sydvietnam og Cambodja


Sydvietnam & Cambodja
HO CHI MINH CITY - MEKONGDELTA (CAI BE, CHAU DOC) - PHNOM PENH  - SIEM REAP
14 dages rundrejse fra Sydvietnam til Cambodja
 
 

Dag 1: Afrejse Danmark
Flyafgang fra København eller provinsen.

 

Dag 2: Ankomst til Ho Chi Minh City
Med ankomsten til landets største by Ho Chi Minh City (tidligere Saigon), får I hurtigt et synligt blik for Vietnams økonomiske fremdrift de senere år. Det er folk i storbyerne, særligt i Ho Chi Minh City, som har fået størst del i væksten.

Og at indbyggerne har penge mellem hænderne bliver tydelig for jer med nye Mercedes'er, Lexus'er og BMW'er, som drøner forbi i gaderne, flag-store-butikker med Gucci, BVLGARI, Cartier og store LED-skærme, som reklamerer for smarte forbrugsvarer.

Mellem de nye høje bygninger fra den voksende servicesektor, finder man også mindre kvarterer med indtryk og stemning af de lokale saigone'seres liv.  I bør på et tidspunkt slå sig ned på en lokal kaffebar og betragte gadelivet og mylderet af mennesker – vietnameserne synes altid at være "på vej".

Man kan også gå op på tagcafeen på Rex Hotel eller restaurationen ved Continental Hotel og se om man kan fornemme historiens vingesus fra Graham Greens skriverier på artikler om Vietnam krigen og bogen "The Silent American" – som man mener, blev forfattet her. I ankomsthallen venter jeres chauffør og bringer jer til hotellet. Checkin og fri.


Dag 3: Ho Chi Minh City
Bysightseeing med guide med besøg af Genforeningspaladset, det tidligere palads for de sydvietnamesiske præsidenter i perioden 1954 - 1975, hvor landet var delt i et kommunistisk Nordvietnam og et kapitalistisk Sydvietnam.

Da amerikanerne militært trak sig ud og neddroslede den økonomiske støtte i 1973 var skriften for Sydvietnams fremtidige skæbne skrevet.

Saigon - den sidste bastion - faldt den 30. april 1975 og i paladset måtte den blot 43-timer gammel nyudnævnte præsident Minh ligge øre til replikken om "at han ikke kunne overdrage noget (magten), som han ikke længere reelt var i besiddelse af" fra lederen af den deling, som brød gennem porten i den kampvogn, som står udstillet i paladsets forhave.

I Genforeningspaladset er der adgang til både officielle rum, hvor indflydelsesrige personer blev modtaget og til de private gemakker og til den bombesikrede kælder, hvorfra præsidenten også kunne styre landet, hvis der var frygt for at paladset skulle blive bombet.

I kommer til det kendte Krigsmuseum, som med en permanent udstilling giver en historie-indføring i Vietnam-krigen og senere forbi det gamle franske posthus, som ligger på en plads lige overfor Notre Dame katedralen.

Begge er arkitektoniske minder om den franske kolonitid mellem 1861-1954. På navnetavler på posthusets ydremure hyldes videnskabsmænd, som har haft betydning for udviklingen af telegraf og elektricitet. Bl.a. finder I danske H.C. Ørsted navngivet her, iht. hans opdagelse af elektromagnetismen.

Frokosten indtages på en restaurant med et stilligt interiør. Stedet er placeret i en del af den familieejede restaurants 3 etagers boligkompleks, og alt fra menuen, bestik, service og dekorationen på væggene har reference til familiens og Vietnams parallelle historie igennem det seneste århundrede.

I kører til dette rustikke museum FITO, som fremviser traditionel medicin. En hel del vietnamesere og de etniske kinesere bosiddende i Vietnam har en stærk tro på gamle behandlingsmetoder såsom akupunktur og ekstrakter fra naturens flora, som man har en lang erfaring at kunne kurere sygdomme med.

Disse ekstrakter fra planter og urter ville måske ikke blive godkendt af lægefaglige myndigheder i henhold til manglende dokumenterede laboratorieforsøg. Men ikke desto mindre er nogle af de gamle recepter afprøvet på millioner af mennesker gennem flere hundrede år i Vietnam og i Kina, hvor opskrifterne er gået i arv.

