Cambodja & Sydvietnam


INTRODUKTION AF REJSEN
Slip ferie-kræfterne løs på et rejseprogram som kombinerer Cambodjas to bedste destinationer med Sydvietnam, hvor den står på både badedage og let aktive dage i landlige egne. På hele rundrejsen er der varmegaranti med en rejserute, hvor der meget sjældent er under 25 grader, og aldrig under 20 grader. Så medbring kun sommertøjet, også selvom der skulle stå december i kalenderen.

Turen begynder ved Cambodjas store stolthed Angkortemplerne, et imponerende bygningskompleks skabt af enerådige herskere for mellem 500 – 1000 år siden. Det største af templerne, Angkor Wat er både verdenskendt og indgår som symbol i Cambodjas nationalflag. Mindre kendt er Phnom Penhs kælenavn ”Asiens Paris”, men de franske kolonisters 65 års ophold i landet, har sat sit arkitektoniske præg på den charmerende hovedstad.

Mens programdagene i Cambodja primært står på sightseeing, så byder Sydvietnam-delen blandet andet på 5 badedage på den tropiske ø Phu Quoc. Her kan tæerne rigtigt boltre sig i strandsand og dejligt vand fra den Thailandske bugt. Om aftenen er der mulighed for spise i strandkanten og hvor havets brusen er den højeste lyd, eller I kan søge hovedbyen og dens livlige nightmarked med et ekstravagant udbud af alskens grillet fisk. Rundrejsen slutter med et par dage i det flodrige Mekongdelta, hvor I på et cruise med overnatning på båd bringes ind i Mekongflodens mindre forgreninger og tæt på det landlige leben.

Turen er en individuel rundrejse, hvor I udgør rejsegruppen og har engelsktalende guide på dage med sightseeing og planlagte aktiviteter. Ud over et indholdsrigt program, byder rejsen på nogen særlige attraktioner:

+ Oplevelser i Siem Reap med besøg Angkortemplerne og cykeltur på landet.
+ 5 dages badeophold på Vietnams største ø Phu Quoc. Dejligt vand og tropestemning.
+ Ophold i Mekongdeltaet både med overnatning på skøn lodge og et 2-dages bådcruise.
+ Dagsudflugter i Cambodja i cykelrickshaw og motorcykelrickshaw – en oplevelse i sig selv.
+ Landlige udflugter på cykel i både Cambodja og Vietnam.
REJSEDATA
Rejse Cambodja & Sydvietnam med badeferie
Varighed 15 dage fra Cambodja til Sydvietnam
Igennem steder Siem Reap - Phnom Penh - Phu Quoc ø – Mekongdelta - Ho Chi Minh City
Rejseleder Engelsktalende lokalguider
Afrejsetidspunkt Der er daglige flyafgange fra Danmark til Vietnam
Ferieforlængelse Rejseprogrammet kan tilpasses yderligere, hvis der ønskes forlængelse af ferien med flere fridage undervejs.
REJSENS PRIS
Hotelstandard 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer
3 stjerner 12.200 11.100 10.900 10.700
3+ stjerner 12.900 11.700 11.600 11.400
4 stjerner 16.300 14.100 15.100 14.500
4+ stjerner 20.100 17.100 18.900 18.300
Charm * 13.300 12.100 12.000 11.800

De angivne priser er per person ved henholdsvis 2, 3, 4 eller 5 rejsefæller og eksklusiv oversøisk flybillet. Kontakt Vietnam Travels og få et uforpligtende tilbud på de oversøiske flybilletter. Vietnam Travels har samarbejde med alle store flyselskaber med udrejse fra København, Billund, Aarhus, Aalborg og Hamborg. Prisen på flybilletter varierer i henhold til rejseperiode og flyselskabernes løbende kampagner.


* Charm hotelstandard er en blanding af både kategoriserede og ikke-kategoriserede hoteller (svarende til mellem 3 og 3+ stjernet hotelstandard). Det er hoteller, der som regel har et mindre antal værelser og som enten har en særlig indretning eller historisk reference.