Skulle man have fidus til - men dog en smule skepsis over for - traditionel medicin, så slipper man billigt ved at købe og afprøve et par flasker af den røde "Dau Gio Do", som skulle være godt mod forskellige typer ømhed i leddene og musklerne, men også kunne klare en let snottet næse.

FITO er relevant nok placeret i bydelen Chinatown, hvor kundegrundlaget er størst for sygdomsbehandling med traditionel medicin.  Efter museumsbesøget går I en stemningstur i Chinatown kvarteret, og kommer bl.a. forbi det store Cho Lon marked. (M,F)


Dag 4: Ho Chi Minh City
I dag gøres transporten til en oplevelse i sig selv, da I skal med speedbåd ad Saigon floden til Cu Chi tunnelerne. Fra hotellet er der en kort køretur til kajen ved flodbredden, og så sætter båden ellers fart på mod Cu Chi, som er godt 75 minutter væk i speedbåd.

I oplever først storbyen fra vandsiden og de høje huse som tårner mod himlen, og byggekraner som er i gang at konstruere nye skyskrabere rundt i metropolen.

Et stykke tid senere er det i stedet den grønne tætte beplantning, vandhyacinter langs flodbredden og enkelte huse hist og her, og som giver bådturen et regnskovsagtigt udtryk.

Det virker næsten som om I er på vej op ad en flod midt i junglen. Ud over oplevelsen ved at tage transporten ad vandvejen, er en anden væsentlig fordel også, at I som regel er fremme inden ankomsten af de mange andre rejsende, som også skal ud og se tunnelerne i løbet af formiddagen.

Tunnelsystemet - hvor Viet Cong'ene (den vietnamesiske modstandsgruppe i Sydvietnam) skjulte sig, og hvorfra de planlagde overraskelsesangreb på amerikanerne i Saigon - er over 250 km langt og nogle steder i 3 etager.

Det rummede operationsstue, køkkener, mødelokale og våbenlagre. Udgravet i stenhårdt lerjord, klaustrofobisk, mørk og primitiv er tunnelerne en bygningsmæssig manifestation på vietnamesernes ukuelige vilje og kamp for national selvstændighed mod en militær veludrustet amerikansk Goliat.

Amerikanerne forsøgte at finde tunnel-indgangene på såkaldte search & destroy operationer, men endte oftest med væsentlige mandskabstab som resultat. De forsøgte også at brænde skoven ned med napalm, men ilden gik hurtigt ud i den fugtige tropiske skov.

Så til sidst trak man sine soldater ud og erklærede området free fire zone, hvor amerikanske bombefly frit kunne nedkaste overskudsbomber på vej hjem fra andre bombetogter.

Det satte en vis stopper for den strategiske betydning for Cu Chi området, men på det tidspunkt var den amerikanske krigslykke vendt. Der bliver mulighed for at kravle rundt i tunnelerne, men det er ikke nødvendigt for at få et godt indtryk af Cu Chi tunnelerne.

Efter rundvisningen i Cu Chi indtages frokosten på en lokal restaurant inden I går om bord igen for speede retur til Saigon. Bemærk at I vil være en del af en gruppe op til 15 personer med samme lokalguide.

(Besøg på af Cu Chi tunnelerne kan også foretages med privat guide og i egen bil/minibus, hvor I hele vejen har egen privat guide til at ledsage og fortælle jer om det underjordiske tunnelsystem. Ingen prisforskel sammenlignet med udflugten i speedbåd). (M,F)


Dag 5: Ho Chi Minh City - Mekongdelta

Mekongdeltaet kaldes populært for "Vietnams risskål". Dette lavlandsområde opdeles af utallige floder og her dyrkes snesevis af forskellige rissorter på markerne.

Vandet fra floderne er essentiel, for risene skal stå under konstant vand efter spiring indtil lige før høsten. Alene høstudbyttet i Mekong-regionen bidrager med knap halvdelen af al den ris som produceres i Vietnam.

I kører omkring 3½ time (afhængig af trafikken ud af Ho Chi Minh City), hvor by og bebyggelse efterhånden afløses af åbne vidder og udsigt til rismarker. Bilen stopper til sidst et sted, som blot ligner nogle træer og buskads langs vejen, men en lille sti fører jer gennem et lettere begroet skovstykke og hen til en lodge.

Stedet har nogle få men rummelige bungalows, som er placeret skyggefuldt under nogle høje palmer. Haven omkring bungalowsene er flot beplantet. Og fra en overdækket terrasse er der udsigt til en af Mekongs bifloder, hvor mindre frugtbåde og sampaner med jævne mellemrum kommer sejlende forbi.

Fra lodgens placering i disse skønne grønne omgivelser, fra den afslappende stemning og de kommende dages lokale aktiviteter får I hurtigt oplevelsen af at være landet i det oprindelige Mekong. Langt væk fra alfarvej og byernes moderne leben.

Efter velkomst, værelses check-in og en god frokost, bliver I roet i sampanbåd gennem små kanaler til et hjem, hvor de fremstiller rispopcorn. Her vil en af husets familiemedlemmer fremvise blandingen mellem traditionelle og moderne landbrugsmetoder.

Med traditionel dyrehold i baghaven udnyttes muligheden for opsamling af grisenes efterladenskaber til at fremstille biogas, som anvendes i husets komfur. Ligeledes overværer I hvordan ris på en noget utraditionel vis tilberedes og forvandles til rispopcorn, som gives til børnene på næste dags skolebesøg.

Tilbage på lodgen sætter I jer på cyklerne, og pedaltramper afsted ad mindre veje rundt i de landlige omgivelser. I passerer både åbne vidder med rismarker så langt øjet rækker, og mindre landsbyer omkranset af tæt bevoksning og palmetræer.

Kigger man ind over hækken, kan man se landfolket fortsat er i gang med dagens arbejde og huslige aktiviteter på gårdspladsen foran hjemmet.

I bliver sikkert overhalet af folk på motorcykel på vej fra A til B eller spændt op med en lille ladvogn på træk, hvor hø eller frugter er pakket. Og støder I på nogle skolebørn så vil de enten smile fornøjet, sige "hallo, what is your name" eller måske endda forsøge at køre lidt om kap med jer.

Efter tilbagekomsten og et bad, bliver I for en kort stund køkkenassistenter. Lodgens madmor vil vise jer hvordan I tilbereder et par lokale retter i restauranten, og giver jer et par fif med hjem, hvis I skulle få lyst til at prøve vietnamesisk madlavning i eget køkken. (M,F,A)


Dag 6: Mekongdelta

I vågner til Mekongdeltaets og lodgens lette morgengry. Ruller man gardinet fra og kryber tilbage i sin seng, og kigger ud på den frodige beplantning foran den forbiløbende flod, kan man hurtigt få den tanke, at her ville man godt have et sommerhus.

Dog er der lige den hage, at der er så pokkers langt hjemmefra og til Mekongdeltaet. Fødderne ud over sengekanten, i tøjet og så op til morgenmad. Til dagens første programpunkt kan I vælge enten at cykle eller blive roet op til den lokale skole. Skolebesøget er planlagt så ankomsten er i frikvarteret.

I vil blive mødt af nogle meget begejstrede børn fra 1. – 5. klassetrin, og står hurtigt omringet af hver jeres klump skoleelever, som er ivrige efter at bruge deres engelskkundskaber til at høre, hvor I er fra og hvad I hedder.

Børnene er klædt i hvid skjorte og mørke bukser. For kommer man i skole uden at være påklædt den påkrævede uniform, risikerer man at blive sendt hjem af læreren. Krav og regelrethed i skolerne fra landets styrende kommunistparti om bl.a. ens uniformering af eleverne fra 1. – 12. klasse, bliver også antydet ved et kik ind i klasseværelset.

Over tavlen i hvert eneste klasselokale i hele landet hænger et billede af kommunistpartiets stifter og landets første præsident Ho Chi Minh.

(Falder skolebesøget en lørdag eller en søndag, hvor børnene ikke går i skole, så forsøges det at arrangere besøget fredag eftermiddag, såfremt programmet / ankomsten til lodgen tillader).

Senere skal I se, hvordan kokosblade anvendes som materiale til at bygge huse med. Både vægge og hustage udgøres flere steder af tørrede blade fra kokostræer i det næsten-aldrig-under-25-grader-varme-delta.

Ligeledes får I lejlighed til at lave en fakkel af tørrede kokosblade og harpiks, som landfolket tidligere brugte som mobil lampe, når de skulle gå ud efter mørkets frembrud. I aftenen skal I selv anvende faklen som lyskilde, når I besøger en krigsveteran i nabolaget og høre ham fortælle lidt om dengang og spille et par viser for jer.

Efter frokost er lidt af eftermiddagen på egen hånd. I bør nyde lidt tid på bungalowens terrasse med en rejsekrimi i hånden, eller hvile jer i en af hængekøjerne som er spændt op tæt på floden.

Ud på eftermiddagen sætter I jer på cykelsadlen og hjuller afsted til et lille bådleje, hvor en lille pram vil tage jer over en 75 meter bred flod til en ø midt i Mekongfloden.

Her cykler I gennem et idyllisk landsbyliv, som følger flodbredden. Husmandssteder ligger side om side med store haver med alskens frugttræer og planter.

Tingene og livet synes at foregå i et behageligt tempo, hvor der er tid til at hjælpe naboen, ligesom at man som rejsegæst har fornemmelsen af at være meget velkommen. Hvis I stopper op, vil I blive mødt med imødekommenhed og nysgerrighed.

Selvom det er varmt så pedaltramper I det meste af vejen i skygge fra de mange høje træer, som står tæt på den bredde sti. I gør flere stop når I støder på noget af lokalt kolorit, eller I ønsker en drikkepause. Tilbage på lodgen nydes aftensmaden i restauranten. (M,F,A)


Dag 7: Mekongdelta – Chau Doc
Efter noget godt i maven siger I farvel til lodgens venlige folk og sammen med guiden og i bil med chauffør, bevæger I jer mod Chau Doc. Efter frokost går I ombord i en mindre sampan, en slags robåd som tager jer op ad en stikflod. Der er sampanførere til at ro for jer - de fleste ror med hænderne, men nogle steder i Vietnam kan man faktisk opleve at folk have fødderne på årerne i en lidt mere spøjs og tilbagelænet kropsposition.

Sampenturen ender ude ved de flydende huse, som ligger midt på floden og har fiskeopdræt i "kælderen". En type omvendt hønsebur under husbåden, hvor fiskene opdrættes med salg for øje.

Umiddelbart er der blot nogle enkelte synlige fisk i Mekongflodens let mudrede vand. Men når husbådsejeren kaster foder ned gennem en stor låge i gulvet, så kan nok være at fiskene kommer op til overfladen og flokkes om maden.

Turen kommer forbi en landsby, hvor Chamfolket bor. Cham'erne stammer oprindeligt fra Indonesien, men kom til Vietnam og grundlagde Chamriget i det centrale og sydlige Vietnam i perioden fra 3. - 18. århundrede.

Efter at have tabt flere krigsslag og landområder til vietnameserne i midten af det forrige årtusinde, er cham'erne i dag en minoritetsgruppe, som lever spredt rundt i landet bl.a. i Chau Doc, hvor de bor på pælehus.

De adskiller sig fra vietnameserne ved, at de hovedsageligt er hinduister eller muslimer, og at nogle af mændene bærer sarong, når de har fri og daser rundt i nærheden af hjemmet.

Tilbage på fastlandet skal I afsted i en særlig Mekong-cykelrickshaw rundt i byen omkring den centrale plads, langs flodpromenaden og med stop ved det særegne Cao Dai templet. Cao Dai - som betyder "det højeste sted" - blander alle de store religioner, Kristendom, Islam, Buddhisme og Taoisme.

Det er en unik vietnamesisk og lidt pudsig trosretning, hvor man iblandt deres helgener finder Lenin, Victor Hugo, Shakespeare og Jean D'arc.

Cao Dai har omkring 2 millioner tilhængere i Vietnam. Ved messer placerer de troende sig i en afstand til alteret iht. hvilket trin de har opnået i livet. Des tættere på alteret de står, des højere er de placeret på Cao Dais 9-trins skala.

Skulle de nå det 9. trin, nemlig nirvana, undgår de genfødsel og tilbagekomst til det jordiske livs mange lidelser - men snydes så også for livets mange gode (ferie)oplevelser.


Mekong-cykelrickshawen tager jer videre til Sam højen i udkanten af byen, hvor der bliver mulighed for at gå op og ned ad højen. Undervejs op og fra toppen er der smuk udsigt over området og I kan se ind over grænsen til Cambodja.

Skulle man få trætte ben undervejs op, kan man slå sig ned på en af de små cafeer, få sig en drik og nyde view'et. I kører bagefter til check-in på hotellet og har fri. (M,F)



Dag 8: Chau Doc – Phnom Penh
Efter morgenmaden påbegyndes den smukke sejltur op ad Ton Le Sap floden, hvor I oplever livet på eller ved floden, som er centrum for mange menneskers dagligdag.

Undervejs krydses grænsen. Her laves visum til Cambodja inden sejlturen går videre til Phnom Penh med ankomst over middag. På havnekajen venter jeres cambodjanske guide, som tager jer med til frokoststedet.

Om eftermiddagen får I et indblik i Cambodjas nyere historie, når Toul Sleng fængselsmuseum besøges. Her torturerede Khmer Rouge-regimet med Pol Pot i spidsen i tusindvis af cambodjanere i perioden 1975 til 1978.

I får den groteske historie om det brutale Khmer Rouge-regimes "sociale reformer", der på ganske få uger lukkede højere læreanstalter, hospitaler, aviser og beordrede befolkningen i byområderne ud til landdistrikterne, hvor hårdt fysisk arbejde i 12-15 timer om dagen ventede.

Rede penge blev afskaffet, postvæsnet nedlagt, al kontakt med verdenssamfundet ophørte og vor tidsregning suspenderet. Året 1975, da Pol Pot tog magten i Cambodja, blev erklæret for år 0. Ligeledes besøges Killing Field – den tidligere udryddelseslejr lige uden for byen - i dag et mindested for ofrene.

Selvom retssystemet fortsat forfølger de ansvarlige for de røde khmers frygtelige handlinger, så er cambodjanerne i dag trådt ud af fortidens mørke skygge. 

Med arbejde oftest fra 8 - 17 og derudover familielivets pligter og opgaver, er landet og familierne trådt ind i en ny tid, hvor man spejder mod fremtiden og kun lidt dvæler ved datiden. På gader og stræder er det nutiden der gælder, og her får man hurtigt fornemmelse af, at det for de fleste drejer sig om at få tjent nogle penge.

Tilbage i byen checker I ind på hotellet inden I om aftenen skal spiser på Romedeng - en restaurant med et socialt formål.

Her uddannes unge cambodjanere fra fattige kår - herunder også tidligere gadebørn - til at kunne arbejde i fremtiden som tjenere og kokke samtidig med, at de sikres en skolegang.

Romedeng, der er startet af to franskmænd, er berømt for sin genintroduktion af Khmer køkkenet med et tvist af fransk gourmet og elegance. (M,F,A)



Dag 9: Phnom Penh
I cykelrickshaw køres I rundt på dagens byrundtur. På dagens byrundtur besøges Kongepaladset, som er beboet af kongen. I ser Chan Chaya pavillonen og kroningshallen, hvor Norodom Sihamoni blev slået til konge den 29. oktober 2004 efter at hans far og tidligere konge abdicerede.

Den 65-årige Sihamoni er ugift, og har ingen børn, hvilket er ganske usædvanligt for kongefamilier i Asien og i særdeleshed i forhold til hans afdøde fader, den gamle konge, som har efterladt sig 14 børn med 7 koner og elskerinder. I den majestætiske kroningshal ser I troningsstolen, 1-1 størrelses guldbelagte statuer af Cambodjas tidligere konger og flotte loftsmalerier med reference til Cambodjas mytologiske historie.

I samme område findes Sølvpagoden, hvor gulvet er dekoreret med over 5.000 sølvfliser, der hver vejer 1 kg. Her står også den imponerende guld-Buddha dekoreret med 9.584 diamanter og andre unikke kunstskatte fra khmer-riget og andre gaver fra udenlandske givere.

Den mest kuriøse gave til kongefamilien står dog udenfor på gårdspladsen, nemlig en 2-etages bygning i jern, givet af Napoleon III og sejlet hertil fra Frankrig.

Apropos det franske aftryk i Cambodjas historie, så åbenbares midtbyen for jer, når I fortsætter i cykelrickshaw videre rundt i byens gader og passerer Wat Phnom, det centrale marked og nostalgiske, arkitektoniske levn fra den franske kolonitid bl.a. Le Royal hotel, banegården og nationalbiblioteket.

Ligeledes kommer I forbi Uafhængighedsmonumentet, rejst iht. de franske kolonisters exit i 1953. På dette tidspunkt havde Cambodja været fransk koloni i 70 år. Sidst på eftermiddagen skal I på en streetfood-tur med guiden. Denne madudflugt har både til formål at tage jer med rundt i krogene af hovedstaden, og ikke mindst at delagtiggøre jer i den cambodjanske madkolorit. Cambodja er kendt for et smagfuldt køkken.

I en stemning af udendørs virkelyst fra gadesælgere og byboere undervejs, vil guiden tage jer med forbi mindre madsteder. Her ser I nærmere på det farverige udbud af både almindelige og eksotiske madvarer. I hovedstaden og i andre større cambodjanske byer findes et stort udbud af små restauranter, som laver egnsretter eller mere klassiske retter.

I skal naturligvis ikke blot fortælles om gastronomi og kigge på ingredienser, men selvfølgelig prøvesmage specialiteter og spise lokale retter på forskellige madsteder.

I får således en tour-de-aftensmad med forskellige måltider på flere små restauranter – som udover smagfulde retter - oftest også emmer af intim stemning. Efter at have "spist jer gennem et halvt bykvarter", siger I farvel til guiden. (M,F,A)


Dag 10: Phnom Penh
Fridag i hovedstaden.
Phnom Penh er præget af den franske kolonitid med brede boulevarder og kolonistilshuse, der på charmerende vis blander sig med de karakteristiske templer og nutidens moderne cambodjanske byggestil.

Først med de franske kolonisters invasion tog udviklingen af byen for alvor fart og de lige veje syntes lavet efter en fransk byplanlægger, som har siddet med et ternet A4-ark og tegnet vejnettet op.

Det er livlig by med mange mennesker i gadebilledet. Mange klarer sig med et simpelt erhverv. Små forretninger har rykket deres varer ud i den forreste del af huset og ud på fortovet, mens andre med mobile vogne med frugt, lokale delikatesser eller andet finder deres kunder i byens gader og stræder.

Et andet stemningsfyldt sted er markederne, som udover at være et sted for indkøb også synes at være et socialt mødested for Phnom Penhs indbyggere. Her finder man nemt et par souvenirgaver eller eventuelt en række kopier af kendte tøjmærker. (M)


Dag 11: Phnom Penh - Siem Reap
I bil til lufthavnen og med fly til "hjertet" af Cambodja, til Siem Reap, hvor den cambodjanske historie begynder. I skal besøge kilden til den cambodjanske selvforståelse - det verdensberømte tempelkompleks Angkor. Stedet er et 30 km² stort område, der rummer mere end 50 templer opført over en periode på knap 600 år.

Mange af templerne er uovertrufne i deres skønhed, og er et arkitektonisk bevis på Khmer folkets storhed fra 9. - 15. århundrede, da Khmer-imperiet var et af de mest magtfulde i Sydøstasien. I denne storhedstid var Siem Reap en slags hovedby, og man mener, at der har levet omkring 1 million mennesker her, og at beboelsesområdet geografisk var på størrelse med nutidens New York.

Sammen med jeres guide besøges templerne Preah Khan, Pre Rup, Banteay Samre og det lyserøde lavastenstempel Banteay Srei. Sidstnævnte tempel rummer nogle af de flotteste og mest dekorative relieffer og en bygningsmæssig juvel i Angkor-perioden. Meget samstemmende med ovenstående karakteristika betyder Banteay Srei "Kvindernes Citadel".
I kommer også omkring jungletemplet Ta Prohm. Et tempel man har ladet junglen fastholde sit greb i. Her har træerne brudt gennem sprækkerne på stenmurene til templet og vokset sig ganske store.

Og ligesom det nu træoverdækkede Ta Prohm, sådan har en del af templerne set ud, da den franske eksplorer Henri Mouhot i midten af 1860'erne på en af hans mange ekspeditioner dumpede ind i Siem Reap og genopdagede Angkor-templerne.

Aftensmad med Apsara-optræden på en scene i restauranten. Apsara er en meget yndefuld, cambodjansk folkedans/teater-optræden med korte dansestykker, som referer til historien, dagligdagslivet og kærlighedsromancer. 

Alternativt kan I vælge aftensmad med efterfølgende forestilling i cirkus-akrobatik, hvor voksne atletiske gymnaster laver akrobatiske numre i international klasse. (M,F,A)


Dag 12: Siem Reap
I et roligt tempo og med vinden som blid aircondition i den - fortil og i siderne - åbne motorcykelrickshaw, kører I afsted for at se flere af de verdenskendte Angkor-templer (mulighed for transport i bil/minibus eller på cykel muligt uden merpris, dog skal vi vide om I ønsker anden transportform end motorcykelrickshaw på bestillingstidspunktet).

Over en årrække på godt 600 år byggede kongerne i Khmer-riget i mursten og sten en række templer for at tilbede hinduiske eller buddhistiske guder. Dog får man også nemt den tanke, at herskerne har villet overgå deres forfædre og bygge større og prægtigere templer for at imponere nutiden og blive husket af eftertiden.

En af disse Khmer-konger Jayavarman VII startede bygningen af Angkor Thom – et 10 km2 stort område med en række templer, herunder Bayon hvor man i stenene i tempelmurerne kan se hugget og slebet fortællinger om Khmerfolkets tid med krige mod thaier, laoter og vietnamesere.
Der findes også gengivelser i stenene af hverdagslivet med jagt, høst, brætspil og andre begivenheder. Her i Angkor Thom-området besøges ligeledes Sydporten, Bapoun, Elefanternes terrasse, Thommanon og Chau Say Tevoda templerne.

Under kong Jayavarman VII peakede Khmer-imperiet, infrastrukturen blev udviklet og den lokale befolkning oplevede velfærdsfremgang. Men hans død i begyndelsen af 1200-tallet blev starten på stilstand og et langsomt forfald.

Da thaierne angreb Siem Reap i 1351 og igen i 1431, og gjorde livet i byen usikkert, begyndte en større folkevandring, der efterlod Siem Reap alene med få dogmatiske buddhister og hinduister.
Og således var det et folkefattigt og glemt tempelrige, som den franske eventyrer Henri Mouhot forundret stødte på i midten af 1800-tallet.

Og netop forundring og betagelsen bliver der tid til, når I besøger Angkor Wat – Sydøstasiens største religiøse bygningsværk og bestemt et af verdenens menneskeskabte vidundere.

Udover Angkor Wats storslåethed imponeres man ligeledes over hvor fantasifuldt og detaljeret, den cambodjanske kultur var i udførelsen af dette enorme tempelkompleks.

Med templer på hjernen og på kameraets memory-card, kan man med god samvittighed på restauration i midtbyen nyde Cambodjas bedste øl, Angkor-beer. (M,F)


Dag 13: Siem Reap - Afrejse
Rundrejsens sidste dag er på egen hånd. De fleste flyafgange er om aftenen, så der er tid til at snuse rundt. Siem Reap var – indtil franskmændene i 1884 gjorde Cambodja til fransk koloni og en del af Fransk Indokina – blot en lille landsby.

Franskmændene fik efterhånden sat skik på stedet, som voksede sig til en mindre handelsby.

I det gamle kvarter med de karakteristiske franske kolonistilshuse finder med en række hyggelige restaurationer, cafeer og det gamle marked.

I afhentes på hotellet og køres til lufthavnen, og rejser hjemad fra en rejse der efterlader jer med mange forskelligartede oplevelser. Og helt sikkert også smittet af den energi som disse 2 folkeslag ligger for dagen.



Dag 14: Ankomst Danmark
Flyankomst til København eller provinsen